ENHVER, DER EJER en cykel eller en have, ved, at ting skal vedligeholdes – ellers forfalder de. Orden bliver til uorden: Cyklen vil ikke længere køre, haven gror til i ukrudt.
Miseren skyldes termodynamikkens anden lov, også kaldet ”entropiloven”, hvorom den nu afdøde fysiker Stephen Hawking har skrevet, at den ”er en følge af den kendsgerning, at der altid er mange flere uordnede tilstande end ordnede tilstande”.
Som eksempel bruger han et puslespil. Der findes én og kun én måde at ordne brikkerne på, så de danner orden. Mens der er et stort antal måder uden orden, hvor brikkerne ikke danner et billede.
Med et samfund forholder det sig på omtrent samme måde. En masse forudsætninger skal være på plads, for at man kan sige at have et ordnet samfund eller sågar en samfundsorden. Der er ikke én opskrift for, hvordan det opnås. Vi har en samfundsorden i Danmark, som de fleste er ret tilfredse med, men den ville næppe gå an i kulturer, der er meget forskellige fra vores.
Den amerikanske højesteretsdommer Potter Stewart skrev i 1964, at han ganske vist ikke var i stand til at definere, hvornår noget var pornografisk, men at han kunne genkende det, når han så det. Det er nok lidt det samme med orden i organisationer eller hele samfund.
En af de intellektuelle udfordringer med hensyn til at skabe orden i noget så stort og komplekst som et samfund er, at de netop anvendte metaforer bliver farlige, hvis man tager dem for bogstaveligt.
DET DANSKE SAMFUND består af fem en halv millioner borgere, hver især med unikke erfaringer, drømme og ambitioner. Man kan kun i meget begrænset omfang bringe orden i et samfund, som om det var en cykel.
En samfundsorden kan ikke dikteres ovenfra. Ellers var Irak og Afghanistan i dag stabile liberale demokratier. Den må primært opstå nedefra og op. Den intellektuelle udfordring består i, at det kan forekomme at være opskriften på kaos. Vi ved jo, at alting forfalder, hvis ikke vi gør noget. Derfor er fristelsen til at lade politikerne skride til handling stor – ofte uovervindelig.
Men det fører til en detaljeret regulering af samfundet, som ikke skaber orden, men faktisk netop kaos.
Planøkonomiske systemer som Sovjetunionen frem til sammenbruddet i 1991 og i dag Venezuela, som også nærmer sig et sammenbrud, er de bedste eksempler på dette.
Men også i Danmark er der tegn på, at regelstaten er godt i gang med at nedbryde snarere end opbygge orden. Lovmængden er i dag tre gange større end i 1989. Mange offentligt ansatte klager over, at unødigt bureaukrati forhindrer dem i at udføre deres arbejde – en klage, som er blevet fremført i mindst 20 år, hvor problemerne kun er blevet værre.
Orden kan imidlertid frembringes på en anden måde end oppefra og ned, nemlig nedefra og op. Nedefra og op- orden opstår ud af få og enkle regler. Den orden og balance, vi finder i naturen, er for eksempel opstået som følge af naturlig udvælgelse. Vores sprog er ikke konstrueret af embedsmænd, men i hovedsagen opstået som et eksempel på spontan orden – danskerne har skabt det danske sprog nedefra og op.
EN AF DE BEDSTE KILDER til nedefra og op-orden er markeder med fri konkurrence.
Her er reglen ganske enkel: Hvis kunderne er tilfredse, overlever virksomheden. Hvis de ikke er tilfredse, svinder den ind og lukker til sidst. Det har skabt utrolige ting så som supermarkeder med varer fra hele verden til favorable priser. Supermarkeder er ikke opfundet af politikere eller embedsmænd. De er opstået spontant for at tilfredsstille kundernes ønsker og behov.
Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.