Prøv avisen
Tidens tegn

Skam, skam og atter skam

Forfatteren Jonas Eika burde ifølge Pia Kjærsgaards (DF) skamme sig over sin opførsel, da han svinede statsministeren til i sin ”takketale” i forbindelse med modtagelsen af Nordisk Råds Litteraturpris. Det har han næppe gjort, skriver Lars Handesten. – Foto: Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix.

Lars Handesten

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Nu hvor skam er det nye sort, kan skammekrogen måske komme frem af glemslen

Ligesom summen af laster er konstant, er skammen det også. Vi flytter bare rundt på den. Forfatteren Jonas Eika burde ifølge Pia Kjærsgaard (DF) skamme sig over sin opførsel, da han svinede statsministeren til i sin ”takketale” i forbindelse med modtagelsen af Nordisk Råds Litteraturpris. Det har han næppe gjort, altså skammet sig, for i hans øjne var det sandsynligvis den eneste måde, han kunne komme omkring ved at modtage prisen uden at sætte sin ære til og skamme sig over for sine ligesindede. Eika har skam i livet, og derfor vil han også donere hele sin pris til udrejsecentrene for at forbedre forholdene der. Respekt for det.

Hvordan Eika kom til Stockholm for at modtage prisen, har jeg ingen anelse om, men mon ikke han fløj derop? Og så var der virkelig noget at skamme sig over. Flyskam er et helt nyt begreb, og at flyve er noget helt nyt at skamme sig over. Ja, måske var der allerede nogen, der burde have skammet sig over at flyve med det supersoniske Concordefly over Atlanten, fordi det brugte så forbandet meget brændstof, men det er lykkeligvis slut nu, hvor det ikke flyver længere.

Københavns Lufthavn havde i 2018 over 30 millioner rejsende. Hvis man kunne visualisere al den skam, der burde hænge over stedet, ville det minde om et af universets sorte huller. Her ville være sort som ind i helvede.

Den direkte måde at opløse den skam på ville selvfølgelig være, at de rejsende lod være med at flyve. Det kunne en hel del af dem nok også gøre, uden at deres livskvalitet og kvalitetstid ville lide overlast. Men hvad så med alle de andre? De burde stadigvæk skamme sig. Derfor vil jeg også foreslå, at man indretter skammekroge i lufthavnen, så passagererne med det samme kan gøre noget ved deres skam og så at sige få den ud af verden, inden den får langvarige psykiske og sjælelige virkninger.

Jeg tænker mig, at man efter landing kunne gå direkte i skammekrogen ved gaten. En række lodret plisserede skærme med mange kroge ville gøre effektivt plads til strømmen af rejsende. Især for folk med charter-skam ville dette system være godt, fordi de rejsende, som alligevel hele tiden står i kø, ville falde naturligt ind i rækken.

Anderledes selvfølgelig med folk på businessclass. For disse travle rejsende med VIP-skam kunne man dels indrette mere diskrete skammekroge i deres VIP-lounge, dels sætte skammekroge på de rullende fortove, så man kunne udnytte tiden mest effektivt. Man kunne måske lancere en form for kvik-skam. Man kunne også tænke sig skammekroge ved bagageudleveringen, hvor man alligevel skal stå og vente i al for lang tid. Ellers ser jeg bare for mig, at alle de tusindvis af kroge i den kæmpe lufthavn fremover vil være optaget af folk, der står og skammer sig.

Hvor længe man skal stå i skammekrogen, må der selvfølgelig være forskel på, da det varierer, hvor meget man har at skamme sig over. Der er jo korte intercity-flyvninger og lange interkontinentale flyvninger, og de sidstnævnte kræver umiddelbart mere tid i skammekrogen. Ved nærmere eftertanke kan dette dog også være omvendt, fordi man på de korte flyvninger kunne have taget tog eller bus og derfor burde skamme sig ekstra meget.

Med skam at melde har jeg lige været i Oslo i denne uge i embeds medfør, og jeg fløj derop. Det tog en time og et kvarter i luften og dertil et par timer fra og til lufthavnene. Jeg kunne have taget toget, men det ville have taget mindst otte og en halv time hver vej. Og så skulle jeg skifte i Göteborg til et bumletog og endnu engang i Halden. Der kører ikke direkte intercity-lyntog for slet ikke at tale om nattog med sovevogn mellem København og Oslo. Alligevel skulle jeg betale dobbelt så meget for at køre med tog som for at flyve. Jeg kunne også have taget færgen til Oslo. Det tager 17 timer og koster det tredobbelte af en flybillet.

Jeg brugte ikke megen tid i lufthavnens skammekrog, for der er mange ting i det her regnestykke, som slet ikke hænger sammen. Måske burde politikerne skamme sig over disse misforhold og få gjort noget mere effektivt ved dem i stedet for at oprette flere skammekroge. Det kunne måske lette på flyskammen.