Forfatter: Griskheden har overtaget Folkemødet, og det bør flytte til et nyt sted

Griskheden har overtaget Solskinsøen, og det demokratiske folkemøde er ikke længere tilgængeligt for den brede befolkning, skriver Ahmad Mahmoud om prisstigningerne i forbindelse med Folkemødet

Forfatter: Griskheden har overtaget Folkemødet, og det bør flytte til et nyt sted
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Folkemødet er ikke længere for folket, og det er på tide at kigge mod horisonten til nye sletter, der åbner for mangfoldigheden og folkets ret til at tage del i de demokratiske dialoger og diskussioner.

Demokrati under åben himmel.

Endnu en gang går turen til Bornholm – øen, hvor det årlige folkemøde holdes, hvor alle, uanset profession, etnicitet, alder, religion, seksuel orientering, sammen kan medvirke til et samfund med et blomstrende demokrati.

Muligheder skal drøftes, udfordringer skal imødegås konstruktivt og nuanceret. Rummelighed og fremtidens retspolitik er på dagsordenen, og folk skal feste. Jeg tænker, at disse nøgleord er repræsentative for tanken bag denne folkelige festival.

Det er i hvert fald det, arrangørerne af Folkemødet bryster sig af, selvom virkeligheden om Bornholm og det årlige folkemøde er en helt anden.

Griskheden har overtaget Solskinsøen, og det demokratiske folkemøde er ikke længere tilgængeligt for den brede befolkning. Med priser på op til 100.000 kroner sidste år for leje af et hus på Solskinsøen, og i år 3000-4000 kroner for et værelse i tre dage, er Folkemødet de seneste år reduceret til et lukket land for Danmarks elitære klasse, der under solens varme steger i eget fedt.

Lad være med at presse citronen. Man må tænke sig om, og jeg er klar over, at det er en udfordring at bevare begge ben på jorden, sagde Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale sidste år.

Men det er tydeligt, at luften er lidt tyndere på den lille ø, da priserne på sommerhuse, mad og drikke bliver skruet op år efter år. Flere organisationer og kommuner er begyndt at brokke sig.

Det er på tide at rykke teltpælene op og finde et nyt sted for det årlige folkemøde. Et sted, der er mere tilgængeligt for den brede befolkning, og hvor griskheden ikke kan omslutte sig som et jerngreb, der ekskluderer frem for at inkludere.

På samme måde som at uddannelse, oplysning og dannelse er en ret med lige og gratis adgang for alle i Danmark, er det på tide at sparke døren ind til Folkemødets fæstning og sikre mulighed for deltagelse og adgang til borgere, uanset sociale klasse.

Folkemødet er en dannelsesplatform, der er med til at aktivere danske borgeres demokratiske bevidsthed og gøde jorden for aktiv deltagelse i de demokratiske beslutningsprocesser.

Den bedste løsning på problemet ville være et levende folkemøde, der hvert år placeres et nyt sted i landet, så alle borgere – også Udkantsdanmark – inkluderes.