I kølvandet på en række uheldige sager i forskningsverdenen har universiteterne i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort ”Principper og anbefalinger for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning”.
Særligt ”oksekødsskandalen”, hvor samarbejdet mellem forskere fra Aarhus Universitet og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer var så uigennemsigtigt, at man endte med at måtte trække en forskningsbaseret rapport tilbage, viser med al tydelighed, at der er brug for sådanne principper og anbefalinger.
Så der er al mulig grund til at rose universiteterne for at være opmærksomme på de problemer for forskningens troværdighed, som det stadigt voksende samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv rummer. Det siger sig selv, at når private aktører betaler for forskningen, så risikerer man, at de interesser, som de private aktører har, kan få indflydelse på valg af metoder, fortolkning af data og formidling af resultater.
Men selv i den bedste af alle verdener, hvor universiteternes politik bliver gennemført ned til mindste detalje, er forskningsfriheden truet af den stadig større økonomiske afhængighed af erhvervsinteresser og af de politiske/ideologiske interesser, der styrer uddelingen af forskningsmidler fra private og mere eller mindre offentlige fonde.
”Som man råber i skoven, får man svar.” Uddeler man forskningsmidler til at effektivisere den animalske produktion, så er det den forskning, man får – også selvom klima- og biodiversitetskrisen skriger på forskning i planteproteiner til menneskelig føde.
Så kan der være nok så meget armslængde internt i de enkelte forskningsprojekter, men det er stadig nogle bestemte interesser, der bestemmer, hvad der forskes i.
Derfor er det stærkt bekymrende, at det nu kommer frem, at Promilleafgiftsfonden stort set ikke støtter forskning i planteproteinbaserede fødevarer, men i stedet sender de mange millioner kroner efter forskning i animalsk produktion.
Om det samme gør sig gældende for øvrige forskningsfonde, findes der på nuværende tidspunkt ikke et overblik over.
Det er derfor vigtigt, at der fra politisk hold kommer langt større opmærksomhed på, hvordan forskningens stigende afhængighed af eksterne midler er med til at bestemme, hvad der forskes i.
Ellers ender den grønne omstilling på landbrugsområdet hurtigt med blot at blive en yderligere effektivisering af en animalsk produktion uden blik for det potentiale, som en egentlig omlægning af produktionen rummer.