Lillian Bondo: Giv videre til dem, der har mindre end dig

Venlighed avler tillid. Tillid giver overskud til venlighed, skriver Lillian Bondo, der gennem sit jordemodervirke har mødt en ung familie af tilflyttere med få midler

Det er blevet mere enkelt at købe og sælge babyudstyr brugt, og det er dejligt. Men nogle er uden netværk og penge og derfor bør man forære det brugte videre til dem, mener Lillian Bondo. – Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.
Det er blevet mere enkelt at købe og sælge babyudstyr brugt, og det er dejligt. Men nogle er uden netværk og penge og derfor bør man forære det brugte videre til dem, mener Lillian Bondo. – Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.

Igennem mit jordemodervirke har jeg mødt en ung familie af tilflyttere til Danmark. Med småbørn i familien og fortsat, en tid endnu, kun én indtægt, ja, så har de haft brug for at aktivere deres netværk for at få pengene til at række. Det har desværre blot været således, at netværk er der ikke noget af.

Så har jeg spurgt ud i Facebook-universet, om der mon var hjælp at hente der. Jeg havde slet ikke turdet håbe på det respons, jeg fik.

Det spændte fra: Ja, jeg har et par bodyer, til ammepude, til lækkert legetøj, til fuldt funktionsdygtig og velholdt barnevogn og klapvogn.

Og der blev også delt gode råd om netværkscaféer, kirker, der har åbent for legestuer, gratissider på Facebook. For eksempel fandt de frem til Mødrehjælpens lokale butik, der har været fantastisk.

Det er heller ikke blevet ved de konkrete ting, som jeg får lov at hente til det unge par rundtom i landsdelen.

Det er blevet ledsaget af gode ønsker – og endnu vigtigere – af telefonnumre, som moderen må bruge, hvis hun har behov for en snak om børns udvikling, hverdagens små udfordringer og meget andet.

Da jeg var ung, modtog vi også foræringer fra venner og familie, og de første to af vores fire børn fik ikke meget nyt af de store anskaffelser, såsom barnevogn og klapvogn, flyverdragter med mere. Vi tog det med os at forære videre. Senere til de to yngste blev det mere overkommeligt også at købe lidt nyt, men også her var der en dejlig cirkeløkonomi.

Jeg tænker af og til på en bestemt film – ”Giv det videre”. Jeg har i modsætning til, hvad der er tilfældet med mange andre af mine yndlingsfilm, vistnok kun set den én gang. Det er egentlig også nok. Sødsuppe, følelsesmæssig Oscar-madding og så videre er den blevet skældt ud for at være. Og med rette. Men jeg er stadig vild med den. Den handler om en dreng, der udtænker en plan for at gøre verden bedre: Alle skal hjælpe en anden med noget – uden nødvendigvis at få noget igen. I en cirkel af hændelser påviser filmen, hvor godt det virker. Vildt usandsynligt at kunne få alt til at gå op i en højere enhed. Og dog – jeg synes, at jeg ser det virke.

De seneste årtier er forbrugsmønstret omkring børn eksploderet. Og når det er så dyrt at have børn, vælger masser af forældre at sælge deres brugte babyudstyr for rimelige priser frem for at give det gratis videre, hvad der giver lidt tilskud til at købe det næste par sko til purken.

Med de sociale medier er det i langt højere grad blevet enkelt at sælge brugt, og med pakkepostfirmaer, der leverer hurtigt og relativt billigt, er det også blevet overskueligt at købe på tværs af landet. Det er dejligt. Jeg er selv gerne aftager af godt brugt tøj, møbler, sportsudstyr med mere.

Men er man uden netværk, uden lønkonto, uden et så tilstrækkeligt dansk, at man kan kommunikere om udbud, pris og overlevering, ja, så er man undertiden henvist til at købe i en butik. Og det har mine unge venner ikke råd til.

Derfor er det så skønt, at nogle af de bedste træk fra vores liv som småbarnsforældre sidst i 1970’erne nu lever videre i en udgave med det virtuelle netværks store styrke kombineret med håndgribelig venlighed og hjælpsomhed.

”Min” konkrete familie giver det videre. De har nærmest intet som udgangspunkt. Men nu forærer de selv det videre, de har modtaget som hjælp – også selvom det kunne indgå i Facebooks store byttecentral og indbringe beskedne beløb: ”Hvad jeg fik som hjælp, vil jeg selv give videre som hjælp.”

Venlighed avler tillid. Tillid giver overskud til venlighed. Tak.

Giv det videre ...

Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, højskolelærer, ph.d. Christian Hjortkjær, familierådgiver og forfatter Lola Jensen, leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet Katrine Frøkjær Baunvig og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.