Prøv avisen
Kiosken

Gør de sociale medier prædikenen til et fremmedlegeme?

Anders Raahauge

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Prædikenen svarer på spørgsmål, som ingen længere stiller, og imødekommer et behov, som ingen længere har i vores gennemstimulerede mediesamfund, mener en tysk præst

TIDEN ER LØBET FRA PRÆDIKENEN. Det mener Hanna Jacobs, præst i Essen i Tyskland ved et progressivt menighedsprojekt kaldet ”raumschiff.ruhr”. I et essay i Die Zeit hævder hun, at protestantismen svigter de religiøst søgende med sin sejlivede fiksering på prædikenen. Prædikenen svarer på spørgsmål, som ingen længere stiller, og imødekommer et behov, som ingen længere har i vores gennemstimulerede mediesamfund, mener Hanna Jacobs. Bundet af traditionen tør man ikke tage det skridt, som er nødvendigt her i det 21. århundrede, hvor prædikenen er passé.

”Det gælder ligesom med klimaforandringerne: Jo før vi som kirke indser det, desto mere religiøst liv kan vi redde.”

De sociale mediers flodbølge af småtekster og billeder betyder, at den længere tale nu er et fremmedlegeme. Kirken skal i stedet finde former, der viser interesse i menneskers egne erfaringer og værdsætter den enkeltes religiøsitet.

Jesus vandt sine disciple ved personlig henvendelse, ikke gennem prædikener. Han spurgte Maria Magdalene i haven: ”Hvorfor græder du?”, og ”hvem søger du?”.

Sådan skal også præsten henvende sig, kort, direkte og personligt. Personlig tiltale er langt mere virkningsfuld end ”bredbåndsforkyndelse”, skriver Hanna Jacobs.

Ved gudstjenesten skal en fælles spørgen og søgen træde i stedet for énvejsforkyndelsen. Prædikenen er en monolog, og én person indehaver tydningsretten. Menigheden kan ikke reagere direkte. Og det er næsten tragisk, hvor lidt folk kan huske af en prædiken, når de kommer hjem. Mange prædikener fremviser i dag symptomer på forlegenhed.

”Det er kirkens forlegenhed ansigt til ansigt med en kulturel forvandling, der ikke lader sig standse.”

DIE ZEIT HAR INDKALDT TRE SVAR. Det første kommer fra Petra Bahr, evangelisk regionalbiskop for Hannover.

Hun finder, at prædikenen aldrig har været mere attraktiv end i dag. Midt i det vilde virvar af udsagn på de sociale medier sporer hun en længsel efter myndig tale. Efter at møde det, man ikke kan sige sig selv, og efter at få en gammeldags dannelsesoplevelse.