Prøv avisen
Kirkeligt set

Katolsk præst: Grådighed og overforbrug råder

Illlustration: Søren Mosdal

Daniel Nørgaard

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Grådighed og overforbrug råder, og det kan dårligt være godt for kloden, men heller ikke for den menneskelige sjæl. Vi er skabt til at vise omsorg mod det omkringliggende, ikke til at udnytte det

JEG TROR IKKE PÅ menneskabte klimaforandringer – jeg tror på Gud. Hvis kirken blander sig i videnskabelige debatter og udtaler sig om årsag og virkning til global opvarmning, træder vi uden for vores kompetenceområde.

Den fejl begik den katolske kirke over for Galilei, da vi fordømte hans udsagn om, at Jorden kredser omkring Solen. Vi må holde os til at lære om tro og moral, ikke om videnskabelige forklaringsmodeller. Det betyder, at kirken ingen autoritet har, når det handler om at forklare global opvarmning. Det er videnskabens, ikke kirkens, opgave at bevise, om den er menneskeskabt eller ej.

Til gengæld sniger der sig en religiøs sprogbrug ind, når der tales om klima og miljø. Der er klimasyndere, forkætrede teorier, en svensk skolepige med helgenstatus samt mulighed for aflad ved at slette sine CO2-aftryk. Alt dette får mange til at stå tilbage med en dårlig smag i munden og en god undskyldning for ikke at gøre noget. Lige så snart klimadebatten bliver for dogmatisk og forkyndende, står mange af.

Et eksempel på et klimadogme, som ”de rettroende” klimaforkæmpere har fremført med succes, er, at den globale opvarmning er menneskeskabt. Nu enes så godt som alle verdens eksperter om, at menneskets udledning af drivhusgasser påvirker gennemsnitstemperaturen på kloden. De kan meget vel have ret, men det fremføres som en matematisk konklusion, mens det i virkeligheden blot er en mellemregning på vej til et vigtigere spørgsmål.

Det vigtige spørgsmål er, hvor meget temperaturen stiger på grund af menneskets forbrug, og hvor meget temperaturen stiger på grund af helt naturlige faktorer, som vi ingen indflydelse har på – for eksempel en øget aktivitet i Solen.

Men det har forskerne endnu ikke kunnet kortlægge særlig præcist. Vi ved ikke, om dramatiske temperaturstigninger overhovedet kan undgås, selvom vi stopper al udledning af CO2.

Der er altså meget, videnskaben skal arbejde videre med, men det er altafgørende, at arbejdet kan gøres frit, uden at forskere forkætres eller censureres, fordi de virker som klimaskeptikere.

Derfor er det fint, at Kristeligt Dagblad i flere omgange har givet plads til geolog Jens Morten Hansens kritik. Hans synspunkter går mod strømmen, og han kan som alle videnskabsfolk tage fejl, men han gør netop det, man kan forlange af moderne videnskab: ikke at bevise rigtigheden af en teori, for det er oftest umuligt, men at forsøge at modbevise eksisterende teorier for at afprøve dem. Jo flere argumenter de kan overleve, jo stærkere bliver de. Modbevises de, må man søge bedre teorier.

Jeg tror på Gud – og jeg tror, at han ønsker, at jeg skal passe på miljøet. Det er en jødisk-kristen grundforestilling, at menneskene af Gud har fået ansvaret for at passe på skaberværket. Vi har altså en moralsk forpligtelse til at passe på naturen, og derfor er det også relevant, at kirken minder folk om dette. Den må lytte til videnskabens forklaringer uden dog at skulle ophøje en videnskabelig teori til et dogme.

Jeg ser klimaforandringerne indtræffe, og jeg frygter, at jeg som menneske er med til at forværre dem. Jeg frygter også, at mange bruger de videnskabelige resultaters uklarhed som en sovepude for ikke at gøre noget for at mindske vores CO2-udledning. For selvom det ikke er fuldt bevist, er alene mistanken om, at vi er med til i stor skala at påvirke klimaet, nok til, at vi er moralsk forpligtede til at handle. Derfor gør jeg selv meget for at mindske mit CO2-udslip og ønsker en indsats fra politikerne.

Imens dele af klimaproblematikken stadig står til debat, er der andre vigtige miljøområder, hvor vi ikke kan være i tvivl om, at mennesket er i gang med at ødelægge skaberværket. Forurenet grundvand, mindsket biodiversitet, plastic og tungmetaller i havene er også problemer, vi som Guds forvaltere må forholde os til. Egentlig har jeg ikke brug for videnskabelige beviser for at se, at vi er ved at ødelægge Guds skaberværk. Den kultur, jeg lever i og er en del af, er på mange måder destruktiv og i strid med de kristne værdier. Grådighed og overforbrug råder, og det kan dårligt være godt for kloden, men heller ikke for den menneskelige sjæl. Vi er skabt til at vise omsorg mod det omkringliggende, ikke til at udnytte det.

Måske klimaforandringerne og de andre miljøudfordringer kan hjælpe os til at indse dette

Kirkeligt set skrives på skift af biskop Henrik Wigh-Poulsen, sognepræst Jens Ole Christensen, katolsk præst Daniel Nørgaard samt sognepræst Marie Høgh.