Prøv avisen
Kiosken

Har coronakrisen ændret på undervisningen for altid?

Hvorfor skulle det være et stort problem at omstille sig til online-undervisning for en generation af unge mennesker, der i forvejen bruger en stor del af deres liv online? Men så let er det ikke. ”Stigende problemer med psykisk helbred blandt studerende kalder på hurtig handling,” skriver det globale onlinemagasin, University World News. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved roskilde universitet. klummeskribent hos kristeligt dagblad

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Stigende problemer med psykisk helbred blandt studerende kalder på hurtig handling, skriver University World News. Og der er noget om snakken

For et par uger siden var det semesterstart på alverdens universiteter, gymnasier og skoler. Det har fået en del presseomtale herhjemme med stribevis af interviews med studerende, der er påbegyndt nye studier midt i en coronatid.

Men de bekymringer, vi måtte have herhjemme, er ligeledes at spore i den internationale debat. Flere undersøgelser viser nemlig, at gymnasie- og universitetsstuderende er blandt de hårdest ramte befolkningsgrupper under covid-19.

Umiddelbart kan det måske undre. Hvorfor i alverden skulle det være et så stort problem at omstille sig til online-undervisning for en generation af unge mennesker, der i forvejen bruger en stor del af deres liv online? Men så let er det ikke. ”Stigende problemer med psykisk helbred blandt studerende kalder på hurtig handling,” skriver det globale onlinemagasin, University World News.

Jeg har selv været med til at lave en undersøgelse af de studerendes reaktioner på coronakrisen ved Roskilde Universitet som bekræfter, at mange studerende føler sig usikre og sårbare.

Universiteter verden over har taget meget forskellige forholdsregler i forhold til covid-19.

I nogle lande er man gået 100 procent over til onlineundervisning, mens man i andre lande – som i Danmark – forsøger at holde campus åben og gennemføre i hvert fald en del af undervisningen i klasselokaler for mindre grupper af studerende. Men fællesnævneren er, at covid-19 har ændret fundamentalt på livet som studerende.

”Jeg tror, dette er et større systemisk chok (for USA’s uddannelsesinstitutioner, red.), end finanskrisen i 2008 eller terroristangrebene i 2001. Vi ved ikke, hvor lang tid dette vil vare ved, og vi kan endnu ikke forudse chokkets mange konsekvenser,” som analytiker Susan Fitzgerald udtaler til det amerikanske dagblad The New York Times.

Samtidig med omstillingen til onlineundervisning har studerende verden over også mistet retten til at holde fester. ”Ingen studenterfester og stadig mere online undervisning,” som BBC News opsummerer situationen. I Storbritannien må man højst være sammen i grupper på seks personer, hvilket naturligvis begrænser muligheden for klasseundervisning og socialt samvær mere generelt. Det kan igen lyde som et luksusproblem. Men at kunne holde fester har altid været en væsentlig del af livet på universiteterne. Især for nye studerende, for hvem et godt socialt samvær er fuldstændig afgørende for at komme godt igennem en uddannelse.

Generelt er det også hårde tider for universiteterne. I USA har mange universiteter set et fald af ansøgere og har måttet fyre medarbejdere. Universiteter, der er afhængige af internationale studerende er særligt hårdt ramt, for covid-19 har sat en kæp i hjulet på den globale mobilitet.

Problemet er også, at de studerende ikke er tilfredse med det produkt, de får leveret. Det er dyrt at komme ind på de bedste universiteter i USA. Men er det prisen værd, hvis man skal følge onlineklasser hjemme fra sit kollegieværelse, uden adgang til forskningslaboratorier og fitness lokaler? The New York Times beretter, hvorledes studerende ved flere universiteter i USA kræver, at priserne på uddannelse sænkes med op til 50 procent – simpelthen fordi de ikke længere får de ydelser, de oprindelig havde betalt for.

BBC News rapporterede i weekenden fra diverse universiteter i Storbritannien, hvor de studerende ligeledes er utilfredse.

I Storbritannien bor mange studerende til leje i studenterboliger på campus. ”Men hvad betaler vi egentlig for? Alt, hvad jeg laver nu, kunne jeg lige så godt gøre hjemmefra. Så hvorfor har de overhovedet bedt os om at komme her?”, som en studerende udtaler.

Omstillingen til onlineundervisning har været en udfordring for undervisere i hele verden. Men samtidig kan coronakrisen måske være med til at ændre helt grundlæggende med den måde, hvorpå man bruger det fysiske klasselokale – og ikke bare på universiteterne, men på alle uddannelsesinstitutioner.

Vicerektoren ved MIT i Boston, Sanjay Sarma, udtrykker til tidsskriftet Nature håb om, at det ikke bare bliver ”tilbage til det gamle” når coronakrisen er ovre. ”Der er ingen grund til at spilde vores nærhed de studerende med envejskommunkation. Når vi er sammen med de studerende, skal det handle om tovejskommunikation.” Og det er der måske noget om.

Fysisk kontakt er vital for enhver læringsproces. Men måske undervisere på sigt vil begynde at bruge klasselokalet på en anden måde. At gennemgå en powerpoint kan faktisk godt lade sig gøre via an undervisningsvideo, som man sender til de studerende i forvejen.

Når man så møder dem i klasselokalet, kan læring foregå via mere produktive dialogformer. Måske fremtidens undervisningslokaler kommer til at ligne et slags laboratorium, hvor der bliver udført øvelser og eksperimenter. Helt uden kateder og powerpoint

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.

Vi ved ikke, hvor lang tid dette vil vare ved, og vi kan endnu ikke forudse chokkets mange konsekvenser.

Susan Fitzgerald, analytiker, i avisen The New York Times