Prøv avisen
Kirkeligt set

Mette Bock: Himmelske Dage skaber nærvær. Også for de uinteresserede

Illustration: Søren Mosdal

Mette Bock

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

MAN SKAL TAGE TIL det flade Herning på den midtjyske hede i denne weekend. Her afholdes Himmelske Dage, der efter mange år i lidt støvede rammer for alvor har fået luft under vingerne. Der er lagt op til et bredt folkemøde, hvor tro, etik og debat om grundlæggende værdier sættes i rammer, der bør tiltrække ikke blot de i forvejen interesserede, men også de uinteresserede, der tænker, at alt det med kirkeliv ikke er noget for dem.

Deri tager de fejl. For festivalens mange arrangementer kredser om de store livsspørgsmål, som ethvert menneske tumler med gennem livet. Ofte alene. Måske fordi dørtærsklen til kirken er for høj, måske fordi man ikke synes, man har et sprog, hvis gloser rækker, måske fordi man tænker, at man er den eneste, der ikke er afklaret.

Spørgsmålet, som blev rejst her i avisen forleden, er så, om det også er en opgave for Himmelske Dage at sætte en politisk dagsorden? Lad mig sige det med det samme: Nej, det synes jeg bestemt ikke, hvis man dermed mener, at kirker og menigheder skal ind på Christiansborg. Ligesom svaret er klart nej til, at Christiansborg skal ud i kirker og menigheder. Jeg gyser ved tanken.

Det er nok heller ikke det, der menes. Det kan bare let blive konsekvensen, hvis man ikke holder tungen lige i munden.

Jeg deler fuldt og helt opfattelsen af, at kirken skal være nærværende, relevant og meningsfuld i forhold til det liv, vi lever nu og her. Men det skal gøres med det evige som perspektiv.

En af de internationale gæster på Himmelske Dage er den palæstinensiske kristne præst Mitri Raheb. Jeg mødte ham i Betlehem på en rejse med foreningen Betlehems Venner for nogle år siden. Midt i et samfund præget af dybe konflikter mellem jøder, muslimer og kristne arbejder han dag ud og dag ind for forsoning og gensidig respekt mellem trossamfundene i Israel. Ikke som politiker, men som præst og forkynder. Ikke som en teolog, der mener, at den ene religion kan være lige så god som den anden. Men som præst med afsæt i evangeliets bærende budskaber. Det er vanskeligt, og Raheb møder modstand og tilbageslag. Men han fortsætter ufortrødent.

Rahebs indsats er ikke politisk. Og et fint eksempel på, at man kan fastholde skellet mellem tro og politik, vel vidende at troen i ord og gerning kan få politiske konsekvenser.

Man skal møde det anderledes med respekt og med åbent sind. Dét er også meningen med Himmelske Dage.

Førhen hed Himmelske Dage Danske Kirkedage. Med et glimt i øjet kan man konstatere, at det i mange år var uden deltagelse af de – i egen optik – mest fordomsfrie og åbne kredse i dansk kirkeliv, nemlig Grundtvigsk Forum. Var de for fine? Måske ikke helt så åbne og fordomsfri alligevel? Eller havde man nok i sig selv?

De tider er heldigvis forbi. Grundtvigsk Forum giver den fuld gas, side om side med talrige andre kirker, kirkelige organisationer og foreninger.

Navneændringen fra Danske Kirkedage til Himmelske Dage sender en åben invitation: Det handler om noget himmelsk. Titlen ægger og vækker på én gang.

Den fine udvikling indledtes, da en af dansk folkelivs ildsjæle Hans Grishauge stod i spidsen for arrangementet, da det i 2016 foregik i København. Ud over navneændringen blev der holdt talrige arrangementer på gader og stræder, så folk ikke blot skulle træde ind i en konferencesal, men blev mødt lige dér, hvor de var.

Og det er en af kirkens vigtigste og vanskeligste opgaver i disse år: at møde mennesker, hvor de er. Uden krav, uden at der skal være løst adgangsbillet, uden forventninger om særlige forudsætninger.

Men også møde mennesker med et klart budskab, der kan udfordre.

Og hvordan gør man så det uden at forfalde til tivolisering, gøgl og underholdning uden substans?

Der eksperimenteres i disse år meget, også med gudstjenesteformer, socialt arbejde, diakoni, studiekredse og kulturarrangementer i kirkeligt regi. Meget er spændende fornyelse. Og noget er ganske forfærdeligt.

På Himmelske Dage præsenteres rapporten ”Mellem tradition og fornyelse”, der netop adresserer disse vanskelige spørgsmål. Tre udvalg, nedsat af vore biskopper, lægger op til drøftelse af gudstjenesten som nærværende samlingspunkt. Salmer, bønner og forkyndelse kan og skal gennem nænsom fornyelse.

Mulighederne for at hente inspiration på Himmelske Dage er rige: Der er både børneruter, caféruter, foredragsruter, kunstruter og sågar bæredygtighedsruter som – måske – kan vække lysten til også at snuse til en teologirute, en kirkerute eller en gudstjenesterute.

Der er så meget vigtigt på spil. Både for de interesserede og dem, der tror, de er uinteresserede.

Kirkeligt set skrives på skift af biskop Henrik Wigh-Poulsen, kirke- og kulturminister Mette Bock (LA), sognepræst og tidligere generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, katolsk præst Daniel Nørgaard samt sognepræst og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti Marie Høgh.