Prøv avisen
Etisk set

Hvad er Danmarks dna?

Lars Kolind er iværksætter og adjungeret professor. Privatfoto.

Lars Kolind

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Iværksætter Lars Kolind har lavet en liste over 12 ting, som i hans øjne er noget af det mest grundlæggende for Danmark

DNA ER EN KEMISK betegnelse, som i daglig tale oversættes til arveanlæg, det vil sige de mest grundlæggende aspekter af et levende væsens natur. Efterhånden bruger vi også begrebet dna om virksomheder og organisationer. Carlsbergs dna er den forskningstradition, som bryggeren valgte at bygge virksomheden på. Grundfos’ dna er den pålidelige og effektive vandpumpe, og Oticons dna er, at alt, hvad firmaet gør, skal gøre livet bedre for folk med nedsat hørelse.

HVAD ER DANMARKS DNA? Det lyder som et svært spørgsmål, men se lige på denne liste over 12 ting, som i mine øjne er noget af det mest grundlæggende for Danmark:

Vi er et lille land, som indgår i nordiske, europæiske og globale fællesskaber.

Vi taler dansk, men tænker og arbejder globalt.

Vi ligger mellem store naboer.

Vi har bakker og fjorde, men ingen bjerge.

Vi har et tempereret, altid skiftende vejr.

Vi har orden i sagerne; ingen korruption.

Vi har demokrati og ytringsfrihed.

Vi har mange små virksomheder.

Vi har en kristen kultur og er gæstfri over for andre.

Vi har tillid til hinanden, og vi tager os af hinanden.

Vi har respekt for den enkelte, også hvis han er anderledes.

Vi har frisind, frihed og lyst til at eksperimentere og lære nyt.

DU VIL måske sige, at det er et ønskebillede, og du har ret. Ikke alle danskere er gæstfri over for andre, ikke alle viser tillid og respekt, og ikke alle respekterer mennesker, der er anderledes. Men tror du alligevel ikke, at 80 procent af os ville ønske, at Danmark var som beskrevet? Drømmer vi ikke om tillid, respekt, frisind, frihed og nysgerrighed? Det tror jeg, og derfor vil jeg gerne arbejde for at gøre de 12 punkter ovenfor – eller hvad vi kan blive enige om – til Danmarks dna. Her kan vi lære af de bedste virksomheder og organisationer. De bygger ikke på reklameslogans. De finder ind til deres dna, bearbejder det og bygger på det. Når den proces begynder, er alt sjældent, som det skal være. Banken kæmper med arven fra flere års hvidvask af milliardbeløb. Energiselskabet er alt for afhængigt af kulkraft, partiet er gået for vidt i sin mærkesag, og spejderkorpset har svært ved at ryste forældede traditioner af sig. Men hvis dna er både ægte, klart og forståeligt, er det kun et spørgsmål om tid, før virkeligheden kommer til at afspejle dna.

AT FORMULERE OG UDVIKLE sit dna betyder også fravalg. I Danmark foreslår jeg, at vi vælger en række ting fra, som vi ikke ønsker skal være i vores dna: Vi vil ikke tolerere kriminelle bander. Vi vil undgå fattigdomsghettoer. Vi vil af med overdreven kontrol, bureaukrati, centralisering, regulering og mikrostyring. Vi vil erstatte tvang med frivillighed, hvor det overhovedet er muligt. Vi vil af med centrale løsninger og tværtimod glæde os over, at mennesker i Thy prioriterer anderledes end folk i Gentofte.

Listen er lang, og ikke alle er enige om alt. Men min erfaring er, at de fleste i virkeligheden er enige om det meste, når vi taler om Danmarks dna. Ikke 51 procent flertal, men 80 procent eller 90 procent flertal på tværs af de traditionelle politiske blokke. Derfor foreslår jeg, at de mennesker, der skal lede Danmark efter folketingsvalget på onsdag, tænker over, hvad Danmarks dna er og skal være fremover. Det er vigtigere end både grænsekontrol og elbiler, ja, faktisk 100 gange vigtigere. Vi har ikke brug for et regeringsgrundlag med alskens detaljer, som 49 procent af befolkningen er uenig i. Vi har brug for at formulere fælles værdier, som vi vil værne om, udvikle og bygge på. Vi har brug for at styrke det, vi er fælles om, frem for det, der skiller os. Vi har brug for et stærkt dna.

Netop deri består lederskab: at formulere en fælles retning, skabe bred opbakning om den, og gøre den til virkelighed. Ikke kun for sine egne medarbejdere eller vælgere, men for hele virksomheden eller hele landet.

Lars Kolind er iværksætter og adjungeret professor.