Et udsagn fra ”Guru” satte sig fast: Hvad er der egentlig på den anden side af afvisningen?

De engelske slogans fra Simon Kvamms nye serie ”Guru” satte tankerne i gang hos Lene Tanggaard

Aftenen forinden havde jeg set et par afsnit af Simon Kvamms nye og groteske serie ”Guru” på DR. Den sad lidt i mig, især fordi seriens helt forfærdelige engelske slogans desværre sidder godt fast, skriver Lene Tanggard.
Aftenen forinden havde jeg set et par afsnit af Simon Kvamms nye og groteske serie ”Guru” på DR. Den sad lidt i mig, især fordi seriens helt forfærdelige engelske slogans desværre sidder godt fast, skriver Lene Tanggard. Foto: The Bunch/DR.

Forleden lå jeg på gulvtæppet på min mands kontor for at lave yoga eller måske nærmere det, man i gamle dage kaldte gymnastikøvelser. At kalde mine hjemmestrikkede øvelser for yoga er måske så meget sagt. Sagen er dog, at min mand har husets bedste og blødeste gulvtæppe, så jeg var endt derinde, og han var alligevel ikke hjemme. De mange timer foran skærmen med hjemmearbejde kræver noget udstræk.

Mens jeg lå der i gulvhøjde, fik jeg øje på Johannes Møllehaves prædikensamling ”Hvad er et menneske?” fra 1984. Det betød, at jeg gik mere eller mindre i stå med mine øvelser og i stedet kastede mig over læsningen. Jeg aner ikke hvorfor, men jeg tror, at titlen gjorde mig nysgerrig. Min mand og jeg har trods over 22 års ægteskab ikke fusioneret vores bogreoler for alvor, så det er altid sjovt at opdage noget nyt eller gammelt i den andens reoler. Det er det egentlig også i ens egne.

Aftenen forinden havde jeg set et par afsnit af Simon Kvamms nye og groteske serie ”Guru” på DR. Den sad lidt i mig, især fordi seriens helt forfærdelige engelske slogans desværre sidder godt fast. Det gælder for eksempel titlerne på to af seriens afsnit, ”Just do it” og ”Clean your past”, men for mit vedkommende kunne jeg heller ikke slippe udsagnet fra seriens afsnit 2: ”Success is buried on the other side of rejection.” Det sidste er vist et direkte citat fra Tony Robbins, en amerikansk gurucoach, der ubetvivleligt har inspireret seriens manuskriptforfattere.

Med de insisterende udsagn fra ”Guru” ufrivilligt fikseret i mit hoved og med min krop i en standset yogastilling begyndte jeg at læse Møllehaves prædiken til 2. søndag i fasten – Matthæusevangeliet, kapitel 15.

Det er som bekendt beretningen om Jesus, der drager til landet omkring Tyrus og Sidon og møder en kana’anæisk kvinde, hvis datter plages af en slem ånd. Kvinden beder Jesus om hjælp, men han afviser hende ret hårdt, og han fortæller hende, at han ikke er udsendt til andre end de fortabte får af Israels hus. Disciplene er også trætte af, at kvinden råber efter dem og vil have hende bortvist.

Kvinden insisterer dog og fortæller Jesus, at de små hunde jo æder af de smuler, der falder fra deres herres bord. Der må med andre ord være plads til at hjælpe andre end de udvalgte. Kvinden giver altså ikke op så let, og Jesus ender med at forbarme sig over hende. Hendes tro er stor, siger han, og hendes datter ender med at blive helbredt.

Møllehave prædiker i sin læsning ganske forrygende over denne tekst. Nu kendte Møllehave på daværende tidspunkt hverken Tony Robbins eller Simon Kvamm, men han skriver altså, at det ikke er succes, som vi kan finde på den anden side af afvisningen, men snarere muligheden for at skifte standpunkt og lade fordomme falde. En fordom er, skriver Møllehave, en dom, som man fælder på forhånd.

Sagen er dog, at vi alle, i mødet med en konkret situation, kan være nødt til at omgøre egne fordomme og altså lade dem falde. Vi hedninger er ifølge Matthæus i evig gæld til denne kvinde og hendes vedholdenhed og påtrængenhed, fordi vi har fået lov til at leve af smulerne fra bordet. Jesus kunne ikke stå for hende og lod sine grænser falde. Omvendingen af egne fordomme og derved det at åbne sig for det, der sker i situationen, er altså det, der ligger på den anden side af afvisningen. Det er, som jeg selv skrev i min bog ”Det kreative nej”, bevidstheden om, at afvisninger kan ende med at give noget, som vi skal huske. Det er ikke lig med succes, for succesen har ikke altid tid til at hvile ved det, man reelt kan lære noget af.

Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, højskolelærer, ph.d. Christian Hjortkjær, famlierådgiver og forfatter Lola Jensen, leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet Katrine Frøkjær Baunvig og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.