Lillian Bondo: Hvad kommer det os ved, at USA vender sig mod kvinders rettigheder?

I Trumps regeringstid er vilkårene for abortsøgende kvinder i USA blevet noget vanskeligere. Men selvom det foregår i USA, kommer det i den grad os ved. For det betyder noget, hver gang en kvinde tvinges af andre til at leve sit liv på en måde, som hun ikke selv ønsker, skriver Lillian Bondo

Den dystopiske fremtidsroman og tv-serie ”The Handmaid’s Tale” har inspireret kvinder i hele USA til at demonstrere for deres ret til at bestemme over egen krop. – Foto fra serien, som tv-netværket Hulu står bag.
Den dystopiske fremtidsroman og tv-serie ”The Handmaid’s Tale” har inspireret kvinder i hele USA til at demonstrere for deres ret til at bestemme over egen krop. – Foto fra serien, som tv-netværket Hulu står bag.

HVAD KOMMER USA os ved? Hvad betyder det for eksempel, at Donald Trump som sin første embedshandling i sin tid underskrev ”the gag rule”? Det betød, at al indsats for svangerskabsforebyggelse i udsatte lande blev vanskeligere. Det betød også, at en lang række organisationer, myndigheder og regeringer blev tydeligere i deres udtryk, når det gjaldt at modvirke effekten af Trumps beslutning. For eksempel gik vores udviklingsminister tydeligt på banen med en støtte til kvinders selvbestemmelse i relation til egen reproduktion.

I Trumps regeringstid er vilkårene for abortsøgende kvinder i USA blevet noget vanskeligere. I nogle stater er der bestemmelser om tvangsundersøgelser med vaginalscanning, tvang til at se hjerteslaget hos fostret, tvang til at rejse langt for at komme til de meget få klinikker, der fortsat er tilgængelige, klinikker, hvor man i øvrigt løber spidsrod mellem abortmodstandere, pro life-bevægelsen. Hvad det er for et liv, de er for, det fremgår tydeligt. Det er i hvert fald ikke kvindens eller pigens.

”THE HANDMAID’S TALE”, Margaret Atwoods dystopiske fremtidsroman og tv-serien af samme navn om et religiøst diktatur, hvor der er streng kontrol med den sjældne evne til reproduktion, har inspireret kvinder over hele USA til at demonstrere mod undertrykkelsen af kvinders ret til at bestemme over egen krop.

Nogle vil fremhæve, at det kan de jo bare gøre? De kan da bare lade være med at blive gravide? Til det er der at svare, at sex er kommet for at blive, forebyggelsesmetoder er uperfekte, det er menneskeligt at fejle. Der begås overgreb mod piger og kvinder, overgreb, der ikke bør forværres gennem at tilføje en uønsket graviditet til uretten. Men nu er der en stærkt øget sandsynlighed for, at verdens største supermagt får en ny magtbalance i retning af et opgør med ”Roe v. Wade”, den højesteretsdom fra 1973, der ligger til grund for kvinders ret til abort. En ny niende dommer af ni i USA’s højesteret er blevet bragt i forslag af Trump – og som ventet er det en dommer, der har vendt sig mod kvinders rettigheder i relation til at kunne træffe valg om graviditet.

Den nyudpegede højesteretsdommer Brett Kavanaugh har endnu ikke udtalt sig afgørende tungt i netop abortspørgsmålet, men han har tidligere valgt side mod en ung papirløs immigrants ønske om at få lov at afslutte en graviditet i en sag, hvor han i øvrigt blev stemt ned.

Dommere i USA’s højesteret sidder for livet. Eller så længe helbredet tillader dem at udføre deres hverv. Balancen, der nu ændres, kan få betydning for de næste tre-fire årtier i USA’s højeste retsinstans.

HVAD KOMMER DET OS VED? Det er jo i USA? Der er vel ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, om danske kvinder må vælge frit, om de vil gennemføre en graviditet eller fravælge fostret?

Jo, det kommer os ved. Det betyder noget, hver gang en kvinde tvinges af andre til at leve sit liv på en måde, som hun ikke selv ønsker. Om hun er en 12-årig barnebrud i Yemen, der aldrig burde udsættes for samleje/voldtægt, eller en 18-årig texaner, der nu ikke får mulighed for uddannelse, fordi hun skal føde et barn, som hun aldrig havde lært at undgå at undfange.

Det betyder noget, at der er en kæmpestor lobbyvirksomhed på verdensplan, der arbejder for at fratage kvinder valgmuligheden. Så lad os, ligesom ved reaktionen på ”the gag rule”, blive tydeligere om kvinderettigheder.

I Danmark kan flere unge mennesker undgå at blive uønsket gravide, hvis vi intensiverer vores forebyggelse og rådgivning. Men vi skal beholde vores fri adgang til tidlig abort og vores samrådsopbakning til senere abort. Børn skal – helst – være ønskebørn.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværk sætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.