Hvad skal vi mennesker ude i rummet?

I år er det 50 år siden, at det første menneske landede på Månen. Siden da har rumforskningen taget fart - men giver det overhovedet mening at bruge så mange penge på at efterforske planeter, der mest består af støv og sten?

På billedet ses en prototype af Elon Musks ”Starship”, som han vil bruge til at ”redde menneskeheden”. For grundlæggeren af SpaceX frygter, at kunstig intelligens vil tage magten over mennesker, og planlægger derfor en selvforsynende koloni på Mars. –
På billedet ses en prototype af Elon Musks ”Starship”, som han vil bruge til at ”redde menneskeheden”. For grundlæggeren af SpaceX frygter, at kunstig intelligens vil tage magten over mennesker, og planlægger derfor en selvforsynende koloni på Mars. – . Foto: Callaghan O’Hare/Reuters/Ritzau Scanpix.

2019 ER RUMFORSKNINGENS ÅR. Det er 50 år siden, at mennesket tog sine første skridt på Månen. Ikke uden grund bliver denne skelsættende begivenhed diskuteret i hele verden.

National Geographic prøver i et af sine seneste numre at besvare: ”Hvorfor er mennesket aldrig vendt tilbage til Månen?”. Og det er der mange grunde til.

Blandt andet var Apollo-programmet ufatteligt dyrt. Månelandingen var en vigtig brik i koldkrigstidens våbenkapløb. Men selvom det kan debatteres, hvor store forskningsresultater der egentlig kom ud af projektet, er der blandt forskere bred enighed om, at det var det hele værd. Som rumforskeren Underwood udtaler til Express:

”Apollo-programmet inspirerede en hel generation af videnskabsfolk og ingeniører. Det lærte os, at intet er umuligt, ikke at lade frygt eller tvivl holde os tilbage, at gribe ud efter det, der forekommer at være uden for vores rækkevidde.”

Og det vrimler med foretagsomhed her i 2019. Indien har lige sendt et rumfartøj til Månen. Kina opruster sit rumprogram og sender snart robotter til Månen.

Tidligere på året sendte et israelsk selskab en raket mod Månen. Og her i weekenden kom den amerikanske milliardær Elon Musk med en længe ventet annoncering af den hyperteknologiske rumraket ”Starship”, der på sigt skal bringe menneskeheden til Mars.

Musk vil opbygge intet mindre end et ”interplanetarisk transportsystem”. Som Musk selv skrev på Twitter: ”’Starship’ vil blive historiens stærkeste raket, og den vil bringe mennesker til Månen, til Mars og videre ud blandt planeterne.”

Alle disse rumprojekter har nok engang åbnet for nogle store værdidebatter. Giver det virkelig mening at bruge så ufattelig mange penge på at efterforske planeter, der mest består af støv og sten?

Hvorfor ikke bruge pengene på at modkæmpe klimaforandring og hungersnød? Sådan spurgte den 90-årige tysk-israelsk-amerikanske sociolog Amitai Etzioni sidste år i en artikel i The National Interest, forfattet sammen med sit barnebarn Eli Etzioni:

”Det, som tørker, ildebrande, de varme somre, og de smeltende gletsjere kalder på, er ikke en flugt fra Jorden, men en intensiveret indsats for at redde den. Vi har brug for teknologiske fremskridt, der kan beskytte Jorden. For at opnå sådanne fremskidt, skal vi koncentrere de sparsomme ressourcer, vi har til rådighed inden for forskning og udvikling. Ethvert seriøst Mars-projekt vil uundgåeligt forværre chancerne for at redde Moder Jord.”

Amitai Etzioni er grundlægger af den samfundsfilosofi, man kalder for kommunitarismen, og har i en menneskealder udgjort en vigtig stemme i de globale værdidebatter. Men ikke alle er enige. Den italienske astronaut Umberto Guidoni udtaler til det italienske videnskabsmagasin Open:

”Spørgsmålet om, hvorvidt disse projekter er pengene værd, er forkert stillet. Naturligvis står vi over for en hel række presserende problemer her på Jorden, og ja, der er mennesker, der ikke har adgang til mad og drikke. Men det er ikke rumforskningen, der tager ressourcer fra udviklingsarbejdet og de humanitære missioner. I rige lande som USA bruges der samlet set flere penge på pizza end på rumforskning. Der er ingen, der har tænkt sig at forbyde pizza af den grund.”

Umberto Guidoni erkender, at vi ikke på forhånd kan vide, hvad der kommer ud af rumprojekterne. Men han minder om, at rumforskningen kan føre til opfindelser, der senere kan bruges her på Jorden. Solpaneler for eksempel.

Men det er også værd at bide mærke i den messianisme, hvormed Elon Musk lancerer sit Mars-projekt som et, der skal ”redde menneskeheden”. Som Tim Urban for nylig skrev på sin meget læste blog Wait But Why:

”Alle vores æg er på én planet, lad os tegne en livsforsikring for menneskeheden.”

Og det er netop, hvad Musk tænker: Hvis mennesket skulle gå hen at blive udslettet her på Jorden, vil vores gener kunne overleve på Mars. Ifølge Musk er det nærmest et spørgsmål om tid. Musk frygter ikke blot en tredje verdenskrig, men i endnu højere grad, at kunstig intelligens vil tage magten over os mennesker.

For Elon Musk er rumforskningen ikke et kapløb mod Sovjetunionen, men mod robotterne. I forbindelse med lanceringen af den nye rumraket udtalte Musk ifølge The New York Times nok en gang, ”at menneskeheden simpelthen bliver nødt til at forberede sig på at kunne overleve på andre planeter”.

Business Insider citerer Musk for at understrege nødvendigheden af at opbygge en ”interplanetarisk bevidsthed”.

Elon Musks ambition er at skabe en selvforsynende koloni på Mars, der skal huse cirka en million mennesker. Det må gerne gå hurtigt, for Musk vil selv være med til at bygge kolonien. Han planlægger således at dø en ”interplanetarisk død” på Mars. Hvem der skal lyse velsignelsen, vides ikke.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.