Fra mit kontorvindue i Farvergade i København kan jeg se billedhuggeren Niels Skovgaards statue af en knælende Grundtvig i præstekjole. I den seneste uge har Grundtvig i tillæg til sin præstekrave haft noget, der minder om en Hawaii-krans om halsen. Jeg formoder, at der er tale om en Pride-relateret æresudsmykning. Fra de mange farver på den udgår et signal om glæde ved mangfoldighed. En glæde, man hermed forsøger at dele med Grundtvig – forsøger at rodfæste i hans virke og forfatterskab?
Ønsket om at give sine holdninger tyngde ved at gøre dem til Grundtvigs findes mange andre steder end i Vartov-gården. I den seneste tid har ønsket blomstret i debatindlæg og interviews om sangeren Isam B’s højskolesangsforslag ”Ramadan i København”. Det interessante er, at både de, der gerne ser sangen optaget, og de, som ikke gør, mener, at deres argumenter har rødder i Grundtvigs tankemuld.
De frihedstanker, som forfatterskabet er mættet med, bliver omsat til tanker om kulturel og seksuel mangfoldighed. Tankerne om Danmark og folkelighed, som er lige så uomgængelige i Grundtvigs værker – som Grundtvig Centeret i disse år udgiver – knopskyder i refleksioner over, hvordan man hævder dansk identitet og historie i en pluralistisk kontekst. På den baggrund vil det måske ikke undre, at Grundtvig er til stede over hele linjen i de partipolitiske fortællinger: At Grundtvigs tanker og forfatterskab er af væsentlig betydning for dansk kultur og dansk politik, er noget, selv Dansk Folkeparti og Radikale Venstre kan enes om.
Grundtvigs trykte forfatterskab består af cirka 37.000 normalsider fordelt på næsten 1000 tekster. Den første blev skrevet i 1804, den sidste i 1872. Medianteksten er fire sider lang, og hovedparten af de mange korte tekster indgik som indlæg i debatter eller som reaktion på konkrete begivenheder. Derfor er Grundtvigs forfatterskab blandt meget andet også et tumult af lejlighedsudsagn, hvor de fleste kan finde et citat, der passer til netop deres sag.
Hvad Grundtvig ville sige til LGTBQI+-spørgsmål eller til Isam B’s sang, ved jeg ikke. Men i et forsøg på at imødekomme den store interesse for Grundtvigs holdninger til spørgsmål, der hører vores samtid til, er jeg i samarbejde med min kollega Kristoffer Laigaard Nielbo som leder for Center for Humanities Computing Aarhus ved at bygge Grundtvig som kunstig intelligens.
Grundtvig genopstår med andre ord den 2. september 2020 på sin 150-års dødsdag.
Så kan vi spørge ham.