Prøv avisen
Kiosken

I den globale kapitalisme kan alt købes og sælges – næsten

New York Post kunne for et par uger siden berette om den protest, der var opstået i Litauen, fordi man nu kunne købe T-shirts og hættetrøjer markedsført med hammer og segl-symbolet. Trøjerne sælges af den amerikanske multinationale virksomhed Walmart, der er blandt verdens største virksomheder målt på omsætning. Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix

Bjørn Thomassen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

I løbet af det seneste par måneder er en global værdidebat blusset op igen: Må man anvende eller reklamere for hammer og segl-symbolet i dag?

I 2017 BLEV Den Russiske Revolution markeret i store del af verden. Nogle fandt det legitimt at fejre denne epokegørende begivenhed på 100 års afstand, da den – på trods af alt – repræsenterer de undertryktes vej til magten. Andre kiggede med gru tilbage på det socialistiske eksperiment, der varede indtil Sovjetunionens opløsning i 1991. De brugte lejligheden til at mindes de millioner af mennesker, der måtte lide døden under det rædselsregime, Sovjetunionen hurtigt udviklede sig til.

I løbet af det seneste par måneder er en nok så relateret global værdidebat blusset op igen: Må man anvende eller reklamere for hammer og segl-symbolet i dag?

De to redskaber, hammer og segl, skulle som bekendt symbolisere enheden mellem industriarbejdere og landarbejdere.

SYMBOLET BLEV LANCERET i forbindelse med oktoberrevolutionen i 1917 og blev hurtigt til kommunisternes ikon for den samlede arbejderbevægelse, der skulle revolutionere den ganske verden. Derfor prydede hammer og segl fra 1923 USSR’s flag. Venstrefløjsbevægelser i

hele verden, Danmark inklusive, tog symbolet til sig.

I juni kunne Edmonton Journal imidlertid berette om de protester, der opstod i Canada, da en ”premium Russian vodka” blev markedsført med hammer og segl-symbolet på etiketten.

Protesterne var særligt voldsomme i provinsen Alberta, hvor cirka 360.000 borgere nedstammer fra ukrainske familier. Størstedelen af disse familier flygtede i sin tid fra Sovjetunionens rædselsterror, der kulminerede under Stalin-tiden.

I et interview til Postmedia understregede talskvinden for det ukrainske mindretal i Canada, at hammer og segl-symbolet for dem symboliserede et brutalt politisk regime.

”Det ville svare til at markedsføre cognac med et svastikasymbol. Og det ville ingen tillade.”

Faktisk sørgede provinsregeringen i Alberta for, at vodkaflaskerne blev taget af hylderne i alle provinsens butikker.

Her i Europa prøvede politikere fra den tidligere østblok i 2005 at få symboler fra sovjetkommunismen forbudt igennem Europa-Parlamentet på linje med nazisymboler. Det lykkedes ikke, men efterfølgende har en række lande, heriblandt Litauen, indført lovgivning mod kommunistiske symboler.

For et par uger siden opstod balladen så igen, da blandt andet New York Post kunne berette om den protest, der var opstået i netop Litauen, fordi man nu kunne købe T-shirts og hættetrøjer markedsført med hammer og segl-symbolet. Ironien er til at føle på: Trøjerne sælges af den amerikanske multinationale virksomhed Walmart, blandt verdens største virksomheder målt på omsætning.

Nu markedsfører den amerikanske kapitalisme altså symbolerne på det regime, som afskaffede markedsøkonomien, det regime, den amerikanske præsident Ronald Reagan engang kaldte for ”ondskabens imperium”. Som Karl Marx engang sagde, så har historien det med at gentage sig selv, ”den ene gang som tragedie, den anden gang som farce”.

Affæren udløste en sand Twitter-krig mellem Litauen og Rusland, som er rapporteret i The Guardian. Litauens udenrigsminister, Linas Linkevicius, tweetede polemisk: ”Kunne man måske forestille sig, at folk også begyndte at købe nazi-tøj? Nej, vel?”. Linas Linkevicius krævede, at Walmart fjernede disse ”symboler på massemordere” fra butikshylder og onlineshopping.

Og i sidste uge kunne The New York Times s å rapportere, at Walmart skulle have indvilget i at trække alle varer med hammer og segl-symbolet tilbage – i hvert fald i Litauen.

Litauens diplomatiske sejr fik det russiske udenrigsministerium til tasterne, hvorfra man sarkastisk lykønskede Litauen med sejren i ”den meget vigtige T-shirt-sag”. Hans indlæg på Twitter fortsatte med opskruet ironi: ”Vi håber, at hr. Linkevicius vil være lige så ivrig i kampen for at bevare sovjetmonumenter fra

Anden Verdenskrig i Europa, mindesmærker for de russiske soldater, der reddede millioner af uskyldige mennesker, mens de ofrede deres eget liv.”

Debatten om kommunismens symboler har sjældent interesseret et dansk publikum. Mange danske familier har Lenin-plakater hængende i dagligstuen. Josef Stalin-T-shirts sælger fortrinligt på det danske marked. Hammer og segl-vodkaen, der vakte så stor furore i Canada, går herhjemme for den nette pris af 500 kroner. Markedsføringen er en stalinistisk propagandamaskine værdig:

”En hyldest til Rusland og deres sovjetiske fortid. Inspireret af sovjetisk design og nomenklaturaens luksusvaner. En unik luksusvodka på alle måder. Flasken er fantastisk smuk. Enkel, tidsløs og futuristisk. En hyldest til sovjetisk design og arkitektur.”

Prøv at bytte ”sovjetisk” ud med ”nazistisk”. Måske vi også skulle til at tage debatten

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.