Imens stemmerne tælles i USA, og vi venter på resultatet af det spændende præsidentvalg, begynder vi også at få data om hvem, der stemte hvad.
Et af de mest bemærkelsesværdige resultater af præsidentvalget er, at de sorte og latinoerne i højere grad end siden Anden Verdenskrig har stemt på den republikanske præsidentkandidat.
Det er alt for tidligt at sige hvorfor, men meget tyder på, at de sorte og latinoerne er begyndt at skifte tilbage til Abraham Lincolns gamle parti, fordi de føler, at Demokraterne har taget dem for givet. Den økonomiske vækst under præsident Trump har derimod skaffet dem arbejde og taget deres bekymringer seriøst.
Det samme gælder for muslimer.
En anden tendens, som jeg af naturlige årsager følger tæt, er religion. I mange år er religion blevet beskyldt for at blive misbrugt til politisk teater og skabe splittelse i USA. Præsident Trumps berømte foto fra juni under Black Lives Matter-optøjerne, hvor han stod med en bibel foran St. John’s Church i Washington D.C. er et eksempel herpå.
Der er ingen tvivl om, at religion fylder meget i USA – og også mere end i Danmark. Mange amerikanere har det som en naturlig del af deres liv, at de går i kirke.
Men mange danskere er tilbøjelige til at tro, at det kun er det kristne højre, der lader sig inspirere af religion, men ved dette præsidentvalg så vi blandt andet, at Joe Biden i taler og valgvideoer fortalte om sin katolske tro.
Det giver mening, at han fortalte om sin tro, fordi en ny undersøgelse peger på, at tro i høj grad er med til at samle USA i en tid med dyb splittelse.
Det amerikanske institut for socialpolitik og forståelse, der forsker og uddanner i muslimer i USA, har undersøgt, hvorvidt ens holdninger til nutidens ”kulturkrig” danner ens politiske tilhørsforhold. De kom frem til, at religion samler snarere end splitter amerikanerne. Det er deres politiske holdninger eller ideologi, der splitter.
Skønt muslimer som helhed er det mindste trossamfund i USA, der identificerer sig som republikanere, minder muslimer, der støtter Trump, mindre om resten af deres trossamfund og mere om Trumps andre tilhængere. De er meget begejstrede for hans fredsaftaler i Mellemøsten. Og er præcis lige så utilbøjelige til at modsætte sig en koalition mellem det muslimske trossamfund og Black Lives Matter som alle andre republikanere.
Muslimer, der støtter Trump, prioriterer økonomien i lige så høj grad som Trumps andre tilhængere og siger, at jobskabelse er det vigtigste politiske spørgsmål sammen med frihedsrettigheder og begrænset adgang til abort. Derudover er muslimske republikanere lige så tilbøjelige til at fordømme optøjer som Black Lives Matter som Trumps andre tilhængere.
Muslimske republikanere havde også samme holdning som Trumps andre tilhængere, når det gælder lgbtq-rettigheder, religiøse frihedsgrupper og antiabortorganisationer.
I stedet er det altså ideologi og holdninger, der splitter USA. Ikke religion. Den har amerikanerne til fælles.