Jeg har prøvet at tigge om penge. Det skete i begyndelsen af 2000’erne på Roskilde Station. Jeg henvendte mig til en totalt fremmed kvinde, præsenterede mig og spurgte, om hun ville låne mig 100 kroner.
Sagen var den, at jeg var kommet af sted hjemmefra uden min pung, som både indeholdt mit togkort, mine betalingskort og mine penge – ingen smartphones dengang.
Jeg kunne ikke nå hjem for at hente disse ting uden at komme for sent til det foredrag, jeg skulle holde for flere hundrede mennesker, og jeg kunne ikke nå frem til foredraget uden penge til toget. Jeg var altså i knibe.
Kvinden blev først – forståeligt nok – fortørnet over denne forespørgsel fra en vildfremmed. Men da hun hørte nærmere om situationen, og det viste sig, at vi begge boede i samme landsby uden for Roskilde – ikke langt fra hinanden – forbarmede hun sig og lånte mig pengene. Samme aften var jeg forbi med pengene og en lille gave som tak. Den dag i dag kigger jeg taknemmeligt på huset, når jeg cykler forbi, stadig på vej til Roskilde Station.
Historien illustrerer, at tillid kan være selvforstærkende. Dét, at kvinden valgte at vise mig tillid, gav mig muligheden for at leve op til den og dermed bekræfte, at hendes tillid til mig var velbegrundet.
Det er heldigvis ikke kun corona og andre vira, som smitter ved social kontakt. Det gør tillid også.
Mange af de vigtige fora for tillidsskabende social kontakt ligger i civilsamfundet: foreningslivet, kirken, venskaber og naboskaber.
Men også markedet spiller en vigtig rolle som ramme om tillidsskabende social kontakt. Som ren rutine går vi ind i forretninger og betaler store beløb for produkter, som vi tager hjem i deres indpakning uden at have tjekket, om det er det rigtige, der ligger i pakken, og om det virker. Vi har stor tillid til, at der formentlig ikke er et problem, og at forretningen vil bytte, hvis problemer alligevel skulle opstå.
Virksomheder sælger milliondyre ydelser og produkter til hinanden ud fra den forventning, at betalingen nok skal falde – nogle gange om mange måneder.
Ansættelsesforholdet mellem virksomhed og medarbejder bygger i høj grad på tillid. Mange medarbejdere har jobs, hvor de er betroet et stort ansvar. Hvis de ikke lever op til ansvaret, kan det koste virksomheden dyrt.
Langt hovedparten af den sociale kontakt, vi møder i vores liv, finder sted på markedet. Det er relationer, der opstår, fordi vi enten vil købe eller sælge noget. Næsten hver gang lever begge parter op til den viste tillid.
Markedet bekræfter os hver dag i, at det at udvise tillid er en fornuftig tilgang til livet. Rent statistisk ser vi da også en positiv sammenhæng mellem graden af kapitalisme i et samfund og graden af tillid mellem borgerne. Virkningen går nok begge veje: Tillid avler kapitalisme, og kapitalisme avler tillid.
Men vores tillid er ikke naiv eller blind. Vi ved udmærket, at mennesket er sig selv nærmest. Damen på Roskilde Station havde næppe givet mig pengene, hvis jeg ikke havde præsenteret mig og virket tillidsvækkende. På lignende vis bygger tilliden til erhvervslivet på, at virksomheder lægger navn og rygte til produktet.
Hvis der står ”Carlsberg” på flasken, føler vi os trygge ved at drikke indholdet, hvor end i verden den bliver solgt. Efterspørgslen efter tillid er stor, og derfor bliver der hele tiden udviklet nye tillidsskabende foranstaltninger såsom den danske virksomhed Trustpilot, på hvis website kunder kan anmelde produkter eller virksomheder. Markedet skaber hele tiden nye måder, hvorpå tillid kan opbygges.
Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.