Lige nu hærger skovbrande delstaten Oregon i USA. Men CNN Business beretter i en artikel her i weekenden, at konspirationsteorierne løber hurtigere end ilden: Rygterne går, at okkulte kræfter står bag de ødelæggende brande. Politimyndighederne må bruge sine sparsomme ressourcer på at berolige ængstelige borgere, der vil vide, om rygterne er sande.
Bid godt fast i dette ord: infodemi. Som tidligere beskrevet her i Kristeligt Dagblad henviser infodemi til en så gevaldig overflod af information, at det for almindelige mennesker – og det vil sige os alle sammen – er fuldstændig umuligt at overskue, hvad der måtte være rigtigt eller forkert. Når ordbogen Merriam-Webster til december kårer årets ord i 2020, er der gode grunde til at tro, at infodemi er på topti-listen.
At vi bliver overlæsset med information, og at der florerer et utal af usande historier på internettet, er ingenlunde en nyhed. Så hvorfor taler internationale medier netop nu om en veritabel infodemi? Det er der formentlig to altovervejende årsager til: covid-19 og det amerikanske præsidentvalg.
Begrebet ”infodemi” er blandt andet blevet lanceret af WHO. Med andre ord: Den problematiske produktion, forbrug og videreformidling af information er nu at betragte som et globalt sundhedsproblem, som kan føre til ”angst, bekymring og andre psykiske lidelser; få folk til at agere på baggrund af forkerte eller endog farlige råd; medføre ligegyldighed eller fjendtlighed over for sundhedsmyndigheder; fremme xenofobi, had og eksklusion”, som WHO skriver på sin hjemmeside under kategorien ”digital sundhed” – et område, som fylder stadigt mere for organisationen.
Når WHO kobler infodemien sammen med udbredelsen af had og xenofobi, er det naturligvis, fordi konspirationsteorier typisk udpeger udvalgte minoritetsgrupper som repræsentanter for den ”usynlige magt”, der styrer verdens gang. Tænk blot på de stadig florerende teorier om et jødisk verdenskomplot.
Som journalisten Andrea Valente skriver i det italienske onlinemagasin Purpletude :
”Komplotteorierne er ikke solide, men de er logiske. Når vi står over for en kompleks virkelighed, som er svær at forstå, er det normalt at lede efter forklaringer, der kan få tingene til at hænge sammen.”
Og det er naturligvis tilfældet med covid-19-pandemien: Hvor kommer den fra? Hvordan kunne den sprede sig så hurtigt? Og hvorfor tager det så lang tid at finde frem til en vaccine? De hundredvis af komplotteorier, der lige nu cirkulerer Jorden rundt, er vidt forskellige. Nogle benægter, at virussen findes, andre beskylder Kina eller USA for at stå bag – men de har alle sammenhængende forklaringer på de tre spørgsmål. Andrea Valente understreger også, at der er sociologiske forklaringer på, hvor komplotteorier vinder lettest frem, nemlig i de lande, hvor skellet mellem dem, der regerer, og dem, der bliver regeret, er størst. ”Det er ikke tilfældigt, at konspirationsteorier er betydeligt mere udbredte i Italien end for eksempel Schweiz.”
Valente refererer i den sammenhæng til bogen af Sophia Rosenfeld, ”Demokrati og sandhed”, som udkom i 2018, og som kobler den globale infodemi til det, hun kalder for en populistisk epistemologi, som står i kontrast til den herskende magt. Komplotteorier er lette at afvise, men oplevelsen af en elite, der arbejder bag almindelige menneskers ryg, bliver man nødt til at tage alvorligt. Hvis konspirationsteorier er et demokratisk problem, er det, fordi demokratiet har det dårligt.
Det nye ved situationen er, at konspirationsteorier nu også er ved at finde indpas blandt dem, der på papiret har magten. Som historikerne Samuel Moyn og Nicolas Guilhot skrev tidligere på året i The Guardian :
”Trump-æraen er konspirationsteoriernes guldalder.”
Selv efter han er kommet til magten, bliver Trump på forskellig vis ved med at insinuere eksistensen af en ”dyb stat”, som modarbejder ham, og som naturligvis styres af Demokraterne og medierne.
I valgåret 2016 florerede den såkaldte pizzagate, der beskyldte ledende demokrater for at stå bag en verdensomspændende magtfuld pædofili-ring. Her i valgåret 2020 har teorien tilfældigvis fået et andet liv, og The New York Times kunne i juli berette, at videoer hashtagget ”pizzagate” er blevet set flere end 80 millioner gange på Tiktok i 2020.
Alt tyder således på, at konspirationsteorier kan få indflydelse på det politiske klima i USA også i dette valgår. Pizzagate kan ses som en forløber for den udbredte Qanon-teori, der mener at have beviser på, at USA styres af en pædofil-satanisk sekt. Og hvem skal så redde USA fra disse satanister ifølge Qanon-tilhængere? Det skal Donald Trump naturligvis.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.