Prøv avisen
Etisk set

Lillian Bondo: Investér i, at børn får en god start på livet

Børn, der fødes efter en graviditet præget af angst hos mor, har været udsat for biokemiske konsekvenser af mors ubalance, som ikke er sunde for dem. De får en ringere start. Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix

Lillian Bondo

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Charles Dickens fortæller tidligt i sin banebrydende roman fra 1830’ernes London, ”Oliver Twist”, om en filosof, der ville undersøge, om ikke hans hest ved langsom tilvænning kunne overleve på – luft. Det gik fremragende med at skære ned på rationerne af havre, og forsøget ville sikkert være lykkedes, hvis ikke det stædige kræ havde valgt at lægge sig til at dø, dagen før det skulle have haft første fulde ration af lufthavre.

Det var selvfølgelig et billede på fattigvæsenet i datidens England, hvor sult, snavs, mishandling og hårdt arbejde tog livet af de fleste børn og voksne. Meget få kæmpede sig ud af systemet.

Ingen sammenligning til dagens Danmark. Og dog. Der er i dagens Danmark en stædig kamp for at få midler til at strække længere inden for omsorg og relationer, der ikke så sjældent får mig til at tænke på ”lufthavre”.

”Lufthavre”, fordi der ikke er tilstrækkelig omsorg, relationsdannelse og næring i den indsats, som vi får lov at yde i de (oftest) kvindefag, der skal sørge for den bedste start i livet.

I disse år bliver vi i stigende grad klar over, hvad det betyder for fostre, at deres mødre og fædre har det godt. Ikke alene spiser vitaminer og grøntsager og alt med måde og alt det der – men også at forældrene tør glæde sig. At de bliver styrket i tilliden til at kunne selv.

Børn, der fødes efter en graviditet præget af angst hos mor, har været udsat for biokemiske konsekvenser af mors ubalance, som ikke er sunde for dem. De får en ringere start.

Det gode er, at det kan modvirkes. Vi kan samle mor op i graviditeten og styrke hende. Vi kan ofte hjælpe med de problemer, der gør hende bange og nedtrykt. Vi kan støtte den bange mand, der venter barn, så han ikke går ind til et liv som far med en mulig fødselsdepression lurende lige om det første hjørne. Og vi kan sætte ind over for de følger, som barnet er i risiko for at mærke – og vi kan vende dem om.

Vi iværksætter faktisk behandlinger. Men der er igen og igen gode indsatser, der så bremses af næste sparekrav. Eller som skal køre videre i den beskårne model, der lige netop ikke når at fylde behovet. ”Lufthavre.”

Vi ved også, hvad det betyder for spæde og små børn, at de er trygge og bliver set i den dagligdag, de har, og at deres sprog bliver udviklet. Noget, der kan afhjælpes med flere pædagoger.

At sætte ind med dette vil antagelig være væsentligt billigere end at skulle reparere efterfølgende. Hvis man ellers kan reparere.

Vi har også et excellent system med jordemoder, læge og sundhedsplejerske på plads. Med psykolog og psykiater, hvis nødvendigt. Med socialrådgiver til støtte for den mest udsatte familie.

Men det er strukket og trukket og spændt ud på alt for mange måder. Der er for travlt. Der er for mange patienter/borgere/børn pr. professionel. Der fodres med ”lufthavre”.

Der er for lidt tid til, at de anspændte forældre får slappet af og mærket glæden ved at kunne selv.

Vi lever i et velfærdssamfund. Det er jeg stadig ikke i tvivl om, når jeg ser, hvad vi undertiden kan præstere af hjælp. Når vi gør os rigtig umage. Der hvor der sættes den nødvendige tid af.

Derfor bliver jeg simpelthen så glad, når jeg ser, at der er nye udsagn om forskning i den tidlige indsats. Uddannelses- og forskningsministeren vil forske i, om det hjælper at sætte ind med bedre vilkår i landets vuggestuer – forstået som flere voksne med kapacitet til at forstå og arbejde med børn. Det er godt. Gå i gang. Og husk, at livet starter, før man fødes.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.