GYMNASIER MED mange ikke-vestlige elever klarer sig rigtig skidt. For nylig udkom en rapport om Viby Gymnasium, der afslører store problemer med vold, trusler og chikane, herunder social kontrol med især piger og modvilje mod undervisning i evolutionslæren. Læser man nærmere efter, skyldes problemerne elever med arabisk og afrikansk baggrund, og læser man endnu nøjere efter, skyldes det især islamisering.
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil derfor fordele indvandrereleverne. For blandes elever med forskellige baggrunde sammen, er det godt for sammenhængskraften, mener ministeren.
Det bakkes op af den sociologiske kontaktteori. Når landmandssønnen Anders kommer i klasse med direktørdatteren Julie, udvikles der forståelse og dermed tillid. Det er dog kun korrekt indtil et vist punkt. For når de kulturelle forskelle bliver for store, gælder kontaktteorien ikke. Så gælder derimod konfliktteorien. Når Julie kommer i klasse med Muhammed, udvikles der ganske vist også forståelse, men forståelsen fører derimod ofte til mistillid, og så får vi en helt anden ligning:
Sammenblanding er lig med forståelse er lig med bevidsthed om forskelle er lig med konflikt.
Når man ikke længere kan praktisere religionskritik i forhold til islam, når man ikke kan ytre sig frit om satire over muslimernes profet Muhammed, når drenge udøver social kontrol over piger, når trusler og vold bliver almindelige, og når kvindelige lærere mødes med ringeagt, så når vi til grænsen for ikke blot uddannelse, men også kulturmøde.
ISLAMEKSPERTEN Tina Magaard har undersøgt forholdene på landets ungdomsuddannelser og udgiver senere på måneden en ny rapport for tænketanken Unitos. Rapporten omhandler negativ social kontrol og dens følgekonsekvenser af mistrivsel og fejlslået integration. Ifølge Magaard får højere uddannelse ikke den negative sociale kontrol til at forsvinde, ligesom muslimske drenge i lige så høj grad som piger kan være direkte ofre for negativ social kontrol med dens følgeskab af nedværdigelser, trusler og psykisk og fysisk vold.
Endelig dokumenterer Magaard, at negativ social kontrol også kan gå ud over etnisk danske ikke-muslimer, enten direkte eller indirekte gennem negativ klasserumskultur.
Vil man have syn for, hvor store problemer vi står over for i fremtiden, kan man kaste et blik på lande, der er langt mere fremskredne i kulturberigelse. Frankrig, for eksempel, hvor der forrige år udkom en stor offentlig rapport fra Sorbonne-universitetet, der viste, at der sker en islamisering af gymnasierne:
Blandt muslimske elever står fundamentalismen stærkt. 81 procent af de muslimske elever mener, at religion snarere end videnskab kan forklare Jordens oprindelse – synspunktet deles kun af 6 procent af de kristne. Over 60 procent af muslimerne opfatter homoseksualitet som forkastelig. Et flertal af de muslimske elever fordømmer ikke massakren på ansatte ved satirebladet Charlie Hebdo, og hele 20 procent af dem accepterer, at man bruger våben for at forsvare islam.
At tallene er alarmerende, viser den aktuelle Mila-sag, hvor en fransk gymnasieelev har modtaget så alvorlige mordtrusler, at hun nu må have politibeskyttelse, fordi hun åbent har kritiseret islam.
NU VIL UNDERVISNINGSMINISTEREN altså blande eleverne, sætte et loft på 30 procent tosprogede på gymnasierne og flytte dem til gymnasier med mange danske elever – og omvendt.
Noget rigtigt er der i planen. Tænketanken Kraka har vist, at når andelen af ikke-vestlige elever overstiger 15 procent, har det negative konsekvenser for læringen. Og så er mistrivsel ikke engang talt med.
Alligevel bør undervisningsministerens forslag skydes ned. For blander man elever fra to vidt forskellige kulturer, forringer eller ødelægger man de gymnasier, der i forvejen fungerer godt.
Det, der derimod virker, er, at eleverne frivilligt flytter gymnasier. For så er der langt højere sandsynlighed for, at de faktisk ønsker at blive assimileret til dansk kultur med vores tradition for religionskritik, ytringsfrihed og ligestilling mellem kønnene.
Mange muslimer ønsker at blive danske, men de fleste ønsker det næppe. Segregeringen er realistisk set kommet for at blive. Nu er opgaven at forhindre, at konflikterne bliver værre.
Hvorfor lukkes uegnede elever overhovedet ind på et gymnasium? Her spiller taxametersystemet givetvis en rolle: Selv kulturelt dysfunktionelle elever betaler sig. Men truende og voldelige elever bør slet ikke gå på et gymnasium. De bør anbringes i sikrede institutioner eller i fængsler, hjemsendes eller udvises af landet. Vi kunne begynde med noget konsekvens.
Refleksion skrives på skift af forfatter og foredragsholder Kasper Støvring, sognepræst Sørine Gotfredsen, tidligere biskop Kjeld Holm, professor mso i organisation og filosofi Bent Meier Sørensen og sociolog og forfatter Anette Prehn.