Kasper Støvring: Ja, muslimer kan blive danskere

Jeg er kendt som en såkaldt islamkritiker. Dog er jeg også kendt som en konservativ med forståelse for fælles berøringspunkter mellem muslimsk og dansk kultur

Kasper Støvring: Ja, muslimer kan blive danskere
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Initiativtagerne bag det nye Dansk Muslimsk Manifest, imamen Naveed Baig og islamologen Kasper Mathiesen, bad mig for nylig om et bidrag, hvor jeg svarede på spørgsmålet: Kan muslimer blive danskere?

Jeg sagde selvfølgelig ja til at bidrage, men den sympatiske henvendelse var lidt overraskende, for jeg er kendt som en såkaldt islamkritiker. Dog er jeg også kendt som en konservativ med forståelse for fælles berøringspunkter mellem muslimsk og dansk kultur, ikke mindst, at kultur, identitet og ånd overhovedet betyder noget, ja, det meste.

Faktisk anser jeg ikke mig selv for ”islamkritiker”. For også muslimsk kultur rummer træk, der er værdige til vores anerkendelse – sansen for det hellige, for pligt, slægt og tradition.

Men jeg er ikke blot konservativ – jeg er i politisk forstand en nationalkonservativ, der lægger stor betydning i betegnelsen dansker. Derfor er det måske endnu mere overraskende, at mit svar på spørgsmålet er bekræftende: Ja, muslimer kan blive danskere.

Det skyldes, at jeg taler om kultur og samfund, ikke teologi. Ikke kun kristne, men også ateister og buddhister kan jo blive danskere.

Hvad vil det så sige at blive dansk? Et stort spørgsmål, men helt elementært må man skelne mellem assimilation og integration.

Kun gennem assimilation bliver man dansker. For så føler man sig dansk, holder af Danmark og landets kultur, taler dansk som hovedsprog og lever ud fra danske værdier.

Det er imidlertid svært at blive assimileret, især for muslimer, fordi der kan være enorme kultur- og loyalitetsforskelle.

At blive integreret er derimod nemt, for det handler kun om jura og økonomi. Man er integreret, hvis man overholder lovene og yder til fællesskabet gennem sit arbejde.

Et land som Danmark kan godt rumme lommer af ikke-assimilerede borgere, ikke kun muslimer, men også blandt andre jøder og asiater. Men de må være relativt fåtallige. For Danmark er i bund og grund en kultur. Kinesere i Danmark er for eksempel mere lovlydige og selvforsørgende end danskere. Men hvis ikke-assimilerede kinesere udgjorde den dominerende gruppe, ville Danmark ophøre med at være dansk.

Personligt ønsker jeg, at muslimer og andre, der indvandrer til mit land, assimilerer sig fuldstændigt, herunder omvender sig til kristendommen. Men det ønsker jeg sådan set også for alle danskere.