Prøv avisen
Refleksion

Professor: Instagram tømmer menneskets liv for indhold

Lad os minde hinanden om, at Instagram er et medie, på hvilket mennesker deler urealistisk perfekte billeder af deres egen krop, af deres mad og af deres sociale liv, skriver professor mso Bent Meier Sørensen. Foto: Illustration: Søren Mosdal

Bent Meier Sørensen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

I weekenden delte den 23-årige tv-kendis Fie Laursen et selvmordsbrev på det sociale medie Instagram. Det sociale medie opildner til løgnagtig selvfremstilling, mener Bent Meier Sørensen

I lørdags modtog en mor et afskedsbrev fra sin datter. Datteren havde besluttet at tage sit eget liv.

Ingen kan sætte sig i denne mors sted. Selv har jeg tænkt længe over det sted, for det var dér, min egen mor befandt sig for 19 år siden, minus 15 dage. Den dag døde hendes datter for egen hånd, og da hun fik brevet, var det for sent. Min søster var død.

I lørdags var der stadig håb. Datteren var ikke fundet. Alt blev sat ind.

Der forelå dog en frygtelig komplikation af situationen. Brevet var ikke, som i vores families tilfælde, håndskrevet og fundet. Det var slået op på de sociale medier.

Og netop denne datter var ikke et menneske, som sygdom havde isoleret, og verden havde glemt. Hun havde derimod mere end 300.000 følgere på det sociale medie Instagram. Selvmordsbrevet fik over 30.000 likes og 8000 kommentarer.

Datterens navn var Fie Laursen, en 23-årig modeblogger og såkaldt influencer. Det er tallet 300.000, der gør hende til en influencer, som virksomheder og organisationer betaler for at fremme deres produkter eller sag.

Det vidste hendes mor naturligvis, og samtidig med at familien i en kamp mod tiden søgte efter datteren, gjorde de en heroisk indsats for at få Instagram til at fjerne opslaget for at undgå, at det skulle inspirere andre til at følge Fies eksempel.

Familien blev afvist.

Instagram, der ejes af den amerikanske platformsvirksomhed Facebook, lod hånt om en mors bønfaldelser i netop de timer, hvor hun ledte efter sin i ulykke stedte datter.

Instagram lod opslaget ligge og trække trafik, delinger og opmærksomhed i to fulde døgn, inden det lykkedes Fies familie selv at fjerne opslaget. Koden til kontoen havde de fået af bloggeren selv, der gudskelov havde overlevet selvmordsforsøget.

Det svar, Instagram gav på den massive kritik, de fik for ikke at fjerne opslaget, fortjener et genoptryk:

”Organisationer, der arbejder med psykisk velfærd og velgørenhed fortæller os, at det er vigtigt, at mennesker kan dele deres historier om deres mentale helbred eller selvmordstanker, og Instagram kan være en vigtig del af helbredelsesprocessen og en måde at få støtte på.”

Svaret afsluttes med følgende sætning: ”Vores tanker er med Fie og hendes familie på dette svære tidspunkt.”

Lad os tage den sidste løgn først.

Til dato har Instagram og Facebook med overbevisende konsistens vist, at alle deres tanker alene er på ét sted, nemlig på profit og markedsdominans.

At sagkundskaben ydermere skulle mene, at selvmordstanker skal deles vidt og bredt på forhåndenværende medier, er der tilsvarende kun et at sige om: Det er løgn. Samtlige seriøse organisationer, der arbejder med selvmordstruede, er enige om at anbefale, at sådanne opslag omgående tages ned af den pågældende platformsvirksomhed selv. Det skyldes ikke mindst ønsket om at undgå de epidemiske selvmord, der kan blive resultatet, når brevet som i dette tilfælde går viralt og får hundredtusindvis af læsere.

Men den værste af disse horrible løgne er at forbinde de sociale medier med begreber som helbredelsesprocesser og støtte.

Lad os minde hinanden om, at Instagram er et medie, på hvilket mennesker deler urealistisk perfekte billeder af deres egen krop, af deres mad og af deres sociale liv.

Faktisk har Fie Laursen selv indrømmet at have taget Instagrams filosofi til et helt nyt niveau og simpelthen opfundet, hvad hun selv kalder en ”fiktiv person”, hvis vilde eskapader skaffede tusindvis af klik og dermed flere penge i kassen.

Men at udbrede sådanne løgne er kun en karakterbrist i den virkelige verden. I Instagrams verden er det tværtimod netop den kvalitet, der har gjort Fie Laursen til en influencer. Og det er grunden til, at Instagram ikke kan være en vigtig del af nogen som helst helingsproces: Mediet er bygget op omkring helt fiktive karakterer, der følges af tilsvarende fiktive følgere. Modsat Fies familie kunne disse 300.000 følgere ikke støtte hende, for de findes kun i nettets modstandsløse univers, i hvilket alt fast og solidt opløses, og alt helligt bliver klædt af. Mange brugere kæmper med at skelne fiktion fra virkelighed. Det er farligt.

Jeg anklager ikke Instagram for at have drevet Fie Laursen til selvmord.

Jeg anklager Instagram for at tømme menneskets liv for indhold, opildne til løgnagtig selvfremstilling og for i givne tilfælde at efterlade dets brugere isolerede og glemte på samfundets rand, hvor kun en udvej frister: døden.

Lad os forsage Instagram og vende os mod den mor, der ramt af ubegribelig ulykke fastholder solidariteten med dem, der endnu står til at redde. Derved gør vi digteren Hölderlins ord til vore: ”Hvor faren gror, gror også redningen.”

Refleksion skrives på skift af forfatter og foredragsholder Kasper Støvring, sognepræst Sørine Gotfredsen, tidligere biskop Kjeld Holm, professor mso i organisation og filosofi Bent Meier Sørensen og sociolog og forfatter Anette Prehn.

Jeg anklager Instagram for at tømme menneskets liv for indhold, opildne til løgnagtig selvfremstilling og for i givne tilfælde at efterlade dets brugere isolerede og glemte på samfundets rand, hvor kun en udvej frister: døden

Bent Meier Sørensen, professor mso