Prøv avisen
Kanten

Chef i Kirkens Korshær: Jeg blev flov på mit fags vegne

Jonas Jakobsen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Vi skal ikke acceptere, at et menneske i nød bliver omtalt nedværdigende eller ikke bliver behandlet som et unikt individ, skriver Jonas Jakobsen

For nylig havde jeg fornøjelsen af at være censor på socialrådgiveruddannelsen. De studerende havde generelt et højt vidensniveau om både socialt arbejde og sociale problemer. Selvfølgelig havde covid-19 haft betydning for deres mulighed for at fordybe sig i praksis, men ikke i en grad, der berørte muligheden for at bedømme deres viden og færdigheder. Frygten for ikke at have lært tilstrækkeligt og for ikke at kunne præstere godt nok efter et studieforløb med anderledes vilkår, fyldte selvfølgelig en del og indgik også i de studerendes refleksioner omkring egen læring. Alt i alt var det dygtige studerende, der havde noget på hjerte, og som så frem til at blive færdiguddannede socialrådgivere. Det tegner godt for faget og for socialt arbejdes fremtid.

Det var til gengæld nedslående, at de studerende med den ene fortælling efter den anden kunne tegne et billede af det sociale arbejdes fortvivlende dårlige vilkår. Manglende tid, manglende kvalifikationer og manglende ledelsesmæssig ansvarstagen var nærmest gennemgående i de studerendes erfaringer fra praksis.

Ikke mindst når det angik fagområder med myndighedsopgave i kommunernes jobcentre eller familieafsnit, hvor socialrådgiverne har beslutningskompetence i forhold til andre menneskers liv. I eksaminationerne blev covid-19-situationens betydning for studieforløbet pludseligt en simpel bagatel. At have været vidne til, at mennesker i en udsat position blev behandlet uværdigt og umyndiggjort af måske kommende kolleger, stod som langt mere central læring for dem alle.

Vi skal ikke acceptere, at et menneske i nød bliver omtalt nedværdigende eller ikke bliver behandlet som et unikt individ. Alle har krav på ordentlighed og fair behandling i mødet med systemet, og alle borgere har juridiske rettigheder, der ikke må fraviges.

Jeg erkender, at min harme fik næring af at høre de studerendes fortællinger. Jeg blev flov på fagets vegne og vred over, hvor let det medmenneskelige ansvar i mødet med en udsat borger, blev tilsidesat.

De studerendes evne til kritisk refleksion gav mig til gængæld en opløftende fornemmelse af, at bedre tider er på vej. Det vælger jeg at tro på. Hvis ikke socialt arbejde bidrager til at løfte menneskers selvværd og livskvalitet, så skal vi besinde os med at bruge ordet social i den sammenhæng.

Jonas Jakobsen er regionschef i Kirkens Korshær