Det er vist ved at være almindelig kendt, at jeg flirter kraftigt med kristendommen, og mange spekulerer i, hvor tæt på døbefonten jeg egentlig befinder mig. Der er jeg dog ikke – endnu. Men især Jesu ord om tilgivelse, og hvordan vi skal møde vores fjender, appellerer til mig.
Her i julen faldt jeg over Netflix-filmen ”The Two Popes”, som handler om begivenhederne i Vatikanet omkring pavevalget i 2013, hvor Jorge Mario Bergoglio blev til pave Frans og dermed fulgte efter pave Benedikt, der som bekendt valgte at abdicere – noget, verden ikke havde set i 700 år.
Filmen byder på nogle af de bedste filmdialoger, jeg har set længe. Filmen præsenterer et spirende venskab mellem de to paver, der repræsenterer to forskellige fløje i den katolske kirke: Ratzinger, pave Benedikt, som den konservative teolog, der står fast på traditionerne, og kardinal Bergoglio, der står for en mere åben tilgang til kirkens kontakt til omverdenen. Meget af det, vi ser i filmen, er i bedste fald spekulationer. Men jeg ville gerne tro, at de to paver har talt sammen på netop den måde, vi ser i filmen.
Filmens højdepunkter er samtalerne i Det Sixtinske Kapel. Samtalerne mellem de to har karakter af sjælesørgeriske samtaler, vi som seere kan spejle os i. Bergoglio har svært ved at tilgive sig selv den rolle, han indtog under militærdiktaturet i Argentina, hvor han smed to af sine præstevenner under bussen. De blev fængslet og tortureret. Pave Benedikt har store kvaler over, at han ikke greb ind, da han blev bekendt med en navngiven præsts årelange seksuelle misbrug af børn.
Hvad kan tilgives, og hvad kan ikke tilgives? Guds tilgivelse kan man altid få; den er givet på forhånd, men den skal modtages. Og selvom den guddommelige tilgivelse og syndsforladelse er givet, hvilke konsekvenser har vores ugerninger så for andre mennesker, og hvilke konsekvenser skal det så have for os selv?
De to paver fremstår meget sympatiske, og billedet af deres indbyrdes venskab er måske smukkere end i virkeligheden. Alligevel er filmen inspirerende.
Jeg blev inspireret til nytårets Facebook-opdatering, hvor jeg lover ikke at kalde mine fjender idioter mere. Jeg vil give tilgivelsen mere råderum. Men nu vokser træerne ikke ind i himlen – det kommer til at kræve en del beroligende myntete for mit vedkommende.