Så har det lige været Black Friday igen, og dette fænomen – som åbenbart er det nye sort – var igen i år kendetegnet ved råbende reklamer overalt.
Budskabet på denne dag var klart og tydeligt: Køb, køb, køb! Nu, nu, nu! Dagen, der larmer som en kommerciel kakofoni, er dog desværre ikke særlig. Den er blot en potenseret udgave af den hverdag, som vi lever i 365 dage om året.
Kommercielle interesser er kommet for at blive. Nike. Alligevel finder jeg det problematisk, at stort set hele vores liv er blevet invaderet af disse. Amazon. Vores opmærksomhed er en begrænset ressource, og denne overfaldes konstant af reklamer, hvorved der efterlades meget lidt ro. Herved bliver betingelserne for omtanke og omsorg også kraftigt reduceret. Calvin Klein. Vi kan ikke gå på nettet uden at skulle forholde os til pop-ups, bannere og anden kommerciel distraktion. Zalando. Vi kan ikke sidde og fundere over tilværelsen i S-toget uden at blive afbrudt af utallige skærmes insisterende påmindelser om, at vi skal købe noget nyt. Circle K.
Og I kan – som I måske har bemærket – heller ikke læse denne artikel uden at blive afbrudt af diverse kommercielle referencer. Samsung. I hvert fald håber jeg, I har hæftet jer ved det. Hvis ikke, har I desværre allerede vænnet jer til de kommercielle interessers leg med det ubevidste. Coca-Cola.
I Netflix’ yderst interessante og skræmmende science fiction-serie ”Black Mirror” skildres en nært forestående fremtid. I afsnittet ”Fifteen Million Merits” er reklamernes indflydelse sat på spidsen. Her bliver hovedpersonen nemlig tvangsindlagt til at ligge i en form for visuelt fængsel udgjort af skærme overalt. Han skal se reklamer – uanset om han vil det eller ej. Han har ikke noget valg.
Det er desværre ikke helt urealistisk fiktion, og af samme grund længes jeg i glimt tilbage til min barndom, hvor reklamer var noget, man gik med i weekenden for at tjene lidt lommepenge.
Dengang var reklamer et relativt afgrænset fænomen og primært trykt på papir. Da gjorde det en forskel at sige nej tak til reklamer. I dag har dette mærkat på postkassen kun symbolsk effekt. Vi kan nemlig ikke skærme os fra dem. De invaderer vores livsverden, uanset om vi vil det eller ej. Det er for sent at sige nej.
Både ”Black Mirror” og Black Friday indikerer på hver sin måde en fremtid, hvor vi ikke bare betaler med penge, men med vores opmærksomhed. Måske endda med vores sjæl.