Prøv avisen
Etisk set

Jeg tror, vi lærer, at vores egne valg har betydning

De fleste klummer lige nu handler om, at vi nu har en chance for at ændre tingene. Ingen drømmer om at komme tilbage i hamsterhjulet, men det er vist heller ingen, der vil undvære deres sommerhus eller bilen, som gør det nemt at komme derhen, skriver Lene Tanggaard. – Foto: Morten Dueholm/Midtjyske Medier/ Ritzau Scanpix.

Lene Tanggaard

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Har I lagt mærke til de mange avisklummer lige nu, hvor skribenten sidder og kigger ud af vinduet i et sommerhus? Vinduet. Sommerhuset. De privilegeredes flugt fra smitte.

Jeg havde engang en studerende, der skrev en glimrende tekst om skriveblokering. Metaforen for skriveblokering blev et grumset vindue. Hun kunne simpelthen ikke se ud, der hvor hun sad. Hun endte med at lukke computeren ned for i stedet at gå en lang tur ved havet.

Bagefter tog hun en medbragt roman op af kufferten for at læse den i stedet for at skrive. Det skrev hun så om. De gennemsigtige, nypudsede ruder og sløret, tågen, det grumsede. Skriveblokeringen. Så når klummeskribenten sidder der i sommerhuset og glaner ud ad vinduet, så er det måske en slags vindue til verden. Et lille håb om at kunne se ud. Se lyset for enden af tunnelen. Eller et stilleben, før verden bryder sammen.

Jeg ved det ikke. I det hele taget oplever jeg, at meget af det, jeg kender til og ved, bliver vendt på hovedet i disse dage. Det er simpelthen svært at få hold om coronavirussen og om situationen, så længe vi ved så lidt.

Så vi læner os op ad myndighedernes anbefalinger. Det må være det bedste og mest pålidelige, vi har. Bagefter må vi så gøre regningen op. Bagefter vil vi kæmpe om at være de klogeste. Det er altid lettest at være bagklog. De fleste klummer og debatindlæg lige nu handler om, at vi nu har en chance for at ændre tingene. Sætte tempoet ned. Få mere nærvær ind i hverdagen. Huske på det, der tæller. Ingen drømmer om at komme tilbage i hamsterhjulet, men det er vist heller ingen, der vil undvære deres sommerhus eller bilen, som gør det nemt at komme derhen.

Jeg har netop læst et speciale af en designstuderende, som nu skal være forsker hos os på Designskolen Kolding. Hun er født i Ukraine og har boet 10 år i Norditalien. I specialet kombinerer hun den personlige erfaring af øst og vest. Kommunisme og kapitalisme. Den vestlige verdens hurtige mode og forbrug set i lyset af de tidligere østlandes genbrug og reparation af tøj.

Selv har hun designet en sovepose, der kan bruges som jakke. Det er smart fashion. Smukt, lækre materialer og sund fornuft. Med risiko for at overfortolke hendes projekt, så vil hun tage det bedste fra øst og vest.

Det minder lidt om Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, der drømmer om en demokratisk socialisme ad modum Thomas Piketty efter at have læst dennes seneste bog ”Kapital og ideologi”. Alle skal have ret til at eje, om ikke deres egen sovepose, så deres eget stykke land. Værdier skal fordeles mere demokratisk. For megen ulighed, for megen globalisering, for mange fly, for mange rejser med krydstogtskibe. Det er som regel de andres liv, der er noget galt med.

Globaliseringen vil ses i et andet lys, efter den smitte, der ikke kender grænser, tog bolig hos os. Nu er det staten, der giver løn til de ansatte i det private, som Lykkeberg skrev det i en lederartikel i sin avis. For at holde hånden under virksomheder og for at sikre købekraften. Jeg er ikke økonom, men jeg tror, vi lærer noget lige nu. Især at vores egne valg har betydning.

Vi står bogstaveligt talt med lidt af den andens liv i hænderne, som Løgstrup så klogt betonede. Det gjorde vi også før krisen. Det gør vi efter krisen. Sammen. Men hver for sig. Det kan man jo godt bruge til at overveje, om man næste gang skal købe en sovepose, der også kan bruges som jakke. I en snæver vending er det ganske smart. På tur er det en måde at overleve på. For modeindustrien ville det betyde, at den skal tænke sig om.

Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.