Det er ingen overdrivelse, hvis man hævder, at den internationale debat er præget af coronapandemien. Tingene er også begyndt at løbe i ring; holdningerne har fundet deres leje. Hvordan man bekæmper angst og overvinder ensomhed, er en central genre – med den mindre alvorlige undergenre: Hvordan får man tiden til at gå på sjoveste vis?
Nogle kommentatorer hævder, at Vestens letsindige menneske nu for første gang konfronteres med sin egen endelighed og lærer at forholde sig med alvor til tilværelsens grundvilkår. Andre forfægter det modsatte synspunkt: Vi er uforbederlige morskabsnarkomaner, og nu, hvor karantænen ophæves i land efter land, myldrer vi ud og glemmer letsindigt sikkerhedsreglerne.
Måske trænger man til at høre om en meningsudveksling, som ikke angår corona. I USA er der brudt en debat ud om et muligt erotisk overgreb fra Joe Bidens side – for 27 år siden. Men det er sprængfarligt nok i 2020.
Som Demokraternes formentlige præsidentkandidat til valget i november er Biden manden, der skal besejre Donald Trump. Det betyder, at netop denne MeToo-sag står helt på hovedet. De konservative giver den fuld skrue for at sværte Biden til, mens de liberale har forsøgt at tie den ihjel, så den ikke skal fælde deres kandidat.
Joe Bidens anklager hedder Tara Reade. Hun hævder, at da hun arbejdede for et Biden-valghold i 1993, pressede han hende op mod en væg, førte en hånd op under hendes kjole og befølte hendes skridt.
Det er noget sent, hun fremkommer med anklagen, men hun fastholder, at hun rystet omtalte overgrebet til flere dengang og endda indgav officiel, skriftlig klage.
Mange er tilbøjelige til at tage hende alvorligt, for Joe Biden – tidligere kaldt ”klamme Joe” – tager notorisk gerne på kvinderne og dufter til deres hår. Det er dokumenteret på bunker af pressebilleder.
Det konservative medie Fox News fryder sig over at kunne påpege, hvordan Tara Reades klage længe blev holdt ude af de liberale medier som New York Times og CNN. De er ellers gået forrest med kravet om, at man skal fæste lid til enhver kvindes påstande om krænkelse.
Kommentator ved den konservative New York Post Miranda Devine mener da også, at dette mantra nu ”må være kollapset under sine egne pilrådne selvmodsigelser”.
Ironien er, at Biden selv skabte det giftige klima, hvor ingen forseelse er for lille til at tilintetgøre en mands liv og karriere, påpeger hun. Som vicepræsident var han arkitekten bag en ny definition af seksuelt samtykke. Nu skal der meget lidt til, før en mand kan stemples som voldtægtsforbryder.
Joe Biden opfattes som den politiker, der har bidraget mest til undermineringen af retssikkerheden for mænd. Anklages de for seksuelle forseelser, skal de nu kunne bevise deres uskyld.
Men man høster, som man sår, bemærker Miranda Devine. Det er ren karma. Så alle de, der var med til at gøre mænd retsløse, fremstår nu som ”voldtægtsundskyldere” – deres eget begreb.
Det er Nancy Pelosi, Hillary Clinton, Alyssa Milano, Kirsten Gillibrand og andre højtprofilerede MeToo-kæmpere.
”Nogle kvinder er løgnere, ligesom nogle mænd er det. Kvinder har ikke monopol på ærlighed og integritet. Vi er i samme grad menneskeligt uperfekte,” skriver Miranda Devine.
Hun opfordrer til, at vi vurderer Biden efter samme standard, som vi ville anvende over for vores far, vores ægtefælle, vores bror eller vores søn.
”Først da kan pendulet svinge tilbage til den fornuftige midte.”
Enkelte kommentatorer til venstre for midten er begyndt at røre på sig og udbad sig gennem sidste uge en stillingtagen fra Joe Biden selv.
Den kom fredag. ”Det er aldrig sket,” lød den. Og mandag skrev The New York Times ligefrem leder om den sag, som avisen selv knap havde omtalt. Og tonen er en helt anden, end da avisen heppede på højesteretsdommer Brett Kavanaughs fald under en senatshøring i 2018 for en sexanklage fra 1982. Avisen opfordrer ganske vist til komplet afdækning gennem en undersøgelse ved The Democratic National Committee. Dog ønsker avisen samtidig at påpege en række svagheder i Reades anklage. Allerede sidste år var hun en af flere kvinder, der fremkom med klager over Bidens tilnærmelser, men først i marts i år skærpede hun sin anklage til den, som nu står i rummet.
Og hendes påstand om at have indgivet officiel klage svækkes af, at hun ikke selv har en kopi heraf, bemærker The New York Times.
Bidens anklagerske skal man ikke nødvendigvis stole på, blot fordi hun er kvinde.
Biden selv påpeger, at om en klage var indleveret, ville den findes i The National Archives, og det gør den ikke. Men der findes tillige et lukket arkiv af materialer fra Bidens tid som senator. Det bør også gennemgås, understreger lederskribenten på The New York Times.
Hver en sten bør vendes, for Biden skal løfte fanen højere end Donald Trump. Hans kampagne lover nemlig at genskabe ”sindets sundhed, høflighed og anstændighed” i USA.
Men finder man intet skriftligt, må frk. Read vist forlade scenen, før den store valgkamp ruller ind.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.