Julen bliver mit nygifte hjertes fest

Jeg blev gift den 1. december og er indtil videre helt vild med det! Den 1. december var for mig ikke kun starten på juletiden og kirkeåret, men også starten på et livslangt ægteskab, skriver Isabella Arendt

I en verden, hvor alt kan laves om, og vores følelser dikterer sandheden, er det befriende at leve i forpligtende relationer, skriver Isabella Arendt, der netop er blevet gift.
I en verden, hvor alt kan laves om, og vores følelser dikterer sandheden, er det befriende at leve i forpligtende relationer, skriver Isabella Arendt, der netop er blevet gift.

Det er snart jul. For første gang skal jeg holde jul hos min svigerfamilie. Og for første gang skal jeg holde jul som gift kvinde med min nye ring og min nye sengepartner.

Jeg blev gift den 1. december og er indtil videre helt vild med det! Den 1. december var for mig ikke kun starten på juletiden og kirkeåret, men også starten på et livslangt ægteskab.

Jeg har lovet et andet menneske at ville elske og ære ham, til døden os skiller. Jeg har givet ham en blankocheck til resten af mit liv – uanset hvad der sker, så skal vi være sammen. I medgang og modgang. Havde det været en virksomhedskontrakt, havde der været betingelser for samarbejdet og en dato for genforhandling.

Der er ingen betingelser, ingen dato for genforhandling. Bare en vielsesattest, der fortæller, at jeg nu er Fru Vlasman til mine dages ende. Det er skræmmende og fantastisk på samme tid.

Jeg kan godt blive skræmt over den forpligtende relation, hvor der ikke står en bagdør på klem.

Omvendt er jeg taknemmelig for, at han ikke har en bagdør stående åben, som han til hver en tid kan smutte ud ad igen, hvis jeg bliver for urimelig. Det er nemlig lige netop forpligtelsen, der er det smukke. At vi som mennesker forpligter os på hinanden og lover troskab. At der er plads til livet og modgangen, uden at jeg skal være bange for, at rela-tionerne også forsvinder.

I en tid, hvor alting ellers skiftes ud, er det nødvendigt, at noget er stabilt. Jeg kan få nyt job, blive syg, blive forælder, miste et barn, flytte eller farve hår. Uanset hvad, stort som småt, så vil han stå ved min side.

Netop forpligtelsen gør relationen tryg. I en verden, hvor alt kan laves om, og vores følelser dikterer sandheden, er det befriende at leve i forpligtende relationer.

Uanset hvad jeg føler, har jeg lovet at ville elske og ære. At vi som moderne mennesker med alle døre åbne på klem bliver mindet om, at nogle ting ikke er til forhandling.

At vores familie og relationer er nogle, som vi forpligter os på. Uanset hvad. Det skaber en tryghed, som vi har mere brug for end nogensinde i et samfund, hvor alt andet er til debat.

Det fylder særligt for mig i julen. Her bruger vi tid på mennesker, som er vigtige for os, og forpligter os på dem og på hinanden som samfund.

Det har vi brug for i en mørk tid.