Du kan, hvad du vil. Jeg tilhører en generation, der er vokset op med den her sætning:
”Du kan, hvad du vil.” Ofte direkte fulgt op af denne tilføjelse:
”Du skal bare ville det nok.”
Det er en underlig sætning. Jeg er helt klar over, at den er sagt i den bedste mening. Som en opmuntring. Men som den står der, er det hverken en påstand eller et påbud. Det er et statement.
Det er grammatisk set en indikativ. Det er ganske enkelt sådan, det er. Et vilkår ved livet. Du kan, hvad du vil.
Jeg holder meget af at blive muntret op. At folk taler opbyggeligt til mig. Men den her sætning bliver vi simpelthen nødt til at slette fra vores katalog af klichéer.
For det er jo forkert. Det er løgn. Jeg kan ikke, hvad jeg vil.
Jo, nogle ting selvfølgelig, men ingen kan ganske enkelt, hvad de vil. Det er et helt igennem vilkårligt vilkår. Og det indser man ofte først, når krisen rammer.
Lad os tage et oplagt eksempel: Det er ikke altid, du kan få børn, selvom du gerne vil. Og det er ved Gud ikke op til din vilje, om du kan det.
Det er, som både Luther og Kierkegaard pointerer, en psykisk overbelastning af individet.
Som kvinde kan du heller ikke altid føde dit barn naturligt – uagtet hvor meget i hele verden du ønsker det. Og uanset hvor meget du vil det og har øvet dig. Og øvelse gør mester.
Det er ikke mange årtier siden, at det var almindeligt at dø i barselsseng. Det er i sig selv beviset på, hvor forkert det statement er. Det var ikke, fordi de kvinder ikke ville. Det var, fordi de ikke kunne.
Tænk engang et eftermæle at give de kvinder. Jeg ser gravstenen for mig: ”Hun kunne godt, men ville ikke…”.
Vi skal være varsomme med, hvilke sætninger vi giver videre som vilkår til den næste generation. Jeg holder selv meget af at se Disney-klassikeren ”Løvernes konge” med min datter.
Særligt det sted, hvor Mufasa siger til sin søn Simba: ”At være konge betyder ikke, at man kan få sin vilje hele tiden.”
Åh, hvilken etisk ydmyghed at lægge for dagen. Hvor opbyggeligt. Her lærer Simba, at øvelse gør mester, men at selv en mester ikke altid kan, hvad mesteren vil. Øvelse gør mester, men ikke almægtig.
Vi skal lade være med at bilde vores børn ind, at de kan, hvad de vil. Hvis de så alligevel en dag, ligesom Simba, skulle gå hen og blive æstetiske dagdrivere, så kunne man fortælle dem sandheden: ”Du er langt mere end det, du er nu.”