I GÅR FALDT JEG I SNAK med en pakistansk kvinde i metroen i Shanghai, hvorfra jeg skriver i denne uge. Hun er kommet til byen for at inspicere læderhandsker, som hun importerer til Pakistan. Hun kan ikke lide den kinesiske mad, for kødet er ikke halal, og der er kød i det meste. Men hun ser op til landets politiske ledelse. ”Men hvad med demokratiet?”, spørger jeg lettere naivt. ”Demokrati er korruption. I Pakistan fungerer det ikke. Her i Kina fungerer det. Se på metroen, vi kører i. Kan du forestille dig den i Pakistan? Nej, vel?”.
Det vækster i Kina. Og metroen kører hurtigt som bare pokker. Økonomien vokser ikke så hurtigt som tidligere, men Shanghai Daily kan dog rapportere om en forventet økonomisk vækst i 2020 på seks procent.
China Daily beretter fra stormødet i kommunistpartiets centralkomité, hvor man holder fast i fremtidsoptimismen og præsident Xi Jinpings udstukne kurs: ”Lad makropolitikken være stabil, mikropolitikken fleksibel.”
Vestens kritik af Kinas mangel på politisk frihed preller af på den kinesiske regering. Kongressen i USA har for nylig vedtaget to lovforslag, der begge anklager Kina for brud på menneskerettigheder. Den såkaldte Hongkong-lov stipulerer, at USA skal kontrollere, at Hongkong bevarer sin autonomi, og omfatter sanktioner mod embedsmænd, der krænker menneskerettighederne.
Loven er en ”åbenlys indblanding i Kinas indre anliggender”, som udenrigsminister Wang Yi har udtalt til blandt andet South China Morning Post.
Den anden lov omhandler Kinas behandling af de muslimske uighurer i Kinas vestlige Xinjiang-provins. ”USA’s indblanding i Xinjiang er nytteløs,” titulerer China Daily weekendudgavens debatsektion. Avisen har bedt tre eksperter om at kommentere det amerikanske lovforslag. De er rørende enige.
”Dette lovforslag udstiller endnu en gang USA’s dobbeltmoral i forhold til antiterrorisme og menneskerettigheder. Aldrig tidligere har USA haft så travlt med at svine Kina til med det ene lovforslag efter det andet,” skriver Tao Wenzhao, forsker ved det kinesiske akademi.
Zhu Feng, rektor ved Nanjing Universitet, fortsætter: ”Kina er i dag mere sikker end de fleste andre lande i verden, inklusive USA. Uighur-lovforslaget er ikke blot endnu et uforskammet forsøg på at blande sig i Kinas indenrigspolitik, det er også en udstilling af USA’s arrogance og dobbeltmoral. USA lader, som om de forsvarer menneskerettigheder i Kina, men kritikken skyldes i virkeligheden, at Kina er en økonomisk konkurrent.”
Wang Yu, også fra det kinesiske akademi, runder af: ”USA har glemt sine egne brud på menneskerettighederne. Et stort antal fanger holdes indespærret i Guantanamo uden rettergang. USA bør feje for egen dør.”
Reformarkitekten Deng Xiaoping sagde i sin tid, at Kina skulle gemme sin styrke og vente på sin tid. Nu har Kina intet at gemme, tværtimod. I sidste måned opfordrede udenrigsminister Wang Yi alle ansatte i det kinesiske diplomati til at udvise en mere aggressiv ”kampånd”. Det har konkret betydet, at hundredvis af ansatte i udenrigstjenesten har oprettet Twitter-konti, hvor de promoverer Kinas politikker og tilbageviser kritik.
Det regeringskritiske onlinemedie China Digital Times noterer med tilfredshed, at kritikere af Kina – inklusive dissidenter – naturligvis bruger de selvsamme Twitter-konti til at svare igen. China Digital Times bemærker også det ironiske i, at det kinesiske udenrigsministerium opretter en Twitter-konto, samtidig med at Twitter er forbudt i Kina. Men nu er der altså blæst til diplomatisk modoffensiv på de sociale medier.
”Kina, et land på 9,6 millioner kvadratkilometer, er fri for krig, frygt og flygtninge. Folk fra 56 etniske grupper lever lykkeligt, den bedste menneskerettighedsbedrift!”, som ministeriet tweetede forleden.
Journalist ved China Daily tweeter videre: ”Vesterlændinge siger, at kinesiske diplomater på det seneste er begyndt at føre en hårdere tone, også på Twitter. Dertil siger jeg: Når du har så ondskabsfulde og nedrige mennesker som Mike Pompeo og Pence til at bagvaske Kina, kan modsvaret aldrig blive for hårdt.”
HER TIL MORGEN SAD JEG med til undervisning i kinesisk filosofi ved Fudan Universitet, hvor vi gennemgik den politiske filosof Han Feizi – en kinesisk forløber til Machiavelli eller Hobbes, der levede i 200-tallet før Kristi fødsel.
Menneskenaturen står ikke til at forandre. Magten skal forvaltes med kløgt. Mennesker skal regeres ved at straffe og belønne dem i rette doser. Feizi er efter sigende præsident Xis yndlingsfilosof. I hvert fald ynder Xi at citere Feizi:
”Når dem, der skal opretholde loven, er stærke, er staten stærk. Når de er svage, er staten svag.”
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.