Prøv avisen
Etisk set

Psykologiprofessor: Lad os fejre akademikerne i 2020

Der foregår megen akademiker-bashing for tiden, men det duer ikke, at det nærmest er blevet et skældsord at være akademiker. Akademikere er nogle af de dygtigste mennesker i Danmark, mener professor Lene Tanggaard. – Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

Lene Tanggaard, professor i psykologi

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Vi kan altså godt tillade os at være stolte af godt håndværk. Af samme grund synes jeg faktisk, at tiden er kommet til også at hylde akademikerne lidt. Det duer ikke, at det nærmest er blevet et skældsord at være akademiker. Det er en skam, for akademikere er nogle af de dygtigste mennesker i dette land, skriver psykologiprofessor

For snart tre år siden skrev jeg en klumme i denne avis om, at 2017 burde være håndværkets år. Det tør godt siges, at den klumme høstede en del opmærksomhed. Jeg ramte helt klart et behov i tiden.

Jeg skrev, at det at mestre et håndværk kan give anledning til livsglæde og oplevelsen af fordybelse og mestring. Jeg citerede Matthew B. Crawfords bog ”The World Beyond Our Head – On Becoming An Individual In An Age of Distraction”, hvor han beskriver det langsommelige arbejde forbundet med at bygge kirkeorgler, det intense fokus, som det kræver at være ishockeyspiller eller at betjene en motorcykel i et kompliceret vejsving.

I bogen uddyber han de etiske aspekter af håndværket i denne brede moralske forstand. I en verden, der tilbyder konstante distraktioner, er det bydende nødvendigt, at vi igen lærer at fordybe os. Vi tyr til ”mindfulness” som aldrig før, men det at mestre et håndværk kan give os den samme intense oplevelse af koncentration og tilstedeværelse. Her får vi så samtidig den glæde, at andre kan få gavn af det, vi tilvirker. Det er da noget værd.

Jeg tror faktisk, at vi har fået vendt samtalen en anelse, siden den klumme blev skrevet. Der er mere tiltro til håndværk. De praktisk-musiske fag i skolen er nu fag, man kan gå til prøve i ved folkeskolens afgangsprøver. Der var denne sommer en stigning i antallet af ansøgere, om end begrænset, til erhvervsuddannelserne.

Jeg har selv i forbindelse med min tiltrædelse som rektor for Designskolen i Kolding flere steder markeret, at vi på skolen skal værne om det håndværk, der er blevet dyrket på designskolerne gennem årtierne, og at vi skal kultivere den helt grundliggende designfaglighed. Kort sagt: Kineserne kan kopiere designmetoder, men de kan ikke kopiere det danske eller det nordiske designhåndværk, som trækker på dybe kulturelle rødder. Det skulle da lige være, hvis de selv tør at lade sig inspirere af egent asiatiske ophav, hvorfra dansk design henter en del af sin inspiration i retning af enkelhed og minimalisme.

Vi kan altså godt tillade os at være stolte af godt håndværk. Af samme grund synes jeg faktisk, at tiden er kommet til også at hylde akademikerne lidt. Det duer ikke, at det nærmest er blevet et skældsord at være akademiker. Det er en skam, for akademikere er nogle af de dygtigste mennesker i dette land.

Forleden var jeg sammen med en gruppe yngre øjenlæger. Præcis øjenlæger kan minde os om, at håndværk også findes blandt de højtuddannede. Når virksomheder ansætter akademikere, så øges produktiviteten.

Dygtige akademikere kan rydde op i pseudoarbejde, bidrage til at skabe meningsfulde arbejdspladser, løse komplicerede opgaver og beregne og bygge broer og veje til tiden. Akademikere kan behandle vores sygdomme, kurere vores psykiske lidelser og lære os om vores fortid, vores historie, vores kultur og vores geografi.

Og hvad med sprogfagene, filosofien og teologien? Skal vi virkelig nøjes med at tale engelsk alle sammen? Er det ikke for fattigt? Akademikere kan naturligvis også være idioter, arrogante og irriterende ligesom alle andre. De kan være bedrevidende og selv synes, at de er for gode til et job i Netto. Præcis ligesom alle andre mennesker.

Lad os derfor skille skidt fra kanel. Vel findes der elendigt uddannede akademikere, hvilket er en risiko, når man sparer på uddannelse og måske heller ikke helt tager opgaven alvorligt, men det giver ikke carte blanche til en generel akademiker-bashing. Og hvem siger, at vi får dygtigere håndværkere af at slå på akademikerne? Måske er det lige præcis gensidig respekt og tillid, der gør den store forskel.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.

Akademikere kan behandle vores sygdomme, kurere vores psykiske lidelser og lære os om vores fortid, vores historie, vores kultur og vores geografi.