Jeg tror, mange ser med stor sorg og bestyrtelse på urolighederne i USA, der er opstået i kølvandet på en politibetjents brutale anholdelse af amerikaneren George Floyd, der døde af iltmangel. Jeg håber, at volden stopper, og jeg håber, verden lytter til dem, der ønsker at stoppe al form for racisme, men jeg synes også, vi skal lytte til folk som Candace Owens, en klog sort konservativ stemme, der mener, det er på tide, at vi fejrer succes i stedet for kun at dyrke ofrene.
Jeg er tilhænger af demokrati, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Omvendt forstår jeg afmagten. Jeg væmmes ved at se et menneske myrdet som et dyr i hænderne på en politimand, imens andre politimænd bare står og ser på uden at gribe ind. Sådan har mange det, selvom de efterfølgende demonstrationer, vold og overfald splitter os. Når man læser amerikanske medier eller lytter til den politiske debat i USA, er det let at tro, at USA består af to rivaliserende blokke.
Vi kender den ene blok. Det er den blok, de danske medier fokuserer på, og som derfor fylder meget i Danmark. Det er det Amerika, der mener, at politimordet på George Floyd blot er endnu et eksempel på konsekvent og systematisk uretfærdighed og racisme. De demonstrerer, råber og accepterer den formålsløse vold, som udvikler sig om aftenen anført af voldsparate, venstreorienterede organisationer som Antifa.
Den anden blok hører vi meget lidt til herhjemme, men den fylder meget i de amerikanske medier. Det andet Amerika er fokuseret på den vold, som udløses om aftenen efter de fredelige demonstrationer. De er først og fremmest vrede over, at butikker plyndres og smadres, samt at politimænd bliver overfaldet og dræbt ved demonstrationerne. De mener, at volden skal stoppes, og de er tilhængere af, at Antifa skal forbydes og behandles som enhver anden terrororganisation.
Der er en tredje blok, som er større end de to velkendte blokke. Det er amerikanere, der mener, at Floyds død var en forfærdelig fejltagelse, der skal straffes, men som ikke synes, at George Floyd er repræsentativ for den sorte befolkning. De hæfter sig ved, at der ikke er statistisk belæg for, at der forekommer racistisk motiveret politivold i USA. De mener, at målet med demonstrationerne undergraves af voldsparate, venstreorienterede organisationer som Antifa.
Den tredje blok har hidtil ikke haft en talsmand. Det fik den forleden, da forfatteren Candace Owens sagde fra. Candace Owens blev for alvor kendt, da Kanye West i april 2018 tweetede: ”I love the way Candace Owens thinks.” Siden er hun i stigende grad blevet en stemme for alle dem, der ikke vil acceptere racismen, men slet ikke kan identificere sig med småkriminelle typer som George Floyd.
Det gør ondt i mit hjerte, at USA trods fremgang gennem årtier ikke er nået længere end, at en simpel anholdelse for et mindre tyveri kan ende med døden til følge. Derfor står jeg skulder ved skulder med de fredelige demonstranter, men min grænse går også der, hvor vreden går ud over de erhvervsdrivende, politiet og andre lovlydige borgere. Jeg forstår også godt, hvorfor Candace Owens ikke vil acceptere, at George Floyd bliver gjort til en martyr. Jeg forstår godt, hvorfor de sorte i USA, der går på arbejde hver dag, har hus, have og to biler i carporten, ikke kan identificere sig med George Floyd. Jeg forstår godt, at de nægter at blive set som ofre.
Candace Owens opfordrer til, at man dyrker sine helte i stedet for sine ofre. Det, synes jeg, er værd at lytte til. Det er også derfor, at man skal forsørge sig selv, hvis man kommer til Danmark. Indvandrere skal arbejde og forsørge sig selv. Sådan er det for dem, der er født i Danmark, og sådan skal det være for dem, der kommer hertil. Det er bedst for den enkelte, og det er bedst for Danmark, og når indvandrere klarer sig godt i Danmark, skal vi huske at fejre succeserne i stedet for at dyrke ofrene.
Naser Khader (K) er medlem af Folketinget.