Det er igen blevet legitimt, ja, næsten trendy, at tro på Gud. Både Berlingske og Weekendavisen har for nylig refereret til en såkaldt Casper Christensen-effekt, fordi komikeren er det mest opsigtsvækkende eksempel på en kendis, der taler åbent om sin tro.
Men han er ikke den eneste. I den fremragende podcast ”Tal til mig” på P1 har Iben Maria Zeuthen i over et år interviewet adskillige prominente politikere, forfattere og sågar cykelryttere om dette tema og herigennem både afdækket og styrket danskernes (genopståede) tro på Gud.
Samtalerne om tro fungerer rigtig godt i radioen – og i nærværende avis –, men det er desværre ikke altid tilfældet i almindelige samtaler mellem venner og kolleger.
På trods af, at coronapandemien har skabt en eksistentiel sårbarhed i os alle, er der få af os, der har modet til at spørge ind til hinandens tro eller mangel på samme. Og hvis vi endelig gør det, bliver samtalerne ofte præget af banal dikotomi – af ja/nej-spørgsmål såsom: ”Tror du på Gud?” eller: ”Er du kristen?”.
Disse spørgsmål er på overfladen interessante, men de er også potentielt problematiske, idet de afkræver alt for korte og simple svar på en meget kompleks tematik.
Desuden er der mange konnotationer knyttet til svarene. Hvis den anden eksempelvis svarer ”ja” til spørgsmålet om at være kristen, placeres personen hurtigt i en kategori med mange dertilhørende (og ofte unuancerede) fordomme. Dermed ender spørgsmålet med at lukke mere, end det åbner.
Som psykologistuderende læste jeg i sin tid Steinar Kvale og Svend Brinkmanns bog ”Interview”. Her lærte jeg betydningen af såkaldte livsverdensinterviews og vigtigheden af at stille åbne spørgsmål.
Det har dog ikke kun sin berettigelse, når man interviewer informanter til opgaver og undersøgelser. Det har i den grad også relevans, når vi snakker med hinanden om eksistentielle og åndelige temaer.
Også her bør vi stille flere åbne spørgsmål såsom: ”Hvad tænker du er meningen med livet?” eller: ”Hvad tænker du om Gud?”.
Den polske sociolog Zygmunt Bauman har udgivet bøger om den flydende modernitet og kærlighed. Inspireret af denne terminologi burde vi indse, at tro også kan være flydende. Den kan være stærk i perioder og lille eller ikkeeksisterende i andre.
Det er dette flydende, komplekse og uvisse landskab, som vi i højere grad bør betræde med hinanden. Ingen af os har svaret, men netop derfor bør vi gøre os ekstra umage med spørgsmålene.