Kønsopdelte svømmehaller, kønsopdelte skoleklasser, mande- og kvindesider i kirker, synagoger og moskéer. Jeg billiger intet af det. Jeg går ind for ligestilling mellem kønnene, uanset hvilket bogstav man sætter på dem.
Derfor kom jeg også til at tænke på, hvad vi egentlig havde gang i, da jeg sammen med tre gamle venner endnu en sommer var på den årlige herretur. Hvorfor er det lige, at kvinderne ikke skulle med?
Når jeg ser omkring på min øvrige omgangskreds, så er der mange andre mandegrupper, der har en årlig udflugt. Nogle tager på en kort skiferie sammen, nogle tager på en storbyweekend, nogle tager på turnéer rundt til whiskydestillerier i Irland og Skotland. Der er mange forskellige formål og mange forskellige påskud, men de har alle det tilfælles, at det er rene herreture.
Ofte er det sådan, at det er gamle fællesskaber, der måske går helt tilbage til tiden, før man fik kæreste, børn og familie. De længstvarende rækker helt tilbage til folkeskoletiden eller gymnasiet. Det er med andre ord fællesskaber, der går tilbage til en tid, som netop var kønsopdelt meget af tiden uden for skolen.
Herreturene er en måde at pleje venskaber på; venskaber, som ellers godt kunne løbe ud i sandet, fordi alle har så travlt med arbejde, familie, andre venner og naboer. En gang om året kan man godt tage med vennerne i kajak i den svenske skærgård eller stå og fiske et par dage. Eller gå på svampejagt og finde over 6 kilo kantareller plus det løse i den ødsle smålandske skovbund, sådan som vi gjorde i år. Så var der stegte svampe i fløde ad libitum.
De gamle venskaber er præget af fortrolighed med hinandens gemytter. Man kan drille hinanden med årtier gamle historier, men det sker altid uden kant og uden gammelt nag. Man kan også godt være uenige i politiske diskussioner. Men der er ingen, der brovter og hoverer, ingen, der gør sig til. Skulle der være rumlende småkonflikter et sted, så er det ikke noget, der bliver taget op nu og her. Det er ganske enkelt ikke tidspunktet, for disse dage er en helle.
Men vi lader måske lidt mere ugenert en vind gå. Vi lader vandet uden at tage os af, hvem der står ved siden af. Vi taler måske ovenikøbet om, at vandet løber noget langsommere, for slet ikke at sige en hel del trægere, end det gjorde, dengang vi var unge. Måske er der også et vist frisprog, hvad både køn og seksualitet angår, uden det dog udarter til noget særligt markant og vulgært.
Vi gør ofte noget, som vi ikke ville have gjort, hvis kvinderne var med. For et par år siden var vi i Hirtshals og gik rundt på havnen i seks-syv timer. Vi så på skibe og borerigge. Det gider de fleste kvinder ikke. De gider heller ikke snakke om, hvordan man monterer en ny yderdør og om, hvilke karmskruer det er godt at bruge.
Disse herreture er for så vidt udtryk for et ganske traditionelt og konservativt kønsrollemønster. Det bekræftes jo år efter år. Vi har dog også taget på tur alle sammen, både herrer og damer, og vi kommer også til at gøre det igen, men det erstatter ikke de kønsopdelte udflugter. For der er stadigvæk kroppe og kropserfaringer til forskel. Prostata er noget, der generer mænd med år på bagen, hedeture kvinder i overgangsalderen. Og hvad enten vores kønsidentitet er kulturelt eller biologisk bestemt – eller begge dele, hvad jeg selv hælder til – så er der forskelle i interesser og erfaringer.
Det kan man tage hensyn til i det små, sådan som vi gør, når vi tager på herretur. Men det går ikke i det store, når det gælder ligestilling. Over for loven er vi lige, og vi har lige ret til respekt i vores fælles samfund. Vi burde have økonomisk ligestilling, hvad vi ikke altid har i praksis. Her kan vi ikke kønsopdele.
Jeg tager det emne op på den næste herretur, hvis der altså bliver lejlighed til det. For vi skal jo også nå at fiske, se på fugle, samle svampe, spille kort, drikke rødvin og diskutere, om det er smartest at købe en ny eller brugt bil, og afgøre, hvilke fordele og ulemper der er ved henholdsvis batteri- og benzindrevne motorsave.
Ikke mindst det sidste er overordentlig vigtigt.
Klummen Tidens tegn skrives på skift af Nils Gunder Hansen og Lars Handesten og bringes i Bøger&Kultur hver lørdag.