For nogle år siden blev der delt en uhyre rammende lille film på nettet, der sammenligner seksuelt samtykke med at tilbyde nogen te. De to er det samme. Hvis nogen siger nej tak til te, så lad ganske enkelt være med at give dem te. Og endnu mere afgørende: Hvis du allerede har lavet te, så lad for alt i verden være med at tvinge folk til at drikke den. Det er en meget enkelt og befriende humoristisk måde at anskue det på.
Nu er der kommet en ny liste, som bliver delt på de sociale medier. Den har overskriften ”Consent isn’t allways sexual”. Altså at samtykke ikke altid handler om noget seksuelt. Og den er faktisk meget fin til at forklare noget, hvor jeg i hvert fald selv er rundforvirret over, hvad det kommer til at betyde i praksis.
Listen giver en række eksempler på ting, hvor man selvfølgelig også lige spørger inden:
Må jeg godt klappe din hund?
Må jeg give dig et kram?
Må jeg sidde her?
Må jeg gerne røre ved din gravide mave?
Det er i bund og grund glimrende eksempler. Og jeg blev oprigtigt oplyst, fordi jeg synes, det egentlig er så enkelt i de her sager. Så det burde det vel også være med hensyn til det seksuelle. Men ud over at sådanne paralleller altid simplificerer noget, der ellers er ret komplekst – flirteri over for hundeklapperi – er der så ikke også alle de eksempler, hvor præcis det modsatte er tilfældet?
Alle de gange, hvor det ikke er voldsomt krænkende men ganske vidunderligt, ja, ligefrem befriende, når folk ikke spørger om lov først:
Når man får et uventet kærligt kram.
En arm på skulderen efter et nederlag.
Det forløsende ord, der rev én ud af den depressive tilstand, man var fanget i.
Det kollektive jubelbrøl og gruppekram efter sejren i volleyball.
Et uventet lidenskabeligt kys fra sin kone, hvor man ellers forventede et hverdagskys.
I alle disse tilfælde kunne man også have stoppet op og spurgt først. Er der nu nogen i gruppen, for hvem gruppekram føles som et overgreb? Det skal der nok være. Men er det ikke netop denne ”grænseoverskridende” adfærd, vi har brug for? Er det ikke netop i de tilfælde, hvor vi er fanget i en spiral af skam og selvbebrejdelse og derfor ikke føler, at vi er værd at elske, at vi har brug for et andet menneskes mod til at give mere, end man selv er i stand til at tage imod?
Nogle gange er det helt sikkert det korrekte at spørge først. Andre gange er det bedre at bede om tilgivelse end om tilladelse. Og endnu andre gange har vi brug for en grænseoverskridende kærlighed, der griber ind og griber os, fordi det allerede er gået galt.
Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, højskolelærer, ph.d. Christian Hjortkjær, familierådgiver og forfatter Lola Jensen, leder af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet Katrine Frøkjær Baunvig og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.