Spørg dig selv: Er det moralsk forsvarligt at tjene penge på at hjælpe andre for eksempel ved at drive børnehave, skole, socialt botilbud eller på anden vis gøre noget, der hjælper andre? Stop lige op, og tænk over svaret. Jeg gætter på, at du og mange andre læsere af Kristeligt Dagblad vil svare nej! Socialt arbejde eller lignende aktiviteter skal ikke give overskud til andre end de mennesker, som arbejdet eller produktet henvender sig til.
Jeg mener det modsatte, og jeg går endda så vidt som til at mene, at den bedste måde at tjene penge på netop er ved at gøre noget godt, der hjælper andre.
Jeg brugte 10 år på at bygge en virksomhed op, der fremstiller høreapparater. Virksomheden blev verdens førende på sit felt. Den tjente rigtig mange penge og gik på børsen. I dag, 25 år efter, bidrager den med milliarder i skatter og afgifter hvert år til samfundet. Det er den slags virksomheder, Danmark lever af.
Den gennemsnitlige kunde er et menneske på 72 år, som lider af hørenedsættelse. Et godt høreapparat tilpasset af en dygtig audiolog gør en kæmpe forskel. Uden høreapparat ingen social kontakt til børn, børnebørn, familie og venner. Jeg gætter på, at 50 millioner mennesker verden over hver dag har glæde af virksomhedens produkter.
Det ville ikke være sket, hvis ikke virksomheden gav overskud. Mere end en milliard kroner af årets overskud bruger virksomheden hvert år på forskning og udvikling, og den indsats har betydet, at der er lettere at forstå tale trods baggrundsstøj, at batterierne lever længere, og at apparaterne er mindre, lettere at betjene, mere pålidelige og mere behagelige.
Forestil dig, at høreapparater skulle udvikles og produceres i offentligt regi. Teknologien ville være 20 år bagefter, apparaterne ville være store og grimme, og folk med nedsat hørelse ville vente længere, inden de kom i gang med at bruge høreapparat. Det offentlige har nemlig monopol, og monopol betyder fravær af konkurrence. Monopoler mangler tilskyndelse til hele tiden at blive bedre og mere effektive end sidste år. Monopoler går i stå.
De fleste er enige om, at høreapparater er en kæmpe succes – ikke mindst fordi de tre danske høreapparatfirmaer leverer over halvdelen af alle høreapparater i verden. Men hvorfor kan man så ikke tænke på samme måde på andre områder, hvor vi mangler udvikling og fornyelse?
Tag for eksempel ældreomsorg. På trods af, at vi bruger milliarder hvert år, er de fleste enige om, at ældreomsorgen i Danmark langt fra er god nok. Vi har stivnede systemer, bureaukrati, utidssvarende hjælpemidler, dårlige arbejdsforhold og højt sygefravær.
Hvorfor giver vi ikke ældreplejen en høreapparat-kur? Vi kunne i begyndelsen lade det offentlige betale nøjagtigt det samme pr. borger som i dag og så invitere alle, der er kompetente, til at levere den bedste pleje, de kunne, for den samme pris. ”Bedste pleje” ville betyde 1) at borgerne er mere glade, 2) at borgerne holder sig sunde og raske længere, og 3) at de pårørende også er glade for den pleje, som de ældre får.
Hvis et eller flere firmaer kunne levere ”bedre pleje” for samme omkostning, hvad er så problemet, hvis de tilmed kunne tjene penge derved?
For mig at se er det intet problem, nærmest tværtimod: Med overskud kunne firmaerne overtage plejen af flere ældre, som dermed også kunne blive gladere, sundere og mere tilfredse. Måske kunne det gå på samme måde som høreapparaterne: Ældrepleje kunne blive en dansk eksportartikel på samme måde som vindmøller og containertransport.
Hvad svarer du nu? Er det bedre at tjene penge på at gøre noget godt end at tjene penge på ting, som folk ikke har brug for?
Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard , bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind , universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris , direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.