Måske er vi ikke så lykkelige, som vi tror

”Din mening betyder rigtig meget for os.” Den besked mødes vi efterhånden af mange steder, hvor vores tilfredshed bliver målt – i butikker, på apoteket, efter et kursus. Men det er en misforståelse, at tilfredshed hænger sammen med lykke, mener Lene Tanggaard. ”Tilfredshed handler om at finde sin plads, at finde sig til rette og at acceptere situationen. Lykken er derimod ikke nødvendigvis behagelig,” mener hun.
”Din mening betyder rigtig meget for os.” Den besked mødes vi efterhånden af mange steder, hvor vores tilfredshed bliver målt – i butikker, på apoteket, efter et kursus. Men det er en misforståelse, at tilfredshed hænger sammen med lykke, mener Lene Tanggaard. ”Tilfredshed handler om at finde sin plads, at finde sig til rette og at acceptere situationen. Lykken er derimod ikke nødvendigvis behagelig,” mener hun. . Foto: PR-foto.

VI LEVER I ET AF verdens lykkeligste lande. Vi ligger i hvert fald højt i de internationale sammenligninger, når vi bliver spurgt. I disse målinger undersøger man det såkaldte subjektive velvære. I 2018 røg vi ind som nummer tre ud af 155 lande i den nyeste World Happiness Report. Vi har som befolkning et højt subjektivt velvære, men hvad betyder det? Er det lykken?

Det er syvende år i træk, at vi ligger så højt i de internationale sammenligninger. Når de kloge forsøger at forstå disse tal, henviser de til det særligt danske fænomen hygge og til vores lave forventninger til livet. Hvis man ikke forventer meget, kan man blive glad for lidt. Vi lever tilmed i et stabilt land med lav offentlig korruption og med adgang til næsten gratis uddannelse og sundhed af høj kvalitet. Det gør os ret tilfredse og rolige og altså fyldt med følelsen af højt subjektivt velvære.

JEG HAR PÅ DET SENESTE TÆNKT, at det er interessant, at vi samtidig er udsat for stadig flere tilfredsmålinger. Når vi nu er så lykkelige, hvorfor så kere sig så meget om vores tilfredshed? Et almindeligt besøg på apoteket afkræver os efterhånden et (dog frivilligt) tryk på den rød-gul-grønne tilfredshedsstander, og når vi deltager som kursister på et kursus, aftvinges vi nærmest rituelt nogle krydser på et tilfredshedsskema. Nu kunne man jo tænke, at det hænger sammen. Jo flere tilfredshedsmålinger, jo mere lykke, men det er desværre ikke så enkelt.

FAKTISK ER DER NOGET, DER TYDER PÅ, at der kan være en direkte modsætning mellem at være tilfreds og at være lykkelig. Vi forveksler desværre de to størrelser. Det hævder i hvert fald den franske filosof Alain Badiou i sin bog med titlen ”Lykke”, der udkom på fransk i 2015 og på dansk i 2018 på Forlaget Klim. Lykke har ikke noget som helst med tilfredshed at gøre, skriver han. Når vi er tilfredse, så passer det hele. Vi er i overensstemmelse med verdens krav. Ekspedienten på apoteket smilede måske som forventet. Underviseren leverede det, jeg forventede. Men den reelle lykke handler ifølge Badieu om at overskride vores forestillinger om, hvem vi er. Den politiske entusiasme, den videnskabelige begejstring, den æstetiske lyst eller kærlighedens glæde er altid hinsides enhver behovstilfredsstillelse.

Når man er lykkelig, så opdager man en aktiv evne hos sig selv, som man ikke vidste, man besad. Tilfredshed handler om at finde sin plads, at finde sig til rette og at acceptere situationen. Lykken er derimod ikke nødvendigvis behagelig.

Lykken er at blive noget andet end sig selv. For eksempel i form af kærlighedens værk. De elskende bliver ét. Det er ikke nødvendigvis behageligt. Man er ikke den samme. For studerende på en uddannelse kan lykken handle om at opdage sig selv og evner, man ikke vidste, man havde. Det er ikke nødvendigvis det samme som at være tilfreds.

GAD VIDE, OM DET ER LYKKE, vi går rundt og måler hele tiden? Jeg tror det ikke. Jeg tror, det er tilfredshed. Fred være med det. Bare vi husker, at lykken ofte findes et andet sted. At tingene ikke altid passer i lykken. Videnskab kan fordre en omorganisering af det, man troede var sandt.

Lykken kan være altopslugende, irriterende og det stik modsatte af behovstilfredsstillelse. Det kan også kræve, at hidtil modsatte bevægelser finder sammen. Præcis som det skete under ungdomsoprøret i 1968, hvor de unge intellektuelle og de arbejdende fandt sammen i oprør og strejke. De fandt sammen i noget, der var større end dem selv. Gad vide, hvor lykken kommer til at indfinde sig næste gang

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.