Prøv avisen

Manu Sareen: Lad påskefreden sænke sig

Lad påskefreden sænke sig, skriver kirkeministeren. Foto: Monkey Business Images

Lad påskefreden sænke sig. Den har vi alle brug for, skriver kirke- og ligestillingsminister Manu Sareeen

PÅSKEN kunne ligne den lidt oversete lillebror. I skyggen af den støjende, festlige jul, som med engelyd og trompetfanfare fylder det hele med sit glade og umiddelbart ukomplicerede budskab om Jesu fødsel.

Især for den del af befolkningen, som ikke har sin gang i kirken hverken hver eller hver anden søndag, er påsken gledet noget i baggrunden.

TEMA: Påsken dag for dag

Og jeg forstår det egentlig godt. Når man som jeg har tre børn, så kommer julen til at fylde meget. Forventningerne, gaverne, juletræet. Men de fleste af os ved vel inderst inde godt, at det er ulogisk. Og at påsken har noget vigtigt at sige os.

Belært af de seneste måneders debat ikke mindst her i avisen skal jeg som minister nok passe på med at kloge mig om teologiske spørgsmål. Men stille og roligt kan jeg konstatere, at uden påske var der jo ingen kristendom. Jesus døde for vores skyld, og en hel verden har siden været påvirket af hans ord og gerninger. Og mon ikke de fleste er enige med mig i, at der mere end nogensinde er brug for påskens budskab om, at kærligheden overvinder døden?

Men hvordan finder vi tilbage til at give påsken den plads, som den skal og bør have? Før jeg giver et bud på det, vil jeg fortælle om min påske i år.

JEG ER BLEVET inviteret af Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, og det glæder mig til at besøge. Turen går også til gudstjeneste i Sct. Clemens Kirke på Rømø, og jeg skal besøge den danske præstegård i Vesterland på Sild, der hører til Dansk Kirke i Sydslesvig.

Men måske glæder jeg mig allermest til at kunne gå en tur ved Vesterhavet og lade tankerne vandre. Jeg håber, at jeg kan trække i løbetøjet og rense sjælen med en løbetur. Det er min måde at slappe af og lade op på.

Den fred og den renselse tror jeg vi har brug for i en tid med mange udfordringer. Det hele går så hurtigt, oplysninger og informationer flyver om ørene på os. Vi plejer at tale om julefred, men jeg vil nu også påstå, at der er brug for påskefred. Forårsfred.

Fred og ro til at tænke over vores eget liv og de valg, som vi hver især træffer. Men også fred til at fundere over det helt forunderlige påskebudskab.

BILLEDSERIE: Skærtorsdag verden rundt

Historien om Jesus på korset, fordømt af den tids magthavere. Sammen med forbrydere hang han. Jeg fristes til at sige: mod alle odds vandt han over døden. Med Guds kærlighed. Bare jeg skriver ordene, mærker jeg en ydmyghed og en lyst til stil-hed. Gud sendte sin søn til jorden, og han døde for vores skyld.

SÅ MÅSKE ER DET ikke så skidt, at påsken ikke er så larmende som julen. Måske er kristendommens budskab blandt meget andet også, at vi skal give os tid til at mærke underne i vores liv.

Det kan være i haven, hvor påskeliljerne gror og byder foråret velkommen. Det kan være en gåtur med familien efter påskemiddagen. Det kan være en tv-aften med ungerne i sofaen. Eller som i mit tilfælde en tur med den nærmeste familie. Og det kan selvfølgelig som også i mit tilfælde være med gudstjenesten og roen i kirkerummet.

Vi har alle sammen brug for at tanke ny energi. Personligt vil jeg forsøge at lade påskefreden komme til mig.

Jeg er en del af den regering, som ønsker forandringer i kirken. De fleste kender til striden om vielser af homoseksuelle, som har fyldt så meget de seneste måneder. Jeg vil blandt andet bruge påsken til at tænke over, hvordan jeg kan bidrage til, at vi nu kommer videre. At vi nu får brugt energien på at fortælle de gode historier om folkekirken.

Nok er spørgsmålet om homoseksuelles vielser i folkekirken vigtigt for regeringen, og jeg tror også for flertallet i befolkningen, men folkekirken er andet og mere end den snak. Det skal vi vise.

Mit ønske er, at vi nu accepterer den uenighed, der er, og står sammen om at styrke folkekirken. Og mit håb er, at vi alle sammen får nye kræfter af påskefreden.