Melodi Grand Prix har sat gang i russisk værdidebat

Der gik chokbølger igennem hele Rusland, da sangeren Manizha blev kåret som vinderen af det russiske Melodi Grand Prix

Ved dette års Eurovision Song Contest var Rusland repræsenteret af Manizha, der leverede systemkritik på engelsk, russisk og tadsjikisk. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

I weekenden blev det europæiske Melodi Grand Prix afviklet i Rotterdam. Sejren gik til det italienske band med det danske navn ”Måneskin”. Melodi Grand Prix handler mest om pop og glitter. Men som det er set før, blev også dette års udgave tilført en værdipolitisk dimension.

”Måneskin” vandt konkurrencen via en overvældende opbakning fra den europæiske publikumsstemme. Formentlig har især den yngre generation stemt massivt på det italienske band, hvis medlemmer er i starten af 20’erne. ”Måneskins” sang, ”Zitti e Buoni”, betyder på dansk ”Ti stille, og opfør jer pænt”. Som blandt andet italienske Repubblica bed fast i dagen derpå, så dedikerede ”Måneskin” sangen til de lærere, der igennem deres skolegang har bedt dem om at være stille og opføre sig pænt. ”Måneskins” popularitet kan snildt tolkes som led i et gryende ungdomsoprør. Overalt i Europa ser man tegn på en ungdomsgeneration fuld af vrede og frustration.

Som The Atlantic skrev for nylig, så er unge mennesker født efter årtusindeskiftet den nye ”tabte generation”. Coronakrisen har blot forstærket en allerede eksisterende oplevelse af blokerede livsmuligheder og lukkede horisonter. Vreden vendes mod forældregenerationen, mod staten, mod systemet, men det er samtidig svært at spore nye visioner for et anderledes liv. ”Måneskins” sang er et identitetspolitisk skrig i mørket. ”Vi er anderledes end dem,” lyder omkvædet. Men hvem de andre er, og hvori anderledesheden består, siger sangen intet om.

Mens der blev jublet i Rom, blev der fra Kreml draget et lettelsens suk, da det stod klart, at det russiske bidrag ikke ville stryge til tops i Rotterdam. Rusland var nemlig i år repræsenteret af Manizha, en 29-årig sanger, der blev født i Centralasiatiske Tadsjikistan og som ung måtte flygte til Rusland med sin familie fra en borgerkrig. Hun synger på engelsk, russisk og tadsjikisk og blander ofte alle tre sprog med street slang.

Rusland har ved flere lejligheder været kritisk over for identitetspolitiske statements ved Melodi Grand Prix. Det så man mest tydeligt i 2014, hvor Østrig stillede op med den homoseksuelle dragqueen Conchita Wurst.

Fremtrædende russiske politikere kaldte ved den anledning det europæiske Melodi Grand Prix for en ”europæisk homoseksuel-parade”, et ”sodoma-show” og et ”åndeligt forfald”. Enhver form for russisk deltagelse ville stå i kontrast til ”Ruslands vej imod kulturel og moralsk fornyelse”.

Kritikken fik kun yderligere vind i sejlene, da Conchita Wurst gik hen og vandt konkurrencen. Siden da er Melodi Grand Prix blevet scene for kønspolitiske værdikampe med Rusland som den mest vokale repræsentant for den konservative fløj.

Derfor gik der chokbølger igennem hele Rusland da man i marts måned havde fundet vinderen af det russiske Melodi Grand Prix.

Som The Moscow Times skrev i sidste uge: ”Manizhas sejr skete på russisk stats-tv og kom i land via publikums stemme. Det har overrumplet Ruslands musikalske establishment. En flygtning fra Tadsjikistan og en åbenlys pro-lgbt-feminist skal repræsentere Rusland i Rotterdam. Med Ruslands drejning mod social konservatisme, der udmøntes i love, der slår ned på homoseksualitet og afkriminaliserer vold i hjemmet, repræsenterer den 29-årige sanger for mange en tilbagevisning af alt, hvad landet er kommet til at stå for i Putin-æraen.”

Deutshe Welle beskrev op til weekendens show, hvordan Manizha har ”polariseret Rusland”. Den liberale avis Novaya Gazeta beskrev Manizhas sejr som en ”krigserklæring mod Ruslands indflydelsesrige traditionalister”. Selvsamme traditionalister prøvede forgæves at få Manizsha sagsøgt for at incitere for had mod mænd, som The Guardian kunne berette. Manizha er blevet lagt for had i store dele af den russiske offentlighed, som har stemplet hende som en skamplet for nationen. Hun har modtaget hundredvis af dødstrusler. Men hun stillede op.

Manizhas sang har åbnet for nogle vigtige debatter i Rusland. Sangen, ”Russian Woman”, gør op med enhver form for stereotyp fremstilling af, hvad en russisk kvinde bør være. Online magasinet Global Voices understreger, at Manizha kan være med til at ændre den ofte nedsættende russiske opfattelse af migranter fra Centralasien. Som sociologen Daniil Zhayvoronok udtaler til det russiske magasin Nozh :

”Manizha er den eneste popartist, der taler åbent om racisme og nationalisme i Rusland. Ved at fortælle historien om en ’etnisk’ russisk kvinde gør sangeren ikke kun kvinder, der ikke er ’etnisk’ russiske, synlige, men synliggør samtidig deres udelukkelse og usynlighed såvel som deres hybriditet.”

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.