Prøv avisen
Kiosken

Menneskerettighederne er under angreb

FN’s menneskerettighedsråd er en “hyklerisk” organisation, der “beskytter menneskerettighedskrænkere”. Det mener USA’s FN-ambassadør Nikki Haley, som den 20. juni annoncerede, at USA trak sig ud af FN’s menneskerettighedsråd. – Foto: Andrew Caballero-Reynolds/ Ritzau Scanpix

Bjørn Thomassen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

USA's beslutning om at trække sig ud af FN’s menneskerettighedsråd er blevet diskuteret heftigt i den globale presse. I Guds eget land har mange kommentatorer dog vist fuld forståelse for Trumps beslutning, skriver Bjørn Thomassen i "kiosken"

I 2018 FEJRES FN’s berømte verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948. Men menneskerettighederne er under angreb. For to uger siden skete det, man længe havde frygtet: USA trak sig ud af FN’s menneskerettighedsråd.

USA’s FN-ambassadør Nikki Haley begrundede beslutningen med, at rådet er blevet en ”hyklerisk” organisation, der ”beskytter menneskerettighedskrænkere”. USA vil ikke være med til at støtte et råd, der kontinuerligt vedtager resolutioner mod Israel, mens det kigger gennem fingre med langt værre overtrædelser i lande som Iran, Venezuela og Congo.

BESLUTNINGEN ER BLEVET diskuteret heftigt i den globale presse. I Guds eget land har mange kommentatorer vist fuld forståelse for Trumps beslutning. Brett D. Schaefer skriver i The National Interest, at USA i mange år har kæmpet forgæves for at reformere rådet, men kun har mødt modstand, især fra de mange udemokratiske stater, der misbruger medlemskabet til at få rådets opmærksomhed væk fra deres eget lands forbrydelser og vendt imod USA og Israel.

Klummeskribent Daniella Greenbaum roser af samme grund regeringens beslutning i sin klumme i Business Insider, selvom timingen var elendig. USA var netop blevet kritiseret for menneskerettighedsforbrydelser i forbindelse med den brutale adskillelse af børn fra deres forældre ved indrejse fra Mexico.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder Zeid Ra’ad al-Hussein kaldte således USA’s behandling af immigranter for ”regeringssanktioneret børnemisbrug”. Men Daniella Greenbaum fastholder, at Donald Trumps ræsonnement skal tages for pålydende:

”USA tager menneskerettigheder alvorligt, USA tager sine forpligtelser over for sine allierede alvorligt, og derfor kan USA ikke blive ved med at legitimere en korrupt organisation, der aldrig har levet op til sit navn.”

Israel var hurtig til at rose USA’s beslutning. Israel har siden rådets oprettelse i 2006 haft svært ved at forstå, at over halvdelen af rådets resolutioner har ramt ”den eneste demokratiske stat i Mellemøsten”. En talskvinde for det russiske udenrigsministerium udtalte derimod, at USA ”stædigt nægter at se landets udfordringer med menneskerettigheder i øjnene og udelukkende har forsøgt at tilpasse rådets arbejde USA’s politiske interesser”. Rusland har nu lagt billet ind på den tomme plads i rådet. Det får næppe Trump-regeringen til at ændre holdning.

Lignende kritik kommer dog også fra hjemmefronten. Analytiker og kvindeforkæmper Lauren Wolfe skriver i The Atlantic, at Trumps egentlige motivation er at forhindre rådet i at kritisere Trump-administrationen for overtrædelser af menneskerettighederne. Ken Roth, direktør for Human Rights Watch, kritiserede på Twitter USA’s myopiske politik:

”For Trump-administrationen er det vigtigere at forsvare Israel mod kritik af FN-rådet end at forsvare ofre for menneskerettighedsovertrædelser i Syrien, Nordkorea, Myanmar og Sydsudan.”

På Amnesty Internationals profil på Twitter kan man se en sarkastisk liste over ”10 gode grunde til, at USA forlader FN’s råd for menneskerettigheder”. De 10 punkter er efterfulgt af en gabende tom linje.

Redaktør Will Gore skriver i The Independent, at USA nok har en pointe i at forlade rådet, men at Trumps egentlige motivation bunder i hans ”ideologiske modstand mod multilateralisme”.

”Beslutningen symboliserer den ’Amerika først’-politik, som bragte Trump til magten.”

Den analyse deles blandt andet af politolog Angelo Panebianco, der i italienske Corriere della Sera konstaterer:

”I Det Hvide Hus sidder en herre, som ikke tror på multilateralismen; han tror ganske enkelt ikke på det system, som USA har opbygget efter Anden Verdenskrig.”

Men hvis USA tror, at man med beslutningen vil hjælpe Israel, tager landet måske fejl. Eksperter i international politik Susan Allen og Martin Edwards har gransket rådets arbejde og skriver i The Washington Post, at mønsteret er tydeligt: I de perioder, hvor USA har været aktivt medlem af rådet, er det negative fokus på Israel mindsket.

Nu vil Israel igen blive mere udsat. Og hvis Trumps motivation for at træde ud af rådet bunder i ”Amerika først”-nationalisme, kan beslutningen også vise sig uheldig. Udenrigskorrespondent Ruadhán Mac Cormaic konkluderer i The Irish Times:

”Hvis Trumps beslutning er drevet af regeringens frygt for at blive kritiseret for overtrædelser af menneskerettighederne, så hjælper det ikke at forlade rådet. Rådet vil blive ved med at evaluere USA i deres årlige rapporter, som vedrører alle FN-medlemsstater. Faktisk vil rådet nu være friere stillet til at udstille USA’s overtrædelser. USA giver slip på sit lederskab, efterlader Israel mere isoleret og opgiver at få indflydelse på nogle af verdens største forbryderstater. Hvad opnår USA til gengæld? Intet som helst. Selv efter Trumps standarder må det vel betegnes som en dårlig handel.”

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i social videnskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst.