Kun få mennesker kan i dag være i tvivl om, at de store tech-giganter som Google, Apple, Facebook, Amazon og Microsoft reelt er ukontrollerede monopoler, der kynisk og brutalt udnytter denne position til blindt at øge deres magt og profit.
Men hvad der trods alt må overraske den almindelige læser og skatteyder er, at universiteterne og deres forskere er underlagt helt tilsvarende monopoler og tilsvarende hårrejsende griskhed, når forskningens resultater skal deles og udbredes.
På dette område sidder fem forlagsgiganter på mere end halvdelen af verdens samlede videnskabelige udgivelser. Det største og mest notoriske forlag, hollandske Elsevier, omsætter for op mod 30 milliarder kroner årligt, men kan netop på grund af sin monopolstatus skumme en tredjedel af dette som rent overskud, altså profit til firmaets ejere.
Vi taler her om svært forståelige, videnskabelige udgivelser, der kun har ganske få læsere, men alligevel kaster en højere profit af sig, end hvad både Facebook og Amazon kan prale af.
Forlagenes forretningsmodel kan kun beskrives som åbenlyst tyveri af offentlige midler. Først indsender forskeren sine offentligt finansierede forskningsresultater til forlaget i form af en videnskabelig artikel. Artiklen skal imidlertid – og heldigvis – først ud i en omfattende såkaldt review -proces, under hvilken andre forskere anonymt vurderer arbejdet og kommer med forslag til forbedringer, hvis det da ikke afvises på grund af for lav kvalitet eller relevans.
Men også her er det de offentlige finanser, der betaler arbejdet med at revidere artiklerne. Slipper artiklen så igennem nåleøjet og bliver offentliggjort, kan der hvad angår de fineste tidsskrifter blive udbetalt betydelige kontante lønbonusser til forskerne, hvis forfremmelser også afhænger af sådanne topudgivelser.
Der er dog et lille aber dabei, for med udgivelsen afskriver forskeren sig alle rettigheder til artiklen. I mit eget tilfælde spadserer forlaget derfor kækt med min artikel under armen direkte fra mit institut på CBS og over til CBS’ bibliotek. Her sælger forlaget så min artikel til mit eget forskningsbibliotek for et eksorbitant beløb, et beløb, der siden 1990’erne simpelthen er eksploderet.
Samlet vil den danske stat alene i 2019 bruge op mod 300 millioner kroner på via abonnementer på tidsskrifterne at købe forskernes statsbetalte arbejde tilbage til de samme forskeres og studerendes brug.
Men ligesom man ikke bare kan skifte fra Facebook til et mindre totalitært og samfundsundergravende alternativ, simpelt hen fordi alle ens ”venner” fortsat vil være på Facebook, kan jeg som forsker ikke bare vende Elsevier ryggen, selvom det ville være den rigtige handling.
Hvis min forskning skal anerkendes af mine kolleger og ikke mindst af mit universitet, må og skal den udkomme i mit felts absolutte toptidsskrifter. Dem sidder de fem forlagsgiganter på som de tunge monopoler, de er.
Det har ramt vores alle sammens videnscentre, forskningsbibliotekerne, med ødelæggende kraft. Med de stadigt stigende udgifter til tidskriftsabonnementer og den i øvrigt øgede digitalisering og etablering af kostbare netværk er bibliotekerne tvunget til at skære ned på andre udgifter. Disse udgifter består ikke mindst i opretholdelsen af en bestand af trykte bøger, der modsat forskningsartikler fortsat læses af mange.
Resultatet er en løbende nedprioritering af den trykte bog som et middel for forskeren til at dele sin tænkning med kolleger, studerende og den interesserede offentlighed.
Ligesom i kampen mod tech-giganterne er der dog tegn på en gryende modstandskamp mod denne malkning af statsfinanserne og monopolisering af fælles viden. Californiens offentlige universiteter har netop i år opsagt deres abonnement på Elsevier – en post, der i sig selv årligt beløb sig til 70 millioner kroner.
De europæiske universiteter er knap så handlekraftige, men sendte dog sidste år et fælles brev til Margrethe Vestagers daværende kommissariat for konkurrence, hvori forlagenes skamridning af deres monopol påpeges. Tilsvarende forpligtede den daværende regering sig på, at der i 2025 skal være mere åben adgang til forskningens resultater. Det ændrer ikke ved det grundlæggende faktum, at de samme økonomiske magthavere, der siden 1980’erne har prædiket evangeliet om det frie markeds velsignelser, i dag er hovedmændene bag etableringen af en verdensøkonomi styret af monopoler. Det rammer nu en af civilisationens grundsten, biblioteket.
Lad os minde hinanden om, at den værste af tech-giganterne, den amerikanske Amazon, oprindeligt var netop en boghandel. Det er vigtigt, fordi også modstanden mod det totalitære begynder ved skriften.
Nu har De læst denne lille tekst, og dermed er en del af ansvaret for den videre kamp blevet Deres.
Refleksion skrives på skift af forfatter og foredragsholder Kasper Støvring, sognepræst Sørine Gotfredsen, tidligere biskop Kjeld Holm, professor mso i organisation og filosofi Bent Meier Sørensen og sociolog og forfatter Anette Prehn.