Psykolog: Mors dag burde droppes. Giv ord i stedet for blomster

Alle vi børn – uanset alder – burde jævnligt sige tak til den kvinde, som vi skylder livet, mener psykolog Mattias Stølen Due

"I stedet for at gemme os bag Interflora-bestillinger, burde vi som Mette Frederiksen give vores mødre noget af det mest betydningsfulde, men også mest sårbare, vi besidder, nemlig vores (k)ærlige ord. I en tid hvor vi ikke rører hinanden, er de mere afgørende end nogensinde," skriver Mattias Stølen Due. Arkivfoto.
"I stedet for at gemme os bag Interflora-bestillinger, burde vi som Mette Frederiksen give vores mødre noget af det mest betydningsfulde, men også mest sårbare, vi besidder, nemlig vores (k)ærlige ord. I en tid hvor vi ikke rører hinanden, er de mere afgørende end nogensinde," skriver Mattias Stølen Due. Arkivfoto. Foto: Morten Dueholm/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix.

Det har lige været mors dag, og der er mange mødre, som fortjener stor hyldest. Det gælder min egen hustru, min mor og min svigermor, og det gælder milliarder af andre kvinder over hele verden, der hver dag – og ikke mindst i denne tid – tilsidesætter sig selv og egne behov for børnenes skyld.

Ikke desto mindre bryder jeg mig ikke om mors dag. Det lyder måske kontroversielt at have noget imod denne ”feel good day”, men det har jeg altså. Jeg oplever nemlig, at der kommer et udefrakommende og samfundsskabt krav til mig om at være særligt opmærksom. På kommando. Og i lighed med fars dag og valentinsdag er det ikke en tilfældig opmærksomhed, der fordres. Det er en kommerciel en af slagsen.

Og her er vi så ved det første problem. For hvad skal vi købe? En blomst er naturligvis et godt, om end ikke særligt originalt bud. Men hvor meget skal blomsten koste? Hvis den ”kun” koster 100 kroner, elsker man så ikke sin mor højt nok? Og hvem skal man købe til? Kun ens egen mor eller også børnenes mor, bonusmor og måske endda svigermor? Og så er der sammenligningens forbandelse. Bedst som man synes, man har købt en flot og velduftende buket, opdager man, at naboen, vennen, søsteren eller influenceren har købt en, der er større eller flottere. Og desuden har de suppleret med en gave.

Intentionen var helt sikkert god, da den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe i 1872 fik den grundlæggende inspiration til en sådan dag. Tanken var efter sigende, at det også skulle være en dag for fred. Mere sympatisk kan det vel ikke være. Ikke desto mindre er der ofte mere ufred end fred i mit sind, når dagen oprinder.

Forventningerne til dagen er nemlig ikke nær så tydelige som ved fødselsdage, hvor der medfølger en klart defineret kulturel drejebog for, hvad man skal foretage sig. Her er der tydeligere anvisninger om morgenvækning, fødselsdagssang, gaver, flag, invitationer og fest.

Mette Frederiksen (S) lavede et opslag på Instagram i søndags, hvor hun mindedes sin mor, der døde for syv år siden. Det var meget rørende læsning og en påmindelse om ordets kraft.

I stedet for at gemme os bag Interflora-bestillinger, burde vi som Mette Frederiksen give vores mødre noget af det mest betydningsfulde, men også mest sårbare, vi besidder, nemlig vores (k)ærlige ord. I en tid hvor vi ikke rører hinanden, er de mere afgørende end nogensinde.

Det siges, at blomster siger mere end 1000 ord, men det handler mere om salg end sandhed. Og ordene skal ikke reserveres til én dag om året. Alle vi børn – uanset alder – burde jævnligt sige tak til den kvinde, som vi skylder livet. Så lad os droppe mors dag, som vi kender den, og i stedet – på helt almindelige hverdage – give vores mødre flere sprogblomster og talegaver.