Prøv avisen
Kirkeligt set

Nej, du må ikke gå til alters i en katolsk kirke, hvis du ikke er katolik

Nogle protestanter mener, at den katolske kirke må give alle mennesker mulighed for at deltage i kommunionen, katolsk altergang. ”Afkræv ikke af mig, at jeg skal ændre min opfattelse af kommunionen,” skriver Daniel Nørgaard, som er præst i den katolske domkirke, Sankt Ansgars Kirke i København, som ses på billedet. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Daniel Nørgaard

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Skal folkekirken forbedre sit økumeniske sindelag, er det nødvendigt at lægge kravet om fælles nadver til side, skriver den katolske præst Daniel Nørgaard

At blive afvist eller ekskluderet er grimt. Det virker derfor ukristeligt, når den katolske kirke ikke vil tillade fælles nadver med andre kristne. Omvendt kan man få indtryk af, at folkekirken viser økumenisk storsind, når den tillader alle at gå til nadver, også ikke-døbte.

Sidstnævnte har ganske vist været utænkeligt tidligere, men inden for de seneste 20 år er imødekommenheden vokset i en sådan grad, at det må anses for god folkekirkeskik at lade alle få del i nadveren. Det er i hvert fald, hvad biskop emeritus Karsten Nissen udtrykte foran fem billigende bispekollegaer under et økumenisk seminar i begyndelsen af december sidste år.

Under samme seminar udtrykte biskop Peter Skov-Jakobsen stor frustration over, at den katolske kirke ikke tillader andre kristne at deltage i sin nadver, og han sagde ordret, at det er noget, han ”ikke kan acceptere”.

Jeg har da også ved mange lejligheder hørt folkekirkepræster og andre protestanter fortælle, at de skam lister med op til alters, når de på ferier deltager i en katolsk messe.

I EN TID MED STORT FOKUS på det gensidige samtykke for ikke at krænke er det underligt, at protestanters altergang i katolske kirker ofte betragtes som en selvfølgelig omgang med en urimelig regel.

Er det så svært at vise respekt mod den kirke, de besøger, ved at følge de regler, der nu en gang ligger fast? Jeg tager altid noget på hovedet, når jeg går ind i en synagoge, og jeg tager skoene af, når jeg går ind i en moské. Alt andet ville være krænkende.

Kan man da ikke håbe på, at den katolske kirke ændrer holdning, så fælles nadver ikke længere opfattes som krænkende? Kan folkekirkemedlemmer ikke med rette mene, at det er krænkende at blive lukket ude fra nadverbordet?

LAD MIG SLÅ FAST, at den katolske kirke virkelig ønsker samarbejde og fællesskab med andre kristne. Det har pave Frans endnu en gang vist de seneste uger under sit besøg i Kirkernes Verdensråd i Genève og ved sit møde for Mellemøstens kirkeoverhoveder i Bari.

Men der er en ofte brugt præmis, som forvrænger virkeligheden, at det økumeniske sindelag bedst måles på åbenheden for at lade andre komme til alters. For man glemmer helt, at parterne kan mene noget meget forskelligt om betydningen af at gå til alters.

For katolikker er det ikke kun en gestus, der indikerer velvilje og et ønske om fællesskab. Det kan heller ikke blot bruges som et middel for at opnå det fællesskab, vi ønsker.

NÅR JEG HER HAR BRUGT ORDET ”nadver”, er det for at lette forståelsen. Men vi bruger ordene ”eukaristi” (taksigelse) og ”kommunion” (fællesskab). For os katolikker er kommunionen udtryk for, at vi tilhører den samme kirke, hvor kun den apostolske succession gør det muligt at forvandle brødet og vinen til Kristi legeme og blod, og hvor bordfællesskabet er udtryk for en anerkendelse af pavens autoritet som kirkens jordiske overhoved.

Vi holder fast ved den lære, Justinus Martyr i år 150 udtrykte i sit ”Første forsvarsskrift for den kristne religion” henvendt til kejser Antoninus Pius:

”For ingen anden er det tilladt at deltage i eukaristien end for den, der tror, at det, vi underviser, er sandt, og som er blevet renset i det bad, som blev indstiftet for syndernes forladelse og for genfødslen, og som lever, som Kristus har undervist.”

Der gives ikke her plads til at forklare, på hvor mange punkter vores syn på Eukaristi og nadver afviger fra hinanden. Der er lutheranere, hvis nadversyn ligger overordentlig tæt på det katolske, men så er der igen andre i den samme folkekirke, hvis syn ligger milevidt fra vores. Og at sige, at vi har fællesskab med dem alle, vil simpelthen ikke være ærligt.

Egentlig har jeg ikke noget problem med, at man har et helt andet nadversyn i folkekirken. Det er jeg ikke ude på at ændre på. Bliv gerne ved med at tro, som I gør, eller bliv ved med at ændre på jeres nadverforståelse. Men afkræv ikke af mig, at jeg skal ændre på min opfattelse af kommunionen.

Hvor gode intentioner om fællesskab der end ligger bag ønsket om at kunne gå til kommunion i en katolsk kirke, så er et protestantisk krav om fælles nadver de facto et krav om, at den katolske kirke ændrer på sit nadversyn. Man reducerer kommunionen til en venlig gestus, som ikke længere betyder et fuldstændigt medlemskab. Men handler økumeni om at tvinge modparten til at skifte holdning

Kirkeligt set skrives på skift af biskop Henrik Wigh-Poulsen, kirke- og kulturminister Mette Bock (LA), sognepræst og tidligere generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, katolsk præst Daniel Nørgaard samt sognepræst Marie Høgh.