Obama og Romney er ikke langt fra hinanden i USAs udenrigspolitik

Selvom Mitt Romney op til den udenrigspolitiske duel natten til tirsdag forsøger at vise kant i forhold til præsident Barack Obama på det udenrigspolitiske område, er forskellene små, når det kommer til det konkrete politiske indhold

I følge Romney skal USAs væbnede styrker forøges med 100.000 mand, der skal bygge flere skibe og fly. Helt modsat vil Obama formindske hæren og marinekorpset med 100.000 soldater og i stedet investere i flere specialstyrker, dronefly og it-våben.
I følge Romney skal USAs væbnede styrker forøges med 100.000 mand, der skal bygge flere skibe og fly. Helt modsat vil Obama formindske hæren og marinekorpset med 100.000 soldater og i stedet investere i flere specialstyrker, dronefly og it-våben. Foto: SAUL LOEB Denmark.

Håb er ikke det samme som en strategi, fremhæver den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney sarkastisk med slet skjult adresse til Barack Obamas senere så berømte slogan om at skabe håb for en bedre verden. Løftet om håb var med til at sikre præsidenten valgsejren i 2008.

Romney bruger udtrykket til at kritisere den nuværende præsidents mellemøstpolitik, som han mener har været for passiv og for svingende, og som har gjort hele regionen til et langt farligere sted i de seneste fire år.

LÆS OGSÅ: Obamas popularitet stiger efter tv-comeback

Obama har, mener han, udvist mangel på lederskab, svigtet USAs allierede først og fremmest Israel og populært sagt hoppet fra tue til tue uden nogen sammenhængende plan, efterhånden som opstandene i de arabiske lande har bredt sig.

Hvis USA ikke viser lederskab, så vil andre gøre det, og de deler ikke vores interesser og værdier, sagde Romney fornylig i en stor udenrigspolitisk tale, hvor han opfordrede til et amerikansk kursskifte i Mellemøsten.

Han støtter opstandene i den arabiske verden mod autoritære regimer. Men han advarer samtidig om, at ekstremister og bevægelser støttet af Iran prøver at udnytte omvæltningerne til deres egen fordel. Ikke mindst mordene på den amerikanske ambassadør og tre medarbejdere i Libyen samt bølgen af anti-amerikanske demonstrationer i protest mod videoen Innocence of Muslims (Muslimers uskyld) har givet Romney blod på tanden.

De skal ikke betragtes som isolerede hændelser, siger han. Tværtimod er de udtryk for et bredere opgør mellem tyranniet og den demokratiske verden, og Obama har fejlet grundlæggende ved at vise amerikansk svaghed i dette fundamentale opgør.

Og der bliver lyttet blandt de amerikanske vælgere. Selvom udenrigspolitikken langtfra spiller sammerolle i valgkampen som økonomien, så har Romney langsomt, men sikkert halet ind på Obamas ellers solide forspring i de meningsmålinger, der drejer sig om udenrigspolitikken.

Derfor ventes Mitt Romney at udbygge og forstærke sin offensive linie om Mellemøsten under den tredje og sidste tv-debat mellem præsidentkandidaterne i næste uge natten til tirsdag (dansk tid). Debatten får udenrigspolitik som eneste emne.

OBAMA LAGDE stort ud, da han i sommeren 2009 i en tale i Kairo opfordrede til at søge en ny begyndelse i forholdet mellem USA og den muslimske verden. Men det er ikke blevet til ret meget, og fra flere af de centrale lande, ikke mindst Iran, fik han en kold skulder. Hans forsøg på at genstarte fredsprocessen mellem Israel og palæstinenserne løb ud i sandet, efter at Israels premierminister Benjamin Netanyahu nægtede at indstille bosættelserne, og palæstinenserne nægtede at deltage i fredsforhandlinger.

Under de arabiske opstande har Obama-regeringen taget stilling fra sag til sag. I Egypten støttede man forsigtigt. I Libyen stillede USA sig bag interventionen mod det tidligere styre. I forhold til Syrien har Obama modstået alle opfordringer til at gribe ind militært.

Men selvom Romney forsøger at fremstille det, som om der er grundlæggende forskel mellem hans egen og præsident Obamas udenrigspolitik, er virkeligheden en anden. Dykker man ned i substansen i forhold til verdens aktuelle brændpunkter, er de konkrete forskelle små.

Det gælder for eksempel forholdet til Iran. Romney anvender et hårdere sprog og virker generelt mere offensiv i sin tilgang, men reelt er hans politik den samme som USAs nuværende med hovedvægt på sanktioner vedtaget i FN. Også i forhold til Syrien og Afghanistan er kursen stort set den samme.

I forhold til Kina bedyrer Romney, at han på sin første arbejdsdag som præsident vil brændemærke kineserne som valuta-manipulatorer på grund af landets kunstigt lave valutakurs, der er meget skadelig for USAs konkurrenceevne. Spørgsmålet er imidlertid, om han virkelig vil erklære en handelskrig mod Kina, hvis han vinder valget. Det er tidligere set, at amerikanske præsidentkandidater har truet med bål og brand på dette område, men er veget tilbage fra at foretage drastiske skridt, når de er begyndt i embedet.

PÅ ÉT BESTEMT punkt er der meget stor forskel. I forlængelse af sin generelle udenrigspolitiske holdning om at USA skal være mere robust over for sine modstandere og venligere over for sine allierede, kræver Romney en stor forøgelse af forsvarsudgifterne.

De væbnede styrker skal forøges med 100.000 mand, der skal bygges flere skibe og fly, og der skal investeres i nye våbensystemer. Dette skal vel at mærke gøres samtidig med, at Romney i øvrigt vil skære voldsomt ned på de øvrige offentlige udgifter for at nedbringe budgetunderskuddet.

Helt modsat vil Obama formindske hæren og marinekorpset med 100.000 soldater og i stedet investere i flere specialstyrker, dronefly og it-våben. Forsvarsudgifterne skal generelt nedsættes fra 4,5 procent af bruttonationalproduktet til knap tre procent i løbet af fem år.

Men bortset fra forsvarsområdet er lighederne mere iøjnefaldende end forskellene mellem kandidaterne på det udenrigspolitiske område. Skifter magten i Det Hvide Hus efter valget, kan der godt blive en anden udenrigspolitisk retorik fra amerikansk side, end verden har været vant til men næppe de store politiske ændringer.