International debat: Ødelægger Airbnb vores byer?

Problemet med den private udlejningstjeneste Airbnb er størst for dem, der ikke har råd til at købe bolig. For de har ikke råd til de stigende huslejer

På billedet fra Barcelona har en beboer hængt et banner ud, der taler imod at leje lejligheder ud til turister. Arkivfoto.
På billedet fra Barcelona har en beboer hængt et banner ud, der taler imod at leje lejligheder ud til turister. Arkivfoto. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix.

I de forløbne uger har flere franske medier, deriblandt Libération, berettet om den lille LGBT-bogbutik Les Mots et la Bouche, der må forlade det berømte Marais-kvarter i Paris. Ejeren har ikke råd til huslejen.

Marais, der engang var et jødisk kvarter, er igennem de seneste årtier blevet kendt for sin åbne attitude over for seksuelle minoriteter og som populært hjemsted for den kunstneriske avantgarde. Bogbutikken har igennem fire årtier været et ikonisk referencepunkt for bøsser og lesbiske.

Nyheden om den lille bogbutiks exit fra det kvarter, den har været med til at definere, kan forekomme perifer. Men den bebudede fraflytning kan ses som et symbol på en problematik, der genfindes i alverdens byer med turist-appeal: De lokale indbyggere presses væk fra byens historiske kvarterer på grund af stigende huslejer.

Denne udvikling kan spores tilbage til 1980’erne, hvor de indre bydele i de postindustrielle storbyer – inklusive København, naturligvis – begyndte at gennemgå en gentrificeringsproces. Men i de seneste 5-10 år er udviklingen accelereret. Det skyldes ikke mindst en ny aktør på det globale marked for korttidsleje: den amerikanske platform Airbnb. Airbnb opererer nu i 33.000 byer i 192 lande. Ifølge en nylig artikel i Business Insider udbyder Airbnb fire millioner overnatningsmuligheder. Det er flere end verdens fem største hotelkæder tilsammen. Det er en kæmpe økonomi, og den bliver ved med at vokse. Denne udvikling har ført til en væsentlig værdidebat i europæiske og amerikanske medier, der handler om kulturarv og livskvalitet.

Blandt andet er sikkerhed og lovlighed til debat. Wall Street Journal beskrev i sidste uge, at en såre simpel forholdsregel for at sikre gennemsigtighed i den private udleje er blevet forelagt Airbnb-ledelsen mere end én gang: at udlejere skal præsentere gyldig identifikation, når de indskriver sig på platformen. Men eftersom en del mennesker rundt omkring i verden ikke har (eller vil bruge) gyldig identifikation, vil tiltaget begrænse økonomien.

Så indtil videre har Airbnb’s ledelse afvist tiltaget. Det er formentlig en medvirkende årsag til, at en stor del af den private udlejning foregår illegalt og uden om skattevæsenet.

Men det egentlige problem stikker dybere. Et stigende antal boligejere i europæiske og amerikanske turistbyer laver deres hjem om til korttidslejeboliger.

Det tjener de ofte så godt på, at de kan købe andre ejendomme op, som de så også sætter til korttidsleje. Og det er i princippet fint nok. Mange turister foretrækker en lejlighed frem for et hotelværelse. Det er ofte en smule billigere (i Marais i Paris koster en lejlighed omkring 1000 kroner pr. nat), og man får normalt flere kvadratmeter for pengene.

Samtidig kan man nyde fornemmelsen af, at bo i et ”rigtigt” pariserhjem. Men den fornemmelse er efterhånden ved at være noget af en illusion. Det skønnes, at der i perioder er flere Airbnbsovende gæster i Marais, end der er lokale indbyggere.

Størst er problemet for dem, der ikke har råd til at købe bolig. For de har ikke råd til de stigende huslejer.

Italienske La Stampa bragte for nylig en artikel, der rapporterede fra universitetsbyen Bologna. På kort tid er 5000 lejelejligheder blevet taget ud af markedet og lavet om til korttidsleje via Airbnb. Det er godt for turismen, men for byens studerende har det betydet, at de simpelthen ikke kan finde et sted at bo.

Financial Times udgav i efteråret en stor artikel med titlen ”Ødelægger Airbnb Europas kulturhovedstæder?”. Artiklen bragte statistikker for den eksponentielle stigning af korttidsudleje fra fire europæiske byer: Firenze, Athen, Lissabon og Barcelona.

Markedet for korttidsleje er i nogle tilfælde tredoblet på få år. På plussiden tæller, at den private udlejning kan sætte gang i den lokale økonomi.

Lokale og udefrakommende investorer istandsætter huse og lejligheder, og efterhånden som udlejningen tager fart, kan man ansatte folk til at stå for det praktiske (rengøring og service). Det voksende udbud af korttidsleje tiltrækker turister, hvilket er godt for den lokale økonomi.

Men minussiderne er også til at føle på. Artiklen citerer den portugisiske geograf Luis Mendes, der konstaterer, at ”befolkningstallet i Lissabons historiske kvarter, Alfama, er skrumpet fra 20.000 i 1980’erne til 1000 mennesker i dag. En del af årsagen er, at 55 procent af Alfamas lejligheder nu bruges til korttidsleje via platforme som Airbnb”.

Financial Times giver ordet til den spanske antropolog Fabiola Mancinelli: ”Ved siden af gentrificering er der en proces, som man kan kalde ’turistificering’: Langtidsbeboere bliver erstattet af korttidsbeboere. Processen ødelægger byens sjæl og de sociale bånd, der gør et sted levende.”

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.