Marie Høgh: Omskæring handler om ånd

Et omskæringsforbud nok gøre Danmark til foregangsland – men signalere et tilbageskridt i forståelsen af, hvad et menneske er

Illustration: Søren Mosdal
Illustration: Søren Mosdal.

Jeg har hørt eksperter kalde det ”unikt”, at udenlandske regeringer viser så stor interesse for danske lovforslag, mens Peder Hvelplund (EL) og Ole Birk Olesen (LA) i en endnu uset alliance kalder det ”upassende”, ”utilstedelig” og ”over stregen”, at USA og Israel har udtrykt stor bekymringer over et eventuelt forbud mod omskæring af drenge under 18 år.

Jeg må sige, at det både er helt forventeligt og forståeligt, at Israel og USA lægger pres på Danmark for at undgå, at vi som det første land i verden indfører et omskæringsforbud. Men hvis man ikke gør sig ulejligheden med at forstå omskæringens åndelige og eksistentielle betydning – særligt for jøderne – ja, så kan man vel dårligt blive andet end forbløffet og fornærmet.

Omskæringsforbuddet vil få udenrigspolitiske konsekvenser – det er klart. Vi vil miste velvilje fra USA, hvor 75 procent af den mandlige befolkning af kulturelle årsager er omskåret, og Israel vil med rette beskylde os for antisemitisme, fordi det jødiske liv i Danmark bliver forbudt – ved lov simpelthen.

Vil et forbud føre til en ny Muhammed-krise? Under Muhammed-krisen kæmpede vi for at bevare vores grundlovssikrede frihedsrettigheder, åndsfriheden, ytringsfriheden. Ved et omskæringsforbud giver vi derimod køb på de samme frihedsrettigheder og vores åndelige, religiøse fortælling og identitet som kristen kultur. For omskæringsritualet er helt foreneligt med et moderne (kristent) samfund – det ligger bare et skridt længere tilbage i den kristne tradition. Jesusbarnet blev omskåret, men vi gjorde op med de ydre tegn og fik dåben som vandmærke på barneforholdet til vores himmelske far og nådige Gud.

Ud fra netop dét parameter, den jødisk-kristne fælles fortælling, kan man beslutte, hvad der skal forbydes, og hvad der fortsat skal være tilladt.

Derfor: Omskæring strider ene og alene imod den postkristne moderne myte om, at mennesket er skabt uden for enhver kulturel, religiøs, historisk og åndelig sammenhæng, hvorigennem man får sin identitet som menneske et givent sted på Jorden.

Derimod er det lille menneskebarn udstyret med en buket ukrænkelige rettigheder og fuldkommen individuel personlig frihed til at vælge og beslutte alting selv: køn, kultur og religion – at forme sin egen identitet, være sin egen fortælling og gøre sig selv til skaberen af sin fortælling. Kort sagt er det den identitetspolitiske sandhed om mennesket, som også barnets tarv forstås i forlængelse af. Derfor skal man ikke bare undlade et forbud alene af udenrigspolitiske, sikkerhedsmæssige hensyn, men forstå, at det udenrigspolitiske oprør er udtryk for, at vi skal tage hensyn til mennesket selv – mennesket som kulturelt, historisk og åndeligt væsen. Og det er ærgerligt, at embedsmændene ikke udstyrede Mette Frederiksen (S) med den slags argumenter, da hun sidste efterår foretog en kovending i debatten om omskæring og – som DR har dokumenteret – allerede dengang på grund af et massivt pres fra USA og Israel.

Statsministeren havde tidligere udtrykt modstand over for omskæring, men pludselig og med de allermest patosfyldte argumenter om ”Krystalnatten, den gule stjerne, deportationerne og gaskamrene. Holocaust. Seks millioner jøder blev dræbt under Anden Verdenskrig. Det sorteste kapitel i Europas historie.”

Og statsministeren konkluderede:

”I årene efter krigen lovede mit eget parti, at der aldrig ville komme en jødeforfølgelse nogensinde igen i Danmark. Det løfte gentager jeg.” Bum.

Det havde tjent jøderne mere til ære, værdighed og forståelse, hvis hun havde sagt det, som det var, nemlig at Danmark er presset af USA og Israel, fordi omskæring handler om ånd.

Og jeg forstår godt, at jøderne, blandt andre formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, begræder den manglende forståelse for, hvad kulturel og religiøs identitet betyder for et menneske og anfægter den hadefulde retorik om drengeomskæringen. Lemlæstelse, børnemishandling og vold – tænk, vi tillader os en så primitiv og i øvrigt medicinsk forkert betegnelse for en 1000 år gammel religiøs rituel praksis uden sundhedsfagligt belæg for, at det skader børnenes sundhed.

Hvad med den åndelige sundhed? Forholdet mellem Gud og menneske, som omskæringen er tegnet på – pagten, aftalen med Gud og Abraham, stamfar til hele til jødiske folk, det udvalgte folk – og med Kristi mellemkomst: det kristne folk, den kristne civilisation, historiens hjertelyd bag den vestlige verdens menneskesyn – genklangen af Guds ord, forjættelsens ord til Abraham: ”Talrige som himlens stjerner, skal dine efterkommere blive, i slægt efter slægt skal I være velsignet og til alle tider, vil jeg være jeres Gud.”

Læs det igen: I skal være velsignet. Det betyder, at vi skal leve, om vi end dør. Gud giver ikke slip på sit menneske, giver ikke op, men omgærder os med ømhed. Det er dét, vi skal leve på at blive mennesker af, jøder som kristne. Derfor vil et omskæringsforbud nok gøre Danmark til foregangsland – men signalere et tilbageskridt i forståelsen af, hvad et menneske er.

Kirkeligt set skrives på skift af lektor i diakoni Jakob Egeris Thorsen, sognepræst Jens Ole Christensen, forfatter, sociolog og kirkeordfører Henrik Dahl (LA), sognepræst Lars Gustav Lindhardt og sognepræst Marie Høgh.