Prøv avisen
Kiosken

I USA har der været alvorlige selfie-ulykker hver måned i 2019

I Rusland har politiet udarbejdet en ”Sikker selfie”-pamflet til borgerne, efter at en kvinde kom til at skyde sig selv i hovedet, da hun ville tage en selfie med en pistol i den anden hånd, skriver Bjørn Thomassen. Arkivfoto.

Bjørn Thomassen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Selfien er blevet en del af vores liv, men den kan være farlig at tage de forkerte steder

DET HER kommer til at lyde som en konservativ opsang. Nu er De advaret. Men som en klog mand vist nok sagde engang, så handler konservatisme ikke om at tilbede asken, men om at holde ilden i live.

Man er vel på vej på ferie og ser frem til at smide computer og al anden elektronik ind i klædeskabet, langt ind bag ved alle de enlige strømper, der igennem længere tid har hobet sig op bag lukkede døre.

De kan godt stresse mig lidt en gang imellem, disse enlige strømper, som en slags påmindelse om alle de ting, jeg ikke får gjort, alle de tanker, jeg ikke får skrevet ned, alle de drømme, jeg aldrig får realiseret. Det kan de ikke nu. Jeg skal nemlig på sommerferie.

Og jeg har ikke tænkt mig at tage andre billeder end dem, der måtte fæstne sig i mit indre.

Det kan faktisk godt betale sig at lægge al elektronik på hylden. Især hvis man rent faktisk vil overleve ferien. Spanske El Pais kunne i sidste uge berette om endnu to turister, der har lidt selfie-døden, denne gang ved strandpromenaden i Alicante.

Det skal ikke forstås metaforisk. To unge briter på henholdsvis 21 og 22 år gik tæt ud til kanten af kyststien, mens de fæstnede deres blik mod telefonen for at få så meget som muligt med af afgrunden bag dem. Billedet skulle være så perfekt som muligt, så det efterfølgende kunne sendes i cyberspace. De ænsede ikke afgrunden bag dem, før den havde knækket nakken på dem – efter syv meters fald. Og således endte endnu en jagt på perfektheden i et sort hul.

I løbet af de seneste år har selfie-døden etableret sig som en særskilt kategori af dødsårsager. Det uofficielle begreb, der florerer på nettet, er at lave en ”kilfie”: at slå sig selv ihjel, mens man tager en selfie.

2019 var blot et par dage gammel, da The Irish Times kunne berette om en ung indisk studerende, der døde, efter at han havde prøvet at tage den perfekte selfie ved klippekysten Cliffs of Moher.

I USA har der været alvorlige selfie-ulykker hver måned i 2019. Sidst i maj kunne ABC News berette, hvordan 21-årige naturelskende Michelle Casey, studerende ved Oregon University, faldt i døden i jagten på det perfekte billede af Stillehavet fra et højtliggende udsigtspunkt.

Det var således ikke helt tilfældigt, at USA Today sidst i juni valgte at bringe en decideret advarselsartikel lige op til sommerferieperioden med overskriften ”De perfekte selfies er over det hele. På Facebook, Snapchat og Instagram. De slår os ihjel”.

Artiklen understreger, at selv dem, der ikke dør eller kommer til skade ved at tage selfies, sætter helbredet på spil på så mange andre måder. For eksempel ved at udvikle psykiske lidelser som ”selfitis” (en ustoppelig trang til at tage selfies) eller ”Snapchat dysmorphia”, hvor unge mennesker får plastikkirurgi for at komme til at ligne deres retoucherede selfies.

De unge mennesker møder simpelthen op hos plastikkirurgen med et foto- shoppet billede af dem selv: ”Få mig til at se sådan ud.” Virkeligheden er blevet indhentet af selfie-universet og må indrette sig derefter.

I Rusland har politiet udarbejdet en ”Sikker selfie”-pamflet til borgerne, efter at en kvinde kom til at skyde sig selv i hovedet, da hun ville tage en selfie med en pistol i den anden hånd.

I Kina beretter South China Morning Post, at myndighederne har planer om at lave ”selfie forbudt-zoner” nær vandet, ved udsigtspunkter og fra toppen af højhuse.

SELFIEN ER BLEVET TIL en del af vores liv. Og vores død. Måske husker nogle den 32-årige amerikanske kvinde Courtney Ann Sanford, der døde for få år siden, mens hun lavede en Facebook -opdatering fra motorvejen og lyttede til Pharrell Williams’ sang ”Happy”.

Hendes smilende selfie-billede bag rattet var forsynet med underteksten: ”Happy-sangen gør mig glad ”. Hun nåede at få 10 likes, inden hun 30 sekunder senere lå pulveriseret under den lastbil, hun ikke havde set.

I sit berømte studie af fotografiets historie fra 1931 skrev Walter Benjamin, at ”fremtidens analfabet er ikke det menneske, der ikke kan læse, men det menneske, der ikke kan tage et fotografi.” Men man glemmer ofte at citere Benjamins efterfølgende sætning: ”Men må vi ikke også tælle som analfabet den fotograf, der ikke kan læse sine egne billeder?”.

Lyden af sommerjazz fylder byens summende pladser. I de lyse nætter vokser stjernerne. Det kræver ingen validering. Man kan bare mærke efter. Glæder mig til lyden af bølger, cikadernes sang, blæsten fra Ægæerhavet, bare fødder i det fugtige morgengræs.

Med sol og luft og rene tanker sejler vi mod græske øer.

God sommerferie!

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.