Mens verdens øjne hviler på den uendelige Brexit-proces, fyldes Londons gader i disse halloween-dage af en langt mindre omtalt protestbevægelse: Prekariatet strejker. Brexit er en skel-sættende begivenhed. Men på længere sigt og set i et globalt perspektiv er prekariatets igangværende strejker en nok så vigtig hændelse. Måske den ligefrem varsler en ny fase i den moderne historie om arbejdets organisering.
”London vil blive ramt af en bølge af halloween-strejker. Rengøringspersonale, cafearbejdere og parkbetjente kæmper for bedre løn og bedre arbejdsforhold”, skriver The Guardian. Andre britiske medier, deriblandt Independent, beskriver med bekymring, hvordan Londons berømte parker vil stå ubevogtede den 31. oktober, bedst som de fyldes med tusindvis af halloween-udklædte børn og unge.
Fælles for de strejkende er, at de har midlertidige ansættelser hos diverse udliciteringsfirmaer eller vikarbureauer og dermed tilhører det, man kalder for prekariatet; en ny underklasse af fattigarbejdere. Ordet prekariat er en sammentrækning af to ord, nemlig prekær (”udsat” eller ”sårbar”) og proletariat.
Begrebet er blandt andet blevet introduceret af den britiske professor Guy Standing. Prekariatet er sårbart, fordi det har meget ringe udsigter til fastansættelse med stabil indtægt og fast tilknytningsforhold til en arbejdsgiver.
Guy Standing har skrevet flere bøger om fænomenet, hvor han påpeger, at en stadig større del af arbejdsstyrken i store dele af verden er ansat i ufrivilligt midlertidige jobs.
Prekariatet består for eksempel af unge i ufaglærte midlertidige jobs eller af flygtninge og migranter, der tager til takke med de mest usikre og dårligst betalte jobs. Prekariatet er – også i Danmark – således voksende inden for ufaglærte jobs inden for service og rengøring. Men prekariatet består også af veluddannede akademikere, der arbejder som projektmedarbejdere eller freelancere i evig jagt på den næste opgave.
Netop fordi prekariatet er en så sammensat størrelse, har det typisk meget svært ved at organisere sig i en fælles kamp for bedre arbejdsforhold. Samtidig føler medlemmer af prekariatet sig ofte svigtet af de traditionelle fagforeninger, fordi de repræsenterer de ”gamle” medlemmer i faste jobs.
Derfor er strejkerne i London et vigtigt signal. Prekariatet kræver sygepenge, ret til pension og betalt ferie og højere løn. Strejkerne er organiseret af en ny og voksende fagforening, United Voices of the World, hvis medlemmer i høj grad består af immigranter. Fagforeningen giver på sin hjemmeside uvwunion.org.uk plads til de strejkendes stemmer. En vikaransat kok på Greenwich Universitet udtaler således:
”Jeg arbejder nonstop. Jeg tager ingen pauser, for ellers kan jeg ikke holde trit med mit arbejde. Sidste uge arbejdede jeg så hårdt og uden en egentlig pause, at jeg kollapsede på vej hjem i bussen og blev indlagt på hospitalet. Jeg får ikke sygepenge, så jeg har ikke råd til at blive syg. Det sætter ikke bare mit, men alles helbred på spil.”
Netop universiteterne er genstand for flere af de annoncerede strejker, fordi rengørings- og køkkenpersonalet oftest er midlertidigt ansatte via vikarbureauer. Dette er lettere ironisk, fordi britiske universiteter i høj grad er præget af kampen for inklusion og social retfærdighed og er hurtige til at kritisere den neoliberale dagsorden.
Men på trods af underviseres og studerendes blindhed over for uretfærdige arbejdsforhold på deres egne institutioner, er det via faglig organisering indtil videre lykkedes at presse flere britiske universiteter til at give deres rengøringspersonale faste kontrakter.
Som online-magasinet Vice noterer i en artikel: ”Arbejdere ved flere af Englands største universiteter (Goldsmiths, LSE, SOAS og så videre) har lavet vellykkede kampagner for at blive fastansatte af universiteterne og ikke igennem vikarbureauer. Dette er en af de mest håbefulde og spændende begivenheder i det seneste halve århundrede af Storbritanniens historie: en ny bølge af arbejderkamp ført an af migrantarbejdere.”
Og måske bølgen er ved at brede sig. Open Democracy bragte i sidste måned en stor artikel, der handlede om prekariatets kamp for bedre arbejdsforhold i Ukraine. I Italien ser man også et stigende antal forsøg på at mobilisere prekariatet i kampen for bedre arbejdsforhold. Således var det også diverse grene af prekariatet, der havde organiseret den landsdækkende strejke, som lammede landet i sidste uge.
Og når Femstjernebevægelsen er blevet Italiens største parti, er det i høj grad også, fordi bevægelsen har erklæret krig mod midlertidige ansættelser. Faktisk har kreative kunstnere skabt en helt ny skytshelgen for prekariatet, ”San Precario”. Endnu et tegn på, at prekariatet er ved at vågne op til dåd.
Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.