For nylig skulle jeg købe en barbermaskine. Som enhver anden kritisk forbruger åbnede jeg derfor min computer for at foretage forskellige relevante søgninger. Først fandt jeg en side, hvor nogle anmeldere havde lavet en topti over de bedste barbermaskiner. Bedst som jeg ville købe en af disse, faldt jeg dog over nogle brugeranmeldelser på en anden side. Da disse var kritiske, fortsatte jeg min søgning. Jeg fandt så en svensk liste over de 100 (!) bedste maskiner. Også her blev jeg fristet til at købe et par stykker, men disse blev igen kritiseret på en helt tredje side. Forvirringen var stor, og da jeg nu havde brugt en time, besluttede jeg mig for at slukke computeren.
Næste dag startede jeg forfra, men snarere end at se klarere, blev jeg mere forvirret. I en jungle af flere hundrede barbermaskiner, danske tests, internationale vurderinger og divergerende brugeranmeldelser måtte jeg opgive igen.
Efter at have brugt to-tre timer alt i alt måtte jeg resignere. Jeg orkede ikke at fare vild på nettet mere. Så da jeg nogle dage efter gik rundt i en menneskeforladt Bilka i Horsens klokken 23 om aftenen, besluttede jeg mig for at lave et stille oprør imod moderne researchpraksis. Jeg gik over til den første og bedste barbermaskine og købte den. Ingen research. Blot et godt gammeldags offline køb.
Denne forvirring er ikke unik. Vi farer også vild, når vi skal booke et godt hotel, finde den rigtige psykolog eller købe den bedste computer. Og vi bliver ramt af ambivalens, når vi skal vælge uddannelse, børneinstitutioner og partner. Vi lever i en tid med uanede valgmuligheder, og det er ikke kun godt.
Psykologen Barry Schwartz pointerer i sin bog ”Valgfrihedens tyranni”, at for mange valgmuligheder gør os forvirrede, frustrerede og endda deprimerede. Af samme grund må vi udfordre en kultur, hvor de mange valgmuligheder altid bliver hyldet. Vi har naturligvis brug for frihed og visse muligheder. Men vi har også brug for begrænsninger og rammer at tænke inden for.
I min iver efter at købe en barbermaskine uden research havde jeg overset, at maskinen fra Bilka faktisk ikke var beregnet til skæg, men til hår. Miseren fortsatte derfor, og jeg måtte ned at bytte den igen. Heldigvis kunne jeg til sidst grine lidt af det hele.
Værre er det, at mange af os farer vild i frihedens jungle, når det gælder større eksistentielle valg. I modsætning til valget af barbermaskinen er det ikke spor skægt.