Prøv avisen

Rønn fjerner folkekirken fra det offentlige rum

- Med konferencen blander Rønn Hornbech det personlige og det principielle, det venskabelige og det politisk substantielle på uskøn vis, skriver Morten Thomsen Højsgaard. - Foto: Jens Nørgaard Larsen

Kirkeministerens lukkede konference i dag og i morgen om folkekirkens præster skaber unødvendig mistillid til kirken

For få uger siden stod borgerlige politikere med landets statsminister i spidsen i kø for at komme i kirke i Tingbjerg i København for under pressens store bevågenhed at udtrykke støtte til den chikanerede og sygemeldte sognepræst Ulrich Vogel. I dag trækker landets borgerlige kirkeminister derimod folkekirkens stik til offentligheden helt ud, når hun og 105 af landets mest fremtrædende kirkefolk, biskopper og kirkepolitikere holder folkekirkeligt stormøde for lukkede døre.

Ingen repræsentanter fra den danske presse må være med, når Hotel Koldingfjord de næste to døgn lægger lokaler til en særligt udvalgt skare af folkekirkelige topfolk, som Birthe Rønn Hornbech (V) for skatteborgernes midler for anden gang i sin ministertid har indbudt til vidtrækkende drøftelser.

Den lukkede konference er af flere grunde en stor misforståelse.

Konferencen sår med sin eksklusivitet tvivl om det, der ellers normalt er folkekirkens meget store fortrin, nemlig demokrati og åbenhed. Der sendes med konferencen et signal til folkekirkens 4,5 millioner medlemmer om, at deres interesse egentlig er uønsket og ligegyldig. Bare vi i toppen med rigtig forstand kan få lov til at bestemme og tale frit i fred, så går det alt sammen meget bedre, lyder den skræmmende bagtanke efter alt at dømme.

Den lukkede kirkepolitiske konference markerer desuden et klart brud med regeringens tidligere politik på området. Der var fuld åbenhed og gennemsigtighed, da Bertel Haarder (V) i sin tid som kirkeminister indbød til en tilsvarende stor folkekirkelig fremtidshøring. Men nu er det anden gang, Birthe Rønn Hornbech vælger at samle noget, der i praksis ligner en repræsentativ forsamling for folkekirken bag lukkede døre. Hermed flytter hun den kirkepolitiske beslutningsproces væk fra Christiansborg, væk fra offentlighedens kontrol – og dermed også væk fra den kirkepolitik, som hun selv stod for, inden hun blev minister.

Med konferencen blander Rønn Hornbech det personlige og det principielle, det venskabelige og det politisk substantielle på uskøn vis. Selv har hun udtalt, at "jeg nyder at omgive mig med lærde og sjove folk. Og teologer er et lærd folkefærd, som har meget at øse af. Der er ingen andre steder, hvor diskussionerne brager så meget som i den danske folkekirke, især ved de lukkede møder". I aften har hun bedt en biskop om at "causere" over emnet "den gode præst".

Folkekirkens plads i det danske samfund diskuteres og kritiseres i disse år. Men kirkeministeren gør kun ondt værre, når hun sådan selv iscenesætter kirkens tilbagetrækning fra folkets, demokratiets og offentlighedens rækkevidde.

Kun få danskere vil kunne forstå den højere mening med, at Lars Løkke Rasmussen (V) i enkeltsagen om præsten fra Tingbjerg meget gerne ville trække sig selv og folkekirken helt ind i hjertet af den offentlige debat, mens Birthe Rønn Hornbech altså helst vil holde offentligheden på så lang afstand som muligt, når alle principperne bag Tingbjerg-præsten og hans mere end 2000 kollegers fremtidige virke i den danske folkekirke er sat på dagsordenen.

hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk